Kuppriser for hvidvine

________

Kup på
vinhylden
________

 

Der drikkes gennemgående alt for lidt hvidvin i Danmark. Mange har den fejlagtige opfattelse, at de hvide smager alt for surt, og at deres anvendelse i forbindelse med mad er begrænset. I fordums tid, da jeg først studerede i Tyskland og senere også havde bofællesskab med en tysk Mädel, var det helt normalt, at der blev drukket en god flaske hvid Mosel eller en rhinskvin til flæskestegen eller kyllingen, og i Alsace kunne man ikke drømme om at drikke andet end hvidvin til sin surkål og kogte pølser.

 

I denne uge med ”Kup på Vinhylden” slår flere i vort vinhandlerpanel et slag for hvidvinen med meget favorable priser. Men læs også om de røde tilbud! Her er listen lang, der kan også gøres mange gode handler.

 

 

Staete Landt Vine Yard, 2012 Map Maker, Sauvignon Blanc, Rapaura-distriktet i Marlborough, New Zealand – normanpris 96 kr. – tilbudspris 79,95 kr. Denne hvidvin er dedikeret til Abel Tasman, der i 1642 tegnede det først kort over New Zealand – altså Map Maker. Det er et smukt kunststykke af en vin, der i glasset afgiver en herlig blandet duft af passionsfrugt, gul melon og papaya. Velegnet til jomfruhummer stegt i hvidløgssmør.

Importør: Jysk Vin – det gode glas, Randers. www.jyskvin.dk

 

Azienda Agricola Maurizio Ponchione, 2012 Roero Arneis DOCG, Govone, Piemonte, Italien – Tilbudspris 105 kr. Druen i denne vellavede hvidvin er den klassiske piemontesiske Arneis, som har vokset på enkeltmarken Monfrini siden 1400 tallet. Vinen har et lavt syreindhold, der gør den let drikkelig og behagelig. Den har en spæd duft af citrus, æble og grøn pære. Den kan drikkes solo, men er også god sammen med lyst kød.

Importør: Carlo Merolli, Virum. www.carlomerolli.dk

 

Bodegas La Reina Bodegas, 2012 Torcanto, Toro, Spanien – Normalpris 99,95 kr. – tilbudspris 59,95 kr. Toro er et vindistrikt under regionen Castilla y Léon i den nordlige del af den iberiske halvø. Her vander man markerne efter det såkaldte center-pivot irrigation system, hvor vandpumpen står i centrum. Det giver et fascinerende skue af grønne cirkler set fra oven. Hvidvinen her er 100 pct. Verdeja-drue og afgifter flotte aromaer af citrus og tropiske frugter.

Importør: Theis Vine, København. www.theis-vine.dk

 

Læs også
Vin til ventetiden frem til jul

Duca di Castelmonte, 2012 Inzolia IGP, Tareni del Duca, Marsala, Sicilien, Italien – Normalpris 59 kr. – tilbudspris 47,20 kr. Manden bag denne hvidvin hedder Carlo Pellegrino, og han benytter den særlige sicilianske Inzolia-drue. Op ad glasset stiger behagelige parfumerede dufte. Prøv den sammen med fisk – meget gerne kogt pig- eller slethvar. Det er en himmerigsmundfuld, men ellers er den god til grydestegt kylling. Producenten har i øvrigt en rød pendant med samme navn, blot lavet på druen Nero d’Avola.

Importør: Ello Food ApS / Supermarco, København S. www.supermarco.dk

 

 

Thomas Hardy & Sons, 2010 Stamp of Australia, Reynella, South Western Australia – Kampagnepris 45 kr. i Fakta.  Denne hvidvin er en blanding af Semillon og Cabernet Sauvignon Blanc druer, hvilket vil sige, at den har en frisk og sprød smag med et touch af citrus. Den er flot til Sea Food og  Sushi, men kan sagtens drikkes alene på en lun eftermiddag i efteråret.

