En ny meningsmåling er opmuntrende for Lars Løkke og blå blok. Den viser 91 mandater til blå blok og 84 mandater til rød blok. (Voxmeter/Ritzau)
En tidligere måling fra samme institut vakte opsigt, fordi den viste, at de røde havde fået et spinkelt flertal (88-87), og at Socialdemokraterne var større end Venstre.
Men det billede er vendt. Udover at de blå igen har flertal, genindtager Venstre positionen som landets største parti. Det er nærliggende at tænke sig, at det hænger sammen med aftalen om finansloven.
Noget af målingen er ganske vist lavet før aftalen, men størsteparten har nået at tage højde for den. Den synes altså at bekræfte Den Korte Avis’ vurdering, da aftalen blev indgået:
Lars Løkke og de blå vandt slaget om finansloven.
Den røde borgerkrig
Løkke viste den forening af handlekraft og forligsvilje, som vælgerne havde sukket efter, da forhandlingerne mellem Bjarne Corydon og Johanne Schmidt-Nielsen slæbte sig af sted i ugevis. Og vælgerne kunne lide indholdet i den aftale, som Løkke fik skabt.
Den røde borgerkrig mellem regeringen og Enhedslisten synes at skade begge parter og især Enhedslisten.
Nu skal man selvfølgelig se mere end én meningsmåling, før man kan drage en klar konklusion.
Men gennem lang tid har Voxmeters målinger ligget i den mere gunstige ende for rød blok. Så blå bloks forspring efter finansloven kan meget vel vise sig endnu større i andre målinger.
Næste års finanslov får afgørende betydning
Bliver det tilfældet, får de noget at spekulere over i rød blok. Både Helle Thorning og Johanne Schmidt-Nielsen.
De skal finde ud af, hvordan de overhovedet kan knytte forbindelsen igen, efter at de har kastet sig ud i en kamp på store annoncer, hvor de heftigt beskylder hinanden for at have svigtet i forhold til finansloven.
Og på et tidspunkt skal de også gøre sig tanker om, hvad de stiller op med næste års finanslov. Det bliver den sidste finanslov før valget, og derfor kan den få stor betydning. Så meget vigtigere bliver det, hvordan forholdet mellem regeringen og Enhedslisten til den tid arter sig.
En voodoo-dukke, der forestiller Corydon
Den røde borgerkrig, der raser i øjeblikket, vil selvfølgelig være belastende for klimaet, næste gang de to parter skal forhandle finanslov. Den gensidige tillid er helt i bund.
Johanne Schmidt-Nielsen har formentlig en voodoo-dukke, der forestiller Bjarne Corydon, stående derhjemme – med masser af nåle i.
Men trods det forpestede klima vil Thorning/Corydon og Schmidt-Nielsen efter al sandsynlighed være nødt til igen at prøve at lave finanslov med hinanden næste gang.
Hvis de opgiver på forhånd, ellers hvis deres forhandlinger endnu engang bryder sammen, står Lars Løkke der igen, parat til at indkassere.
Løkke vil kunne stille sine krav, så han høster den samme dobbeltgevinst som i år: Han får vigtige politiske indrømmelser, samtidig med at han står som den ansvarlige statsmand, der holder landets økonomi sammen.
Johanne Schmidt vil undgå gentagelse
Men Thorning kan hente en vis trøst i den gamle talemåde om, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Johanne Schmidt-Nielsen kan konstatere, at hun ikke vandt på sin stejle holdning. Tværtimod tabte hun både indflydelse og stemmer (hvis tendensen i Voxmeter-målingen ellers holder).
Det kan godt være, at en stor del af Enhedslistens bagland er vældig begejstret for, at Johanne gav regeringen ren, rød besked. Men selv for dem vil det jo ikke være så sjovt at se Løkke løbe med det hele.
Så sandsynligheden taler for, at Johanne Schmidt-Nielsen næste gang vil bestræbe sig på at undgå en gentagelse af dette års forløb. Hun vil undgå at havne i en situation, hvor hun støder kritiske socialdemokrater fra sig.
Det var jo det, der skete i år. Nogle af de socialdemokratiske røster, der tidligere har krævet mere samarbejde med Enhedslisten, vendte sig nu mod det røde støtteparti og bakkede Thorning og Corydon op.
Dermed tabte Enhedslisten nogle af de socialdemokratiske protestvælgere, som partiet har tiltrukket.
Rød martyr
Enhedslistens frontfigur vil sikkert gerne have hævn over Thorning og Corydon. Men hvis hun tænker sig om, vil hun finde ud af, hvordan hun bedst får det:
Johanne Schmidts bedste hævn er at blive rød martyr.
Det vil sige, at hun indgår en aftale med regeringen, sådan at der kan laves en rød finanslov. Så er alle socialdemokraterne glade.
Men samtidig skal hun udtrykke sin utilfredshed med, at regeringen ikke ville være med til visse udvalgte mærkesager fra Enhedslisten, som også bakkes op af mange i socialdemokraternes bagland. Sådan som hun tidligere har gjort det med succes i forhold til blandt andet dagpengene.
Så får hun sit martyrium som den, der ofrer sig for sammenholdet i rød blok, men som samtidig viser et klart alternativ til regeringens ret blå økonomiske politik.
Det kan give Socialdemokraterne og SF problemer hos vælgerne. Men det vil være problemer, som sender en del af disse vælgere over til Enhedslisten.
Ikke som i år, hvor alle parter i rød blok tabte, og Enhedslisten tabte allermest.
