Vinhylderne bugner af gode tilbud

________

Kup på
vinhylden
________

 

 

Niels Lillelund er en begavet og inspirerende journalist på Jyllands-Posten. Blandt hans mange kompetencer hører vin, og næppe mange er så godt inde i stoffet omkring danskernes fortrukne franske vinområde Rhône

 

Således har forlaget Lindhardt og Ringhof netop udgivet et digert værk fra Lillelunds hånd, ”Vinene fra Rhône”, og den er værd at læse, før man går på jagt efter de gode og prisbillige vine, som for øjeblikket bugner på vinhandlernes hylder. Bogen på 432 siders koncentreret og velskrevet viden koster 350 kr. hos boghandlerne. En god bog at give sin vinteresserede ven m/k.

 

 

Andéol Salavert, 2010 Les Grand Cypres, Lirac ACP, Vaucluse, Frankrig – Normalpris 74,95 kr. – tilbudspris i Kvickly 49,00 kr. Vinen er lavet på de typiske Rhône-druer Grenache, Syrah og Mourvèdre. Slottet blev grundlagt i 1840 af Salavert-familien, men ejes i dag af Boisset-Gruppen, som står for forhandling af produktionen på en række slotte. En flot vin til prisen.

Importør: Coop, Albertslund. www.coop.dk

 

Chateau La Croix de St-Georges, 2009 Saint-Georges Saint-Emilion AOC, Montagne, Frankrig – Normalpris 129,75 kr. – Tilbudspris 99,75 kr. ved køb af 6 flasker. Det er en klassisk vin fra det kendte vinområde sydøst for Bordeaux. Den er blød og dejlig med en afbalanceret syre og et strejf af egetræ, og druerne er dem, der har gjort vinene fra området så efterspurgte: Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.

Importør: Skjold-Burne, Brøndby. www.skjold-burne.dk

 

Villa Puccini, 2009 Toscana IGT, Pondera, Toscana, Italien – kampagnepris 79,95 kr. hos udvalgte SuperBest- og Spar-købmænd. I glasset har vi en ægte ”Supertoscaner”, som er blandet af 90 pct. Sangiovese og 10 pct. Merlot. Vinslottet ejes af Castellani-familien, som hører til de største private producenter i Støvlelandet med omkring 18 millioner flasker på årsbasis. Vinen er velstruktureret og passer som hånd i handske til årstidens vildtretter.

Importør: Amka, Randers. www.amka.dk. På tlf. 8641 96 00 oplyses om nærmeste forhandler.

Læs også
Vin til ventetiden frem til jul

 

Clos Henri, 2010 Pinot Noir, Renwick Hills, Marlborough, New Zealand. Tilbudspris 299,95 kr. Det er en af de vine, som er beviset for, at begavede franske vinbønder kan lave små mirakler uden for deres egne marker. Vingården i NZ ejes af Henri Bourgeois, hvis familie i fem generationer har frembragt perler på Sauvignon Blanc og Pinot Noir druer i Sancerre i Frankrig. Køb den sammen med et par venner og få en sublim smagsoplevelse.

Importør: Theis Vine, København. www.theis-vine.dk

 

Castello di Gabiano, 2010 Rubino di Cantevenna DOC, Alessandra, Piemonte, Italien – Kampagnepris 139 kr. Livsnyderen vil finde stort behag i denne rødvin, som er stukket sammen på druesorterne Barbera, Freisa og Grignolino. Voksestedet er det mindste DOC i Italien, og med årligt 10.000 flasker sidder kastellet på 90 pct. af områdets vinproduktion.

Importør: Carlo Merolli, Virum. www.carlomerolli.dk

 

Azienda Agricola Scagliola, 2011 Frem, Barbera d’Asti, Piemonte, Italien – Normalpris 126 kr. – Tilbudspris 89,95 kr. Den fremmedartede titel – ”Frem” – på flaskens etikette er navnet på en lille sporhund, der er verdensmester i at finde trøfler på sin hjemegn. Disse underjordiske svampe i sort eller hvid udgave har en kilopris, som overgår literprisen på de dyreste vine i Piemonte. Vinen på 100 pct. Barbera drue er selvfølgelig fremragende sammen med en gang pasta og revne trøfler, hvis man rigtig vil rive sig.

