Danmark modtager flere asylansøgere end 15 andre EU-lande tilsammen

Asylansøgere i Milano (foto: YouTube)

Der kommer mange asylansøgere ikke mindst fra Syrien til Danmark i disse måneder. Men det gør der til alle de europæiske lande, forklarer regeringen.

 

Oppositionen mener, at der kommer særligt mange til Danmark, fordi vilkårene er usædvanligt gode med høje ydelser og mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene.

 

Nej, det betyder ingenting, har det lydt fra regeringspartierne Socialdemokraterne og De Radikale.

 

Men hvad siger de tørre tal? Det har DR’s Undersøgende Databaseredaktion undersøgt på baggrund af tal fra Eurostat. (dr.dk)

 

 Og de viser et forholdsvis meget højt antal asylansøgere i Danmark.
Faktisk er der kommet flere asylansøgere fra Syrien til Danmark, end der gør til 15 andre lande tilsammen.
De tørre tal

I perioden 1. januar 2012 til 1. september 2014 er der kommet 5.935 syriske asylansøgere til Danmark.

 

Det tal er historisk højt. Og meget højt sammenlignet med andre EU-lande.

 

I samme periode har hele 15 andre EU-lande tilsammen modtaget færre syriske asylansøgere end Danmark. De har tilsammen modtaget 4865 syriske asylansøgere. altså knapt 1100 færre end Danmark.

 

Det har DR’s Undersøgende Databaseredaktion analyseret sig frem tid på baggrund af tal fra Eurostat. (dr.dk)

 

Det høje antal placerer Danmark tæt på vores naboland Sverige, der er kendt for at have asylportene på vid gab.

 

Danmark ligger således på femtepladsen efter Sverige efter antal modtagne syriske asylansøgere pr. 1000 indbyggere.

 

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

Danmark har modtaget 1,05 syrisk flygtning pr. 1000 indbyggere, mens Sverige har modtaget næsten 5 pr. 1000 indbyggere.

 

De andre lande i top fem er Cypern, Malta og Bulgarien. Hele 27 europæiske lande ligger dog efter Danmark i statistikken. (dr.dk)

 

Opgørelsen, der viser tal for asylansøgere fra de 28 EU-lande plus Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein, siger dog kun, hvor mange der kommer til de pågældende lande, men ikke noget om hvor mange, der opnår asyl i landene.

 

Asylansøgere søger mod gode systemer

Flygtningene søger mod de lande, hvor asylsystemet fungerer bedst, mener FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR.

 

”Nogle lande har ry for at behandle flygtninge godt og for at have velfungerende asylsystemer og programmer for integration. Det er med til at tiltrække flygtninge og til at skabe forskelle på, hvor mange flygtninge der kommer til de forskellige lande,” siger Markku Aikomus, talsmand for UNHCR i Nordeuropa til dr.dk.

 

Af gennemgangen fremgår det, at kun få syriske asylansøgere er taget til det østlige Europa, hvor de baltiske lande tilsammen har modtaget 85 flygtninge. 435 er taget til Polen. 225 til Tjekkiet og Slovakiet. 1095 er taget til Grækenland og 1345 til Italien. (dr.dk)

Læs også
Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

 

Stramninger

I september foreslog regeringen en stramning af asylsystemet for netop at bremse tilstrømningen af asylansøgere, hvilket indebar et års midlertidige opholdstilladelser.

 

I åbningstalen til Folketinget gik statsminister Helle Thorning Schmidt videre og lagde op til at begrænse automatiske familiesammenføringsregler det første år og indføre kontrol ved grænsen for at stoppe menneskesmuglerne. (DKA 8.10.14)

 

Forfulgt?

I september lød det fra daværende justitsminister Karen Hækkerup, at stramningen ville gælde de fleste asylansøgere fra Syrien, som fremover ville være berettiget til fordi ”størstedelen af de flygtninge, vi ser i øjeblikket, er ikke individuelt forfulgte.” (Justitsministeriet)

 

Men nu er der tvivl om hvorvidt de oplysninger, der ligger til grund for stramningen er korrekte. For Politiken afslørede i weekenden at kun 335 ud af 1382 syriske asylansøgere ikke var individuelt forfulgte. Dermed synes regeringen stort opslået stramning at falde til jorden med et brag. (dr.dk)

 

Det kom samtidig med, at den radikale leder, Morten Østergaard, udtalte at stramningen ikke ville ramme de syriske flygtninge så hårdt, netop fordi mange af dem er unge syriske mænd på flugt fra værnepligt og dermed individuelt forfulgte. (tv2.dk)

Læs også
Ny debat eksploderer: Asylansøgere kan lyve, som det passer dem, uden at blive straffet

 

Regeringen erkendte mandag, at Justitsministeriets pressemeddelelse med Karen Hækkerup-citatet ”størstedelen” var forkert. Herefter er ordlyden i pressemeddelelsen blevet ændret til en ”væsentlig del”, for igen at blive ændret til ”størstedelen”. Denne roden rundt skaber forvirring omkring baggrunden for asylstramninger, og det efterlader indtrykket af, at regeringen ikke har styr på fakta, eller måske at de prøver at oversælge stramningen til vælgerne.

 

”Man retter i pressemeddelelser, og forsøger at dække over hinanden, når de Radikale kommer til at tale over sig. Det man forsøgte fra starten var at få regeringen til at se handlekraftig ud. Og derfor lancerede hun den her stramning, som jo blev slået op til at være en meget stor stramning, men som nu viser sig slet ikke at være en reel stramning,” siger Inger Støjberg. (tv2.dk)

 

Venstre kræver nu en redegørelse af hele forløbet. (dr.dk)

 

Embedsmænd modsiger hinanden

I dag strides embedsmændene om, hvem der har ansvaret for tal-fadæsen. Justitsministeriet har forsøgt at tørre fejlen af på Udlændingeservice. “Det var en fejlkommunikation”.

 

Men Udlændingeservice svarer, at de ikke har bidraget til ministerens oplysninger. (Ekstra Bladet og Politiken)

 

Læs også
USA forlader Syrien og giver plads til farlige alliancer – men der er en forklaring på Trupms beslutning

Indkvarteringsproblemer

Om regeringen vitterligt har lavet en stramning vil de næste måneders antal asylansøgere vise. Men selv nu er det svært for myndighederne at skaffe bolig til de mange asylansøgere, der kommer til Danmark.

 

Den Korte Avis har tidligere beskrevet hvordan nedlagte kaserner og plejehjem, campingpladser, arkitektegnede byggerier, hotelværelser, kollegieværelser mm. bliver brugt til indkvartering af asylansøgerne.

 

I denne uge er 360 asylansøgere ved at blive nødindkvarteret i nogle undervisningslokaler i Herning og Haderslev, der tilhører Beredskabsstyrelsen, indtil de om nogle måneder sandsynligvis bliver flyttet til mere permanente boliger. (Jyllands-Posten)

 

Udlændingestyrelsen oplyser til Jyllands-Posten, at der i øjeblikket er ca. 10.000 asylansøgere i Danmark og at omkring 6000 af dem vil få opholdstilladelse i år og blive overdraget til kommunerne.

 

Men da regeringen forventer at op mod 20.000 asylansøgere vil komme til Danmark i år, leder Udlændingestyrelsen ifølge Jyllands-Posten derfor i øjeblikket efter indkvartering til 3-4000 asylansøgere.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…