Kan julenisser være racistiske?

I Sverige er det en kær tradition at gå i Lucia-optog den 13. december. Forrest går Lucia-bruden med lys i håret og efter hende kommer en række ”terner”.

 

Alle er klædt i lange hvide kjortler med levende lys i hånden. I Sverige er det også mange steder en tradition, at optoget bliver fulgt af drenge klædt ud som ”honningkager” – pepparkaksgubbar”. Flere steder er der også drenge klædt ud som nisser. De deler pebernødder ud og synger bestemte sange.

 

Sådan har det også været i mange år på Alvikenskolan i Bromölle i Skåne. Et Lucia-optog fulgt af ”honningkagedrenge” og nisser. Eleverne elsker disse optog, og drengene er som regel glade for, at de har en mulighed for at være klædt ud i deres røde og brune dragter.

 

Forbud mod nisser og ”honningkagedrenge”

Men i år skulle det være anderledes, besluttede skolen med rektor Malin Winter i spidsen.

 

Skolen skrev til forældre med børn i 3. klasse, at deres drenge i år ikke måtte gå med i optoget klædt ud som nisser og ”pepparkaksgubbar”. Og de måtte heller ikke synge de sædvanlige sange.

 

Begrundelsen var den, at man skulle tilbage til, hvad der blev omtalt som den oprindelige tradition i forbindelse med Lucia-optog, hvor drengene kunne optræde som ”stjärngossar”, det vil sige drenge i hvide gevanter med stjerne i hænderne.

 

Men hvorfor det? Nisserne og pepperkasgubbar er jo også en tradition – og en tradition som børnene og deres forældre er meget glade for.

 

 

 

Ville undgå det stormvejr Kanalskolen kom ud i

Måske rektors noget ejendommelige begrundelse var et forsøg på at undgå det stormvej, andre skoler er løbet ind i, når de har forsøgt at afskaffe denne tradition.

 

Sidste år var det eksempelvis Kanalskolen i Laxå Kommune, som ikke ville have ”Pebberkaksgubbar” med i Lucia-optoget.

 

Lærerne mente, at de brune dragter kunne virke stødende. Underforstået: over for elever med mørk hudfarve.

 

Stødende!? Racistiske honningkager!??

 

Ingen på skolen havde været udsat for racistisk behandling på grund af deres hudfarve. Ingen havde følt sig stødt, og ingen havde klaget.

 

Forbuddet rejste da også en storm af protester, og lærerne ændrede forbuddet, så der alligevel kom brune ”pepparkaksgubbar” med i optoget.

 

Nu virkede det, som om Malin Winter og Alvikenskolan også så julenisser som racistiske. Men hvis de troede, de kunne undgå en proteststorm, bare fordi de havde en lidt anden begrundelse for at forbyde nisser, så måtte de tro om igen.

 

Forældre raser og eleverne er kede af det

 

Også på Alvikenskolen udløste forbuddet en sand proteststorm.

 

En af de første, som tog bladet fra munden, var Jonas Pettersson, der er far til en dreng i 3. klasse: Drengen ville absolut ikke være ”stjärngossar” med en lang hvis kjortel. De andre vil bare grine ad ham, sagde faren.

 

Og hvad er det for noget med, at Lucia-optog med ”stjärngossar” skulle være en mere oprindelig tradition? ”Jeg er 40 år og jeg har aldrig oplevet noget tilsvarende”, sagde Jonas Pettersson vredt.(Kristiansstadsbladet.se)

 

En sand folkestorm

De lokale aviser begyndte at skrive om sagen. Den eksploderede og spredte sig som en steppebrand over de sociale medier. Artiklerne fra de lokale medier og tekster på twitter og facebook blev delt titusindvis af gange. Store medier tog sagen op. (SVT.se)

 

Og eleverne og deres forældre begyndte for alvor at gøre oprør.

 

William på 9 år tog sin nissedragt på og blev fotograferet sammen med sin mor Malin til Aftonbladet. Her erklærede han, at han ville komme som nisse til skolens Lucia-optog. Og flere af hans kammerater sagde det samme. (Aftonbladet)

 

 

Protesterne var så stærke, at de var ved at blæse skolens rektor omkuld.

 

Skolens rektor bøjede sig til sidst

Men til sidst blev presset for stort. Dagen før optoget bøjede hun sig og sagde, at alle er velkomne til Lucia-optoget. Det betød, at både nisser og ”pebberkaksgubbar” kunne være med.

 

”Vi udelukker ingen. Alle kan være med uanset det tøj, de har på”, sagde Malin Winter.  (Kvällsposten)

 

Politisk korrekt

Under stormen på Kanalskolen sidste år, forsvarede kommunaldirektøren lærerne på denne måde: ”Lærernes hensigt var at være så politisk korrekte som overhovedet muligt”.

 

Ja tak, det tror vi gerne. Og sådan har holdningen vel også været i år på Alvikensskolen.

 

Malin Winter og de andre på skolen går bare ud fra, at de ved, hvad der er de rigtige meninger, og kører så frem med dem.

 

”Sagen har slet ikke været diskuteret” siger hun som en kritik af, at forældrene ikke er kommet til hende. Det falder hende ikke engang ind, at det er hende, der skulle have spurgt forældrene og lyttet til deres og elevernes ønsker.

 

Medierne skriver om, at der har været en ”folkestorm”. Den formynderiske elite tabte julekrigen om de ”racistiske” nisser.

Del på Facebook