Hvad vil du have til aftensmad?
Forleden dag oplevede jeg igen i supermarkedet en mor og far stillederes barn i en umulig situation. De spurgte en dreng på 3 år, hvad han gerne ville have til aftensmad.
Forældrene ville gerne have, at han kom med nogle sunde økologiske forslag. Men han ville naturligvis have de mest usunde ting. Forældrene kæmpede febrilsk imod lillemand, der skal være medbestemmende i aftenens menu.
Resultatet var et hysterisk barn og svedende forældre. Hvem gavner det og for hvis skyld gør forældrene det?
Oplevelsen fik mig til at tænke på Finn Korsaa, der er psykolog. Han hævder, at moderne ”curlingforældre” er bange for at optræde som autoriteter.
I stedet ser de det som deres opgave at servicere deres børn. Men derved opnår de i virkeligheden det modsatte af, hvad der forventes af en demokratisk indstillet person:
Når børn bliver overforkælede, udvikler de den slags træk, der er bedre kendt som ”de syv dødssynder”:
hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, frådseri, vrede og ladhed.
Dette er han blevet kritiseret for at mene, men med mere end ti års erfaring med børn er jeg enig med ham.
De træk han nævnet træder tydeligt frem hos børn af behagesyge og alt-er-noget-vi-snakker-om forældre.
Man skal naturligvis tale med sine børn om tingene, men ikke om alt og børn skal ikke være medbestemmende i alt.
Ud over eksemplet fra supermarkedet – som jeg ofte oplever – er der andre eksempler.
Der er børn som bliver afleveret sparkende og skrigende i daginstitutionen iført nattøj, fordi mor og barn skændes om, hvilket tøj den lille treårige pode skulle have på, og enden blev en dårlig start på dagen.
Børns gråd
Forældre i dag opfatter ofte børns gråd som et udtryk for, at man er en dårlig forælder, og de bruger alle midler for at undgå situationen, hvilket nok er den største brøler en forældre kan lave, for på den måde kommer barnet til at bestemme alt.
Der er forskel på gråd og hysteri. Gråd over ikke at kunne få sin vilje er en ganske naturlig ting, børn kan ikke formulere sig sprogligt imod en voksen og forsvarer sig med gråd.
Hektisk jagt på aktiviteter
Hertil kommer, at mange forældre ikke aner hvad de skal stille op med de små, fx. I weekenden, for de skal jo aktiveres konstant. Dermed er der turbo på hele weekenden med underholdning og tilrettelagte ture for barnets skyld.
Men gavner det barnet? Børn i dag virker ofte stressede og trætte, de får aldrig mulighed for at “sætte sig i sofaen og smække fødderne op”
Hermed hæmmes den naturlige udvikling af kreativitet og fantasi, for den opstår ofte udaf kedsomhed, hvilket barnet aldrig får mulighed for. Evnen til at lege selv i en fantasiverden med fantasivenner osv. Bliver udvisket.
Børn der er vant til konstant voksenkontakt har svært ved at aktivere sig selv og ikke mindst indgå socialt med andre alderssvarende børn, hvilket er problematisk for evnen til indlæring sker gennem kreativitet og sociale kompetencer.
Som tilskuer til alt dette, får man den tanke at børn i dag ikke er børn, men forældrenes projekt, og hvem har egentlig lyst til at være nogens projekt?