Importør: Jysk Vin – det gode glas, Randers. www.jyskvin.dk

Læs også
Vinhøsten skuffer i Europa men sætter rekord i landene syd for ækvator

 

Bodegas Longwines, 2010 Las Cuadras, Costers del Segre DO, Spanien – Normalpris 139 kr. – Tilbudspris 109 kr. ved køb af 6 flasker. Vinen er blandet af de røde druer Tempranillo og Garnacha og har lagret 9 måneder på franske egetræsfade før påfyldningen på flaske. Det er en kraftig sag, som kræver potent mad som f. eks. Bøf Stroganoff for rigtig at komme til sin ret. Prøv den også til en spansk Mantego-ost.

Importør: Vinens Verden, Odense S. www.wine.dk

 

 

Cantine de Falco, 2008 Salice Salento Rosso Reserva DOP, Novoli, Italien – Normalpris 139 kr. – Tilbudspris 89 kr. Det er en rigtig ”Amarone Killer” – blød, rund og behagelig med en udpræget rosinsmag, som stammer fra 80 pct. Negroamaro og 20 pct. Malvasia druer, der er hentet på ”støvlens” hæl. Selv om sæsonen er ved at være forbi, så har de fleste bageovne et grillaggregat, hvor man med fordel kan grille sit kød til denne vin.

Importør: Haller Vine, Middelfart. www.hallervine.dk og www.vinogvin.dk

 

Læs også
Vin til stormfuldt efterår

Tenuta Tre Rose, 2011 Rosso di Montepulciano DOC, Toscana, Italien – Intropris 59,95 kr. ved køb af 12 flasker. Bag vinen, som er lavet på Sangiove-druer står Angelina-familien, som har store jordbesiddelser i Friuli, Marche og Toscana, og det er i sidstnævntes Vino Nobile-område, at Tre Rose ligger med udsigt over Trasominosøen. Selvom vi danskere normalt ikke drikker vin til charcuteri, så prøv lige denne her sammen med italiensk ”Salumi” – salami, lufttørret skinke osv.

Importør: Philipson Wine, Kokkedal. www.philipsonwine.com

 

Middelvlei Winery, 2012 Hagelsberg, Western Cape, Sydafrika – Normalpris 99,95 kr. – tilbudspris 149 kr. for 3 flasker hos SuperBest. Der er tale om en hvidvin, der sprudler med alle Chardonnay-druens gode egenskaber såsom duft af tropiske frugter og ferskner. I munden er den sprød, og man mærker, at producenten – brødrene Tinnie og Ben Momberg – trækker på den erfaring, som går 70 år tilbage på gården, som ligger umiddelbart uden for Stellenbosch. En flot vin til skaldyr.

Importør: GobiVin, Valby. www.gobivin.dk

 

Duca di Castelmonte, 2010 Ulysse Rosso, Etna DOC, Sicilien, Italien – Normalpris 104 kr. – tilbudspris 83,20 kr. På de små vinparceller, som ligger ved foden af vulkanen Etna på Sicilien, vokser de interessante druesorter Nerello Mascalese, Nerello Cappucino og Montellato, som indgår i denne lækre vin, der er lavet til ære for sagnkongen Odysseus, som lokalt kaldes Ulysse. På Sicilien blev han fanget af kyklopen Polyfemos, men som han drak fuld i Etna-vin.

Importør: Ello Food – Supermarco, København SV. www.supermarco.dk

 

Læs også
Lækre vine til Indian Summer

Cantine di Priocca, 2012 Mánnara, Puglia IGT, Apulien, Italien – Normalpris 59 kr. – Tilbudspris 49 kr. ved køb af 6 flasker. Denne rødvin er fremstillet på den populære Primitivo drue, som er i familie med den amerikanske rosinsmagende Zinfandel drue.

Den er anbefalelsesværdig til en lyserødt stegt dansk bøf med skysovs og kartofler, men kan også serveres til en vellagret camembert.

Importør: Vinslottet, Greve. www.vinslottet.nu

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…