Nogle unge er så dovne, at de skal køres i taxa for at tage en uddannelse

En artikel i den lokale avis nåede tirsdag aften TV2’s nyhedsudsendelse. Det medførte en af de største debatter på facebook, TV2 har oplevet. Eller rettere sagt, det var mere en strøm af rasende og forargede indlæg. Ikke mange støttede Assens Kommune.

 

Med taxa i Assens Kommune

Assens Kommune er den kommune i Syddanmark, hvor der er færrest unge, som tager en erhvervsuddannelse.

 

Det besluttede man efter sommerferien at gøre noget ved. Det var vurderingen, at den lange transport uden offentlige transportmidler var en medvirkende årsag. Derfor satte man ind her.

 

En særlig uddannelsesbus kører nu rundt i kommunen for at samle unge op og køre dem til uddannelsesinstitutionerne i Odense.

 

Men den kommunale service stopper ikke her. Og det er det, der for alvor har sat sindene i kog.

 

Hvis den unge bor mere end en kilometer fra det sted, hvor bussen stopper, så betaler kommunen for en taxa, der kan transportere den unge til stoppestedet.

 

Indtil videre er det en forsøgsordning på to år.

 

En service, der blandt andet bliver brugt af den 16-årige tømrerelev Anders Duus. Han er blandt de 27 unge, der hver dag tager en taxa til bussen.

 

”Nu tager det omkring 40 minutter. Det ville ellers have taget omkring en time, sagde han i TV2. han.

 

Omkring 170 unge kører med uddannelsesbussen til henholdsvis erhverv-, teknisk- og landbrugsskoler i Odense hver dag. Ud af dem er det altså knap 30, som benytter sig af tilbuddet om en gratis taxa, når de skal i skole.

 

 

Bidrager til samfundet
Borgmester i Assens Kommune, Finn Brunse (S), fortryder ikke:

 

”Vi vil gøre, hvad vi kan, for at få flere til at gå i gang med en uddannelse og få den gjort færdig.”

 

”Det, der er vigtigt, er, at de får en ungdomsuddannelse og kommer videre, får sig et godt job, et godt liv og på den måde bidrager til samfundet og det fællesskab, vi indgår i”, sagde borgmesteren til TV2.

 

”Det tegner til at blive en succes med det antal, der er kommet til. Vi har set en markant stigning i antallet, der benytter bussen – så de bruger ordningen rigtig fint, siger Finn Brunse (S), til Ekstra Bladet.

 

LA: Det er fråds med offentlige midler

Det er ikke kun mange borgere, der raser over ordningen.

 

Flere folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance var i går aftes uden med meget kritiske kommentarer.

 

Det var Joachim B. Olsen i TV2, Villum Christensen og Merete Riisager på eb.dk., som kaldte det fråds med borgernes skattemidler.

 

”Det er fuldstændigt forrykt, at offentlige midler bliver brugt på taxa-kørsel for friske unge mennesker. En kilometer kan spadseres på under ti minutter og under på fem, hvis man ejer en cykel. Det her er fråds med offentlig midler, når det er allerværst” skrev han i en mail til Ekstra Bladet.

 

Han medgiver, at flere unge bør få sig en erhvervsuddannelse, men mener, at de unge skal lære selv at gøre en indsats og for eksempel tage cyklen hen til bussen. Da jeg var dreng cyklede vi rask væk 10 kilometer for at spille en fodboldkamp.

 

Forkert
Merete Riisager siger:

 

”Unge mennesker skal lære, hvordan det er ude i virkeligheden. De skal ikke vokse op med, at mor Danmark står klar for dem om morgenen. For det gør hun ikke, når de skal i lære, og det gør hun heller ikke, når de er færdiguddannede. Det er en nedladende behandling af fynboer, som ikke er uden egen drivkraft”.

 

– Men teletaxaen er billigere, end hvis man betaler for at få uddannelsesbussen til at køre rundt og samle dem alle sammen op. Hvad er problemet, hvis ordningen oven i købet er en økonomisk besparelse?

“Det er en politisk debat af, hvad vi skal bruge skatteordningen på. Det er en principiel debat. Det er en debat af, hvordan vi behandler unge mennesker. Det skal være deres egen vilje der driver dem – de skal ikke drives frem som viljeløst kvæg”, siger Merete Riisager. (EB)

Del på Facebook