Importør: Coop, Albertslund. www.coop.dk

 

Castello di Meleto, 2006 Rainero IGT, Chianti, Toscana, Italien – Normalpris

Læs også
Vinhøsten skuffer i Europa men sætter rekord i landene syd for ækvator

299 kr. – tilbudspris 199 kr. ved køb af seks flasker. Det er en ægte Supertoscaner, hvori der indgår 33,33 pct. Sangiovese, 33,33 pct. Cabernet Sauvignon og 33,33 pct. Merlot. Vinstokkene Står på slottets bedste parceller, hhv. ”Casanova”, ”Casi” og ”Mosi”, og alle druer er håndplukket. Et super godt køb, hvis man gerne vil forkæle sig selv. Det er ikke en vin man serverer til folk, som lige så gerne nyder en Elefant øl.

Importør: Vinens Verden, Odense S. www.wine.dk

 

Clos des Menuts, 2007 Saint-Émilion Grand Cru, Gironde, Frankrig – Normalpris

199 kr. – tilbudspris 175 kr. Her har vi en klassisk fransk rødvin, som vi, der har lidt år på bagen, glæder os over at gensmage. Merlot er hoveddruen, som får lidt rygrad af Cabernet Sauvignon. Den er rund og topper i løbet af 2015, så nyd den sammen med venner, der holder af de gode vine fra Bordeaux-kanten. Og giv dem en god dyrekølle til som ledsager.

Importør: Haller Vine, Middelfart. www.hallervine.dk og www.vinogvin.dk

 

Pelican Bay, 2010 Shiraz Private Selection, Coonawarra, South Australia – Normalpris 99,75 kr. – tilbudspris 59,75 ved køb af 6 flasker. En kraftig australier til rødt bøfkød fra Limestone Coast, der byder på et af kængurulandets bedste klimaer til vindyrkning. Flot smag af mørke bær og en smule læder, som stammer fra en afbalanceret fadlagring på eg.

Importør: Skjold Burne, Brøndby. www.skjold-burne.dk

 

Læs også
Vin til stormfuldt efterår

 

Bodegas Vizcarra, 2012 Senda del oro, Ribera del Duero DO, Spanien – Normalpris 109,75 kr. – tilbudspris 89,75 kr. ved køb af 6 flasker. Denne velsmagende rødvin er fremstillet på 100 pct. Tempranillo-druer, der har lagret 6-7 måneder på egetræsfade.

Vinområdet er et af Spaniens bedste, og de ekstreme klimatiske udsving tvinger vinstokkene til at yde deres allerbedste. Det er også tilfældet med denne vin.

Importør: Bichel Vine, Hjortshøj J. www.bichel.dk

 

Bodega y Cavas Weinert, 2006 Malbec, Maipu Valley, Mendoza, Argentina – Normalpris 119 kr. – tilbudspris 109 kr. ved køb af 6 flasker. Vinhuset hører til blandt pionererne i at udnytte det særegne argentinske terroir og druernes høje kvalitet til fremstilling af klassiske stilvine. Druerne i dette pragtstykke stammer fra stokke med en alder fra 79 til 110 år, og før frigivelse til markedskræfterne har mosten lagret 3 år på franske egetræsfade. Ideel til vildt.

Importør: Vinslottet, Greve. www.vinslottet.nu

 

Læs også
Lækre vine til Indian Summer

Lamborghini, 2010 Trescone, Umbrien IGT, Italien – Kampagnepris 59,95 kr. Vinhuset hører til blandt top-10 i Umbrien og ledes af Patrizia Lamborghini, datter af bilmagnaten Ferruccio Lamborghini, der købte slottet under en ferie i 1971. Intet er sparet i markker eller i kælderudstyr for at fremstille denne topvin, og med i teamet, der står som garant for det ypperste, finder man vinmageren Riccardo Cotarella. I vinen finder man druesorterne Sangiovese, Merlot og Ciliegiolo.

Importør: Philipson Wine, Kokkedal. www.philipsonwine.com

 

Cantine Due Palme, 2012 Primitivo Rosso, Salento IGP, Italien – Normalpris 79,95 kr. – tilbudspris i SuperBest 135 kr. for 3 flasker. Primitivo-druen er fætter til den amerikanske Zinfandel-drue, som oprindelig stammer fra Kroatien under navnet Crljenak. Kendetegnet er en lækker smag af solmodne rosiner, og vinen her høster mange roser såvel i hjemlandet som på den internationale scene.

Importør: GobiVin, Valby. www.gobivin.dk

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…