Den 4. IThEO thorium konference foregik i Globe of Science and Innovation i CERN (europæisk forskningscenter for nuklear forskning), Geneve fra 27-31 oktober 2013 med emnet ’Bringing the world’s main actors together’.
200 videnskabsfolk og andre interesserede fra 32 lande deltog i thorium konferencen, hvor ca. 50 forelæsninger med bl.a. nobelpristageren i fysik fra 1984 Carlo Rubbia, tidligere leder af CERN og thoriumforsker gennem mange år, gav en opdatering på området. Carlo Rubbia siger: ‘Det vil være uansvarligt ikke at bruge en visionær energi som thorium, der også baseres på økonomi.’
En sammenligning mellem 3 energiformer:
3.500.000 tons kul svarer energimæssigt til
200 tons uran, der svarer til
1 ton thorium
6600 tons thorium kan dække et års globalt energiforbrug. I Grønland er der 32.000 tons thorium, og et land som Tyrkiet har ca. 500.000 – og i mange andre lande er der store thorium resurser – tilstrækkeligt til tusinder af år.
Kul- olie- og gasindustrien kan ikke længere standse udviklingen af thorium, der er på vej i mange lande og vil betyde rigelig og billig energi, som verden efterlyser. Vind, sol og bio er langt fra tilstrækkeligt til at erstatte de fossile brændstoffer og vil kun være i stand til at dække ca. 1-2% af et stigende globalt energibehov.
Den dyre statsstøttede vind og solenergi har desuden en destabiliserende faktor på økonomien, som vi ser det lige nu i England, hvor man ligefrem taler om: ’Heat or eat’, hvor mange skal vælge mellem varme i huset eller mad på bordet. I Danmark er energipriserne endnu højere end i England, hvilket ikke er holdbart i længden. Prisen på energi spiller en væsentlig rolle, hvis man skal hjælpe folk ud af fattigdom.
I Indien satser man på thorium og planlægger flere kraftværker, og også Kina er langt fremme med forskning og udvikling af thorium energi for at kunne erstatte de kulfyrede kraftværker, der lige nu forøges med et nyt kraftværk hver anden uge.
I USA satser Kirk Sorensen med sit firma FLIBE Thorium Energy på industrielle moduler af små og store reaktorer, der kan indsættes i eksisterende kraftværker. ’På grund af klimaændringerne, skal der ske noget i en fart.’
Øystein Asphjell, CEO Thor Energy i Norge, fortalte om et vellykket forsøg med en thorium reaktor fra 24-28 april 2013 og planlægger fortsat operation i 2017-18 med en kommerciel reaktor. BBC var på pletten for at berette om denne nyhed, mens den danske presse var totalt fraværende! Den tidligere svenske udenrigsminister Hans Blix, der også er kendt for sin søgen efter kemiske giftstoffer under Irak krigen, har været i Thor Energy’s bestyrelse i adskillige år. Hans Blix talte på konferencen om fornyelse af den nukleare sektor, hvor thorium har store fordele fremfor uran.
Minimum affald (1-2%) fra thorium skal kun opbevares i ca. 600 år (som en gammel norsk trækirke) – hvorimod affaldet fra uran skal opbevares adskillige tusind år med langt mere affald (ca. 98%). Der arbejdes på at finde en løsning med omdannelse af atomaffald til ren energi. Den nye norske regering med Erna Solberg i spidsen planlægger at etablere et thorium forskningscenter i Norge ’for norske oliepenge’.
I november 2013 vises i København dokumentarfilmen Pandora’s Promise af Robert Stone, der beskriver, hvorledes anti-nuklear-lobbyen har haft held med at indgyde en frygt hos folk, så de demonstrerer imod a-kraft under alle former. Denne frygt er med til at forstærke den globale opvarmning med brug af flere fossile brændstoffer. Folk agerer ud fra følelser i stedet for fakta.
Vi ved ikke, hvor tæt vi er på ‘the tipping point’ – klimamæssigt. Vi skal handle nu for at sikre overlevelse af fremtidige generationer. I 2050 bør 85% af energien komme fra brændstoffer, der ikke udleder drivhusgasser. Det er ikke kun Filippinerne, der kan blive ramt af tyfoner, der ikke er set før. Selv Danmark kan blive udsat for mere ekstremt vejr.
Jonna Vejrup Carlsen, www.global-alarm.dk