De spillede et bryllup på TV, der kunne fornærme profeten – så blev hun idømt 26 års fængsel

Youtube

En populær pakistansk skuespiller og velgører Veena Malik Khan og hendes mand Asad Bahir, står til at blive idømt livstidsstraf, dvs. 26 års fængsel, fordi de optrådte i et TV-program med en genopsætning af deres eget bryllup.

 

Anklagen går på, at opsætningen af bryllupsscenen er stærkt blasfemisk. Det er en hån mod vores kære profet og hans familie, siger højtbesungne mullaer om TV-showet. (The Guardian 27.11.14)

 

Det rekonstruerede bryllup er frit koreograferet efter overleveringerne om profeten Muhammeds datters bryllup og samtidig tilsat lidt musikalsk krydderi.

 

Men inspiration fra profetens liv hører åbenbart ikke hjemme i et populært TV-show og da slet ikke med glad og munter musik.

 

Normalt er det ellers meget fint at gå i den ærede profet-families fodspor, men åbenbart ikke når man hedder Veena Malik Khan.

 

Fru Khan, hendes mand og lille datter bor i Dubai, men efter TV-showet, var de nødt til at rejse hovedkuls ud af Pakistan fordi de var truet af ekstremister. Ifølge Gulf News er de dog fast besluttet på at rejse tilbage til Pakistan  for at få retfærdighed, siger fru Kahn.

 

Ejeren af medieselskabet der bragte showet står ligeledes til 26 år i skyggen, til trods for at han promte undskyldte enhver oplevet fornærmelse.

 

Det handler om håndhævelse af sharia

Man må sige det svært at forstå bryllups-spillet  kan vække så stor opstandelse, alle skuespillerne er pænt klædt på og tilknappede, men tørklæder mangler naturligvis.

 

Skuespilleren Veena Malik Khan har dog heller ikke altid så meget tøj på som da hun blev gen-gift, og hun har bestemt ikke holdt sig tilbage med at vise sin smukke krop og eksotiske udseeende for andre.

 

Så mon ikke stuntet med at anklage hende og ægtemanden for blasfemi, er et påskud for at holde sådan en u-ærbar rollemodel på sikker afstand af Pakistan?

Læs også
Socialdemokratisk politiker: ”Vi skal nok sørge for, at navnet Muhammed aldrig forsvinder”

 

Når en ung kvinde som Malala, den pakistanske Nobel-pristager, forsøges myrdet for at tale for pigers ret til at gå i skole, så må en frigjort muslimsk kvinde som fru Khan være en kæmpe torn i øjet på mange konservative pakistanere.

 

Den blasfemiske bryllups handling kan ses her:

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…