Tre Vollsmosebøller kommer til at koste Odense Kommune over ni millioner kroner

De to arabere og den somalier, der torsdag den 23. maj brutalt overfaldt og røvede en 59-årig hundelufter, kommer alt i alt til at koste Odense Kommune over ni millioner kroner i institutionsanbringelse, inden de efter en eventuel dom kan oveføres til fængselsvæsenet.

 

Ved retten i Odense i onsdags forsøgte to af dem plus moderen til den ene at narre politiet på vildspor med falske alibier, skriver Fyens Stiftstidende.

 

Et vidne, en søster og en vaskekælder

Under retsmødet kom det således frem, at den ene af dem havde forsøgt at påvirke et vidne, medens den anden havde fået sin søster til at give sig et alibi.

 

Forsøgene på vildlede efterforskningen var sket via deres mobiltelefoner fra den lukkede insituttion, hvor de er anbragt, men faldt helt til jorden, da det viste sig, politiet aflytter deres mobiltelefoner.

 

Ligeledes havde moderen til den ene af dem forsøgt at give sin søn et alibi ved at erklære, at han på overfaldstidspunktet hjalp hende i vaskekælderen.

 

Det ville han dog ikke have siddende på sig og afviste pure moderens forsøg på at give ham et alibi, som dog ikke ville have gavnet ham det ringeste, da der blev fundet dna-beviser i form af ofrets blod på hans sko, skriver avisen.

 

Da der ikke er tale om vidneudsagn afgivet i retten under strafansvar, får det ingen umiddelbare konsekvenser for de involverede.

 

Slutregning til Odense Kommune: over ni millioner kroner

I Danmark sætter man ikke unge under 18 år i fængsel, men anbringer dem i en sikret døgnsinstitution på hjemstedskommunens regning.

 

Og det bliver dyrt for Odense Kommune, da der er tale takster per døgn på de sikrede institutioner.

 

Læs også
Iraker er anklaget for grov svindel med asyl og førtidspension – den har kostet danske skatteydere knap 1 million kroner

Da de tre blev varetægtsfængslet i fire  uger den 24. maj, fik Den Korte Avis med eksperthjælp beregnet den samlede udgift for alle tre i denne periode til at udgøre 287.671 kroner for selve opholdet plus 46.368 kroner i udgifter til undervisning.

 

Altså alt i alt 334.037 kroner for et fire ugers ophold.

 

Og så begynder det at løbe op i år, til næste år og næste år igen

Det betyder, at Odenses kommunes udgifter frem til årsskiftet alene til selve opholdet vil beløbe sig til lidt over to millioner kroner. Der til kommer udgifter til skolegang i cirka 20 uger på omkring 140.00 kroner.

 

De to arabere og somalieren er mellem 14 og 16 år gamle. Bliver de dømt, skal de opholde sig på den sikrede institution indtil de bliver 18 år og derefter kan overføres til fængselsvæsenet.

 

Hvordan alderen for de tre fordeler sig, har det desværre ikke været muligt at få oplyst, men tager man som udgangspunkt, at der bliver tale om tre ophold på den sikrede institution i de næste to år, vil udgifterne alene til opholdet løbe op i omkring syv millioner kroner.

 

Minimum omkring ni millioner kroner

Læs også
Manden påtalte, at en hund ikke var i snor – så skete der ham noget frygteligt: Hjælp politiet med at finde gerningsmanden

Det betyder som minimum, at de unge arabere og somalieren vil komme til at koste Odense Kommune omkring ni millioner kroner alene i institutionsanbringelse.

 

Der til kommer udgifterne til skolegang. På de lukkede institutioner slutter skolegangen efter det fyldte 16 år.

 

Går man ud fra, at det blot er den ene af dem, der er 14 år, og da et skoleår er på 200 dage, vil der her blive tale om en udgift til undervisning de næste to år for Odense Kommune på omkring 217.000 kroner.

 

Odense Kommune er forberedt på den slags udgifter

Belært af erfaringerne er man i Odense Kommune forberedt på den slags udgifter.

 

Således har kommunen alene for i år  afsat 13 millioner kroner til institutionsanbringelse af voldelige unge. Sidste år løb kommunens udgifter til formålet op i 8.977.120 kroner, medens man i 2011 havde tilsvarende udgifter på 9.433.503 kroner, fremgår det af en aktindsigt, som Den Korte Avis har fået.

 

Deres offer lå i koma i flere uger og er nu livsvarigt skadet

Læs også
73-årige Lasse Larsen: De kalder Danmark “luderland” og danskere “vantro” – hvorfor er de her overhovedet?

De to arabere og somalieren, som nmu kommr til at koste Odense Kommune en formue, overfaldt torsdag den 23. maj om eftermiddagen den 59-årige hundelufter IH på stisystemerne ved Vollsmose, hvor han luftede genboens mellempuddel Sussi, som det dog lykkedes at undslippe og løbe hjem

 

De gennemtævede ham og sparkede ham. Den ene af voldsmændene havde hans blod på sine sko. Da han blev fundet var han bevidstløs og blødte. Hans krop var mishandlet, og han havde svære læsioner i ansigtet.

 

De nøjedes ikke med at røve hans pung. De stjal også Sussis hundesnor og vanddunk. Og nu kommer de tilmed også til at koste Odense Kommune over ni millioner kroner i institutionsanbringelse med videre.

 

Deres offer lå efterfølgende i koma og svævede i livsfare i flere uger. I dag er den 59-årige IH til genoptræning, men har meget svært ved at kommunikere med omverdenen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…