Vil man finde ud af, hvor mange ikke-vestlige der befinder sig i for eksempel Norge, kommer man på arbejde. Den norske statistik, Statistisk sentralbyrå, er ikke meget for at gøre det enkelt at se, hvor personer bosiddende i Norge har deres rødder.
Det er vanskeligt at frigøre sig fra den tanke, at de norske myndigheder ikke har den store lyst til at oplyse de etniske nordmænd om sagens rette sammenhæng. Der er givetvis ikke tale om noget komplot, men blot om almindeligt medløberi, hvor man helst skal have en god portion uld i mund.
Statistisk sentralbyrå har for nylig udgivet en lille rapport, der vist nok har som intention at gøre os klogere. Langt hen ad vejen er resultatet dog mere forvirring. Det er lykkedes forfatterne til rapporten at skabe 30 (tredive!) kategorier med norskfødte eller ej, norskfødte forældre eller ej og bedsteforældre født i Norge eller ej i alle tænkelige varianter.
Hokus-pokus for viderekomne
Lad os prøve at få tallene til at tale, så godt vi kan, vel vidende, at Statistisk sentralbyrå har gjort det unødigt vanskeligt på forhånd.
Med meget stor sikkerhed fandtes der pr. 1. januar 2013 mindst 3,9 millioner etniske nordmænd, og det tal har været uforandret siden 2004. I mellemtiden er der så sket det, at den samlede befolkning i Norge er vokset fra ca. 4,6 millioner i 2004 til omtrent 5,05 millioner i 2013, en stigning på næsten ti procent.
Hvor andelen af personer, der med stor sikkerhed var etniske nordmænd (eller var helt assimileret) i 2004 således var på 85 procent, er den i 2013 faldet til 77 procent, et voldsomt fald på så kort tid.
Andelen af indvandrere udgjorde i 2013 helt præcist 593.322 personer. Alle disse er kendetegnet ved selv at være født i udlandet, have to udenlandsk fødte forældre og fire udenlandsk fødte bedsteforældre.
Det var jo 3,9 millioner, der selv er født i Norge og har to norskfødte forældre og fire norskfødte bedsteforældre. Men 3,9 millioner tillagt 593.322 personer giver jo kun lidt under 4,5 millioner. Der mangler stadig at blive gjort rede for ca. 550.000 personer, før vi når Norges samlede indbyggertal pr. 1. januar 2013 på ca. 5,05 millioner mennesker.
Disse 550.000 personer er at finde i de resterende 28 kategorier, idet jeg netop har nævnt to af de 30 kategorier, som er medtaget. Blandt de resterende 28 finder man alle tænkelige kombinationer, for eksempel den, hvor personen er født i udlandet, har to norskfødte forældre og fire udenlandsk fødte bedsteforældre. Denne gruppe tæller fire (4) personer.
Vildledning snarere end vejledning
Absurditeten er til at tage og føle på. Statistisk sentralbyrå har gjort det plat umuligt at følge udviklingen i Norge med nogen grad af præcision. Rapporten giver enkelte præcise oplysninger som, at der er 77.000 polakker i Norge, og at 29 procent af indvandrerne har flygtningebaggrund. Blandt disse udgør irakere og somaliere de to største grupper.
Vi får også at vide, at 72 procent af efterkommerne var yngre end 16 år pr. 1. januar 2013. I gruppen af efterkommere har 15.000 rødder i Pakistan, men vi får ikke en samlet oversigt over, hvor mange ikke-vestlige der er blandt efterkommerne.
Og så videre og så videre. Forskerne bag rapporten lader os få drypvise indsigter og lader mørket sænke sig over det, som de har fravalgt at viderebringe.
Jeg mindes ikke at have læst et sådant kaos af informationer. På lange stræk er der tale om vildledning snarere end om vejledning. Hvis man ved læsning af rapporten mister overblikket adskillige gange, er det forståeligt. Det gjorde jeg i hvert fald selv. Mage til utilgængelig rapport skal man lede længe efter.
Lad os derfor til sidst nøje os med at fastslå, at det går stærkt med indvandringen til Norge.
