Ældre Sagen burde bakke noget mere op om dansktopmusik på DR og FM-kanaler.
Ældre har tiden til at høre radio og se fjernsyn. Men der er mange udsendelser, de ikke har lyst at se eller høre. Når man øjner en tv/radio oversigt en tilfældig hverdag, er der mange forskellige udsendelser at vælge imellem, men jeg savner et repertoire, der er tilpasset, når man skal underholde ældre og pensionister.
Sang og musik kan være andet end underholdning, men også ”Den musiske medicin” (Musik som medicin). Musik påvirker til bevægelse både på det indre og ydre plan.
Dansk kulturarv forsvinder
Det er så skuffende, at Ældre Sagen, heller ikke vil bakke op om den helt unikke og folkekære musik og er hermed til frarøve den kommende generation en stor og værdifuld del af den danske historie og kulturarv.
Jeg har forsøgt med flere skrivelser til ”Ældre Sagen Nu”, men er blevet vraget af nogle smagsdommere, ligesom af DR, som fuldkommen er ligeglade med hvad vores ældre medborgere mener.
Mange ældre har ingen mulighed til at lytte til DR’s program P5, digitalt, DAB, net eller smartphone, det er altså urimeligt, at det hele tiden skal gå ud over især ældre lyttere.
Da Ældre Sagen ikke ønsker, at tage mange tusinde medlemmers synspunkter alvorligt, og ikke ønsker at deltage i denne debat i deres medlemsblade, så har jeg selvfølgeligt meldt mig ud efter 10 års medlemskab, da jeg ikke kan se en organisation, som kæmper for et langt og godt liv med god musik, som vil indgå som en stimulerende aktivitet.
Giv befolkningsgruppen et bedre udbud
De ældre over 60 år stod sidste år for næsten en tredjedel af det samlede tv-forbrug i Danmark, og det er hastig voksende befolkningsgruppe. Alligevel syntes mange seniorerne ikke, at der er noget for dem i fjernsynet eller FM-radioen, så der er et stort behov for i højere grad at satse på de ældre både på public service og de kommercielle kanaler.
God musik kan modvirke ensomhed og inaktivitet, skabe tillid, tryghed og selvrespekt, udvikle intellektuelle funktioner, viljesfunktioner og følelsesområder og således medvirke til et højere funktionsniveau, såvel fysisk som mentalt.
Kurt Terkelsen