SIDSTE NYT:Bødskov gik i sort under samrådet – og så trak Enhedslisten stikket

ft.dk

”Formentlig er han (Bødskov) dømt ude som justitsminister, inden denne dag er omme.” Sådan skrev Den Korte Avis i morges. Og sådan blev det.

 

Kl. 14.21 ringede Morten Bødskov til Helle Thorning i Sydafrika for at fortælle, at han gik af som justitsminister. På det tidspunkt havde Enhedslistens Pernille Skipper fortalt ham, at hendes parti ikke længere havde tillid til ham.

 

Enhedslistens beslutning har to hovedbegrundelser:

 

Løgnen

Den første og største er, at Bødskov løj over for Folketingets retsudvalg, da han i februar sidste år fik udvalget til at udsætte et besøg på Christiania.

 

Bødskov påstod, at udsættelsen var begrundet i, at Københavns politidirektør Johan Reimann var forhindret i at deltage. Dette var i strid med sandheden.

 

Morten Bødskov og PET-chef Jakob Scharf ønskede besøget udskudt, fordi de prøvede at undgå, at Pia Kjærsgaard deltog – med de særlige sikkerhedsproblemer, som det ville medføre, og de politiressourcer, det ville kræve.

 

Med løgnen gjorde justitsministeren sig skyldig i en grov overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. Men Enhedslisten lægger også vægt på, at Bødskov gjorde alvorlig skade på den tillid, der er så afgørende for forholdet mellem regering og folketing.

 

Pernille Skipper anerkendte, at Bødskov havde beklaget løgnen, men konstaterede, at denne beklagelse først kom, da han stod med ryggen mod muren.

 

Misbrug af personfølsomme oplysninger

Enhedslistens anden hovedbegrundelse har at gøre med PET’s forsøg på at bruge oplysninger fra Pia Kjærsgaards personlige kalender for at undgå, at hun kom med på Christiania. Partiet taler om misbrug af personfølsomme oplysninger.

 

Man anklager Morten Bødskov for, at han slet ikke i tilstrækkelig klare og stærke vendinger har kritiseret denne form for spionage, som PET i fortiden har brugt både over for Kjærsgaard og andre. Bødskov har nøjedes med at slå fast, at sådan noget skal man lade være med fremover.

 

”Christiania-gate”

Enhedslisten har aldrig elsket Morten Bødskov. Han er for højresocialdemokratisk til dem og lidt mere strammer i udlændingepolitikken, end de bryder sig om.

 

Enhedslisten er mildt sagt heller ikke fornøjet med regeringens optræden i forbindelse med finansloven og dens efterspil.

 

Så partiet har ikke haft nogen trang til at vise overbærenhed eller give ved dørene. Men dets fyring af Bødskov har næppe kun taktiske motiver. De begrundelser, de bruger her, ligger i forlængelse af deres almindelige retspolitik.

 

Eller for at sige det på en anden måde: Det var først og fremmest Bødskovs håndtering af ”Christiania-gate”, der fik partiet til at trække stikket.

 

Sort snak

Morten Bødskov havde en meget dårlig sag, da han ankom til dagens samråd i Retsudvalget.

 

Når en minister serverer en nøje udtænkt løgn for et folketingsudvalg, så er det i sig selv mere end rigelig begrundelse for, at han må gå. Normalt er den historie ikke længere.

 

Men selvfølgelig kan der tænkes helt ekstraordinære formildende omstændigheder. Og alle Bødskovs anstrengelser under samrådet gik ud på at overbevise Retsudvalget om, at det var tilfældet her.

 

Men jo længere mødet varede, jo mere blev han trængt i defensiven. I en sådan grad, at han i mødets sidste del begyndte at tale sort.

 

To argumenter

Selv om Bødskov beklagede sin løgn, så fastholdt han, at han ikke kunne have fortalt Retsudvalget sandheden i februar 2012. Alternativet havde ifølge ham været slet ikke at give nogen begrundelse for at aflyse besøget på Christiania.

 

Han havde to argumenter:

 

For det første hævdede han, at der daværende tidspunkt eksisterede en helt ekstraordinær, konkret sikkerhedstrussel, hvis Retsudvalget med Pia Kjærsgaards deltagelse besøgte Christiania.

 

Det skyldtes angiveligt interne stridigheder i fristaden blandt pushere og andre grupper og et stort antal folk, der gik efter konfrontationer med politiet og politikerne.

 

Bødskov udmalede, hvordan der under besøget på rekordtid ville kunne samles hundreder af mennesker, der angreb med sten og andet, og som kun ville blive voldsomt opildnede af et stort politiopbud.

 

For det andet hævdede han, at oplysningerne om denne sikkerhedstrussel var så følsomme, at han ikke engang kunne nævne over for Retsudvalget, at der var en sikkerhedstrussel. Bare det var nok til, at man kunne ”kompromittere” PET’s kilder derude. Derfor løj han.

 

Så tog udvalget fat

Men så tog udvalget fat. Flere medlemmer pegede på, at de problemer på Christiania, som Bødskov udmalede i februar, jo også fandtes, da udvalget faktisk aflagde besøg i juni. Københavns Politis beskrivelse af sikkerhedsrisikoen i juni, lignede meget situationen i februar, og det gik alligevel.

 

Dermed kom Bødskovs forklaring om, at han i februar ikke engang kunne nævne ordet sikkerhedsrisiko uden at bringe kilderne i fare, til at virke fuldstændig ude af proportion. Ja, faktisk som endnu en løgn.

 

Og så kunne flere udvalgsmedlemmer heller ikke forstå, hvordan det kunne være så fatalt at fortælle udvalget om en sikkerhedsrisiko, når nu Bødskov faktisk fortalte udvalgets daværende formand, at der var en sådan risiko.

 

Karl Smart

Morten Bødskov forsøgte desperat at overbevise udvalget om, at hans løgn måske nok var forkert, men alligevel forståelig og tilgivelig. Men det kiksede totalt.

 

De borgerlige overlod det til Enhedslisten at stå for eksekveringen. Nu står Morten Bødskov ude i mørket sammen med sin gamle DSU-kammerat Jakob Scharf. Fældet af deres egne forsøg på at spille Karl Smart med den demokratiske retsstat.

 

 

Del på Facebook