Simone fra Jylland sender gaver til danske soldater langt fra Danmark

Foto: Colourbox/Privat

Simone Bech fra Lindum ved Viborg har selv prøvet at være mor til en udsendt soldat. To gange har hendes søn været udsendt til Afghanistan fra Skive Kaserne.

 

Men Simone Bech tænker ikke kun på sin egen søn. Hun tænker på alle danske soldater udsendt på mission.

 

Derfor startede hun sidste år projektet ”Vi tænker på jer”, som går ud på at sende kærlige tanker og ikke mindst en julegave til alle Danmarks udsendte soldater.

 

Projektet lykkedes. Sidste år sendte hunh 430 julegaver til alle udsendte danske soldater i Afghanistan.

 

Pengene til gaverne havde hun tjent ved at sælge blandt andet T-shirts og paraplyer til pårørende til de udsendte soldater over hele landet. Udgifter til for eksempel julekort og gavepapir betalte hun selv.

 

Større gaver

I år har hun fået stor økonomisk hjælp og det betyder, at endnu flere kan se frem til en julepakke fra Simone Bech. I år får udsendte i Afghanistan, Sydsudan, Mali og Kosovo glæde af det private initiativ.

 

Det er Ingeniørregimentet i Skive og Frimurerlogerne i Aarhus, der støttet projektet med henholdsvis 10.000 kr og 50.000 kr til glæde for de danske soldater på mission.

 

Donationerne betyder, at gaverne i år er blevet lidt større.

 

Simone Bech har i øjeblikket omkring 220 pakker liggende parat til at blive sendt af sted.

 

I pakken er en julegave, lidt slik og et håndskrevet julekort fra det jyske.

Læs også
Løkke bør ubetinget trække Danmark ud af FN’s migrationspagt – disse punkter viser, at den er en katastrofe

 

Kilde: TVMIDTVEST, Skive Folkeblad, Nordjyske.dk

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…