Vollsmose: Den tidligere imam, Ahmed Akkari, stenet ud af sine gamle forbundsfæller

Blev mødt af rasende beboere. Politiet måtte skride til anholdelser

 

 

Ahmed Akkari, der var imam i 2006, hvor han spillede en aktiv rolle som en af dem, der piskede en stemning op mod Muhammedtegningerne. Det har han for nylig sagt, at han har fortrudt. Det budskab skal han nu optræde med ved seks foredrag rundt i landet.

 

Det første foredrag blev holdt tirsdag aften i Kulturhuset i Vollsmose.Omkring 180 beboere var mødt frem, og de var alle rasende.

 

Nogle beskyldte ham både højlydt og råbende for at have ødelagt det for muslimer i Danmark, da han rejste rundt i Melleøsten med Muhammedtegninger og forårsagede ambassadeafbrændinger med videre.

 

Andre mødte ham med tilråb som kujon, falsk, dobbeltmoralsk, forræder mod islam.

 

På et tidspunkt var situationen i Kulturhuset i Vollsmose så ophedet, at det bevæbnede politi, der var til stede for at beskytte ham, skred til to præventive anholdelser for at få dæmpet gemytterne.

 

”Han tuder!”

Da Ahmed Akkari viste sig på scenen, blev han modtaget med en larmende hujen og piften, der rystede ham i en sådan grad, at han ikke kunne sige et ord.

 

”Er du mundlam?” råbte en ung mand ifølge Fyens Stiftstidende.

 

”Han tuder!” råbte en anden og blev kitteret med et øredøvende bifald fra salen.

 

Det var næsten umuligt for Ahmed Akkari, at få ørenlyd for sine synspunkter. De mange unge mænd med muslimsk baggrund rasede mod hans forræderiske omvenden til demokrati.  Det var hans egne tidligere allierede af muslimske demokratifjender.

 

Det fin under debatten en kvinde til at rejse sig og give sit besyv med:

 

”Jeg vil gerne høre, hvad du siger. Men jeg stoler ikke på dig. Jeg tror ikke, du vil noget godt for Danmark eller muslimerne,” sagde hun. (Fyens Stiftstidende )

 

Og så blev han stenet ud af Vollsmose

Afslutningen på Ahmed Akkaris møde med sine tidligere allierede i Vollsmose blev de voldelige og antidemokratiske metoder, som han selv tidligere har agiteret for og påført Danmark i Mellemøsten, men som han nu har erklæret, at han er gået bort fra.

 

Efter eget udsagn fordi han har læst et par bøger.

 

Mod det såkaldte debatmødes afslutning blev Kulturhuset i Vollsmose bombarderet med sten, og det hele endte med, at Ahmed Akkari under beskyttelse af vagter måtte flygte ud af bydelen.

 

Undre sig over at han undrer sig

Ahmed Akkari tilkendegav at han blev meget o verrasket over den massive grove og voldelige tone han blev mødt med.

 

Det kan undre, at han undrer sig. Det var jo de samme metoder han sammen med sine mange allierede selv benyttede.

 

Intet nyt under solen

Tidligere er socialdemokratiets retspolitiske ordfører, Trine Bramsen, sammen med et TV-hold fra TV2 i løb blevet jaget ud af bydelen forfulgt af hætteklædte mænd. (Den Korte Avis / Fyens Stiftstidende)

 

 


 

Mellemøstlige typer truede 62-årig kvinde med pistol

 

 

Roskilde. Det er ikke kun i Vollsmose, mellemøstlige indvandrere og deres efterkommere sætter den kriminelle dagsorden.

 

Det sker efterhånden over alt i landet. Således også i Roskilde, hvor fire mænd forleden trængte ind i en 62-årig kvindes lejlighed og med en pistol truede hende til at udlevere dankort, mobiltelefon og et beløb i kontanter.

 

Gerningsmændene stak herefter af til fods.

 

Midt- og Vestsjællands Politi beskriver de fire gerningsmænd som yngre i alderen 14-18 år. De var af mellemøstligt udseende og talte dansk.

 

Den ene gerningsmand var iført en postkasserød hættetrøje. De øvrige var iført mørkegrå eller sorte hættetrøjer, og den ene af dem var som nævnt bevæbnet med en pistol.

 

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at kvinden er uskadt efter røveriet. (Den Korte Avis)

 


 

En 31-årig mand blev slået i hovedet med en hammer

 

 

Fåborg. Fyns politi leder i øjeblikket efter fire personer, der natten til tirsdag overfaldt en 31-årig mand i hans hjem i Højrup.

 

Ifølge politiassistent Winnie Lund, lokalpolitiet i Fåborg-Midtfyn, blev manden overfaldet klokken tre om natten og blev slået i hovedet med en hammer eller et koben og blev desuden sparket og slået.

 

”Vi leder efter fire mistænkte, og vi har en formodning om, hvem de er,” oplyser Winnie Lund.

 

Det er formentlig en uoverensstemmelse mellem offeret og den ene af gerningsmændene om et pengebeløb, der er årsag til overfaldet.

 

Den overfaldne har været en tur omkring Odense Universitetshospital, men var udskrevet igen tirsdag formiddag. (Fyens Stiftstidende)

 


 

Tre rumænere fængslet og udvist

 

 

Glostrup. Ved retten i Glostrup blev tre rumænere i går idømt 50 dages fængsel for tyveri og derefter udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.

 

Der er tale om en 22-årig kvinde og to mænd på henholdsvis 24 og 25 år, som den 1. september i år kom af sted med at stjæle et kontantbeløb fra et lokalt supermarked på Høje-Taastrup Boulevard.

 

En ansat i supermarkedet fandt frem til rumænerne

Dagen efter tyveriet den 1. september fattede en ansat i supermarkedet mistanke til to mænd, som han mente opførte sig mistænkeligt uden for supermarkedet.

 

Da de opdagede hans interesse for dem, stak de af i hver sin retning, men ekspedienten fulgte efter den ene af dem til en ejendom og tilkaldte derpå politiet til ejendommen.

 

Det medførte, at Københavns Vestegns Politi fik serveret alle tre på et sølvfald. De modtog i går dommen og blev derefter direkte overført til afsoning og efterfølgende udvisning. (Den Korte Avis)

 


 

Knallerten blev fundet i et buskads: politiet efterlyser på sjette døgn forsvunden 51-årig.

 

 

Svendborg. Fyns Politi efterlyser nu på sjette døgn den 51-årige Søren Søgaard Nielsen fra Tåsinge, som har været forsvundet siden torsdag formiddag.

 

Hans knallert blev fredag fundet i et buskads ved stranden for enden af Tørvemosevej på Tåsinge, cirka 5,5 kilometer fra hans bopæl.

 

Politiet har i den mellemliggende periode gennemsøgt Nørreskoven med hunde, haft en helikopter i luften, afsøgt vandsiden med assistance fra Marinehjemmeværnet, ligesom hans båd i Vindeby Havn og et sommerhus ved Fåborg er blevet undersøgt uden at finde spor af den forsvundne Søren Søgaard Nielsen.

 

Der er ikke hævet på hans bankkonto og telefon og pas er på bopælen

Vicepolitiinspektør Klaus Arboe, Fyns Politi i Svendborg, oplyser, at politiet også har foretaget afhøringer af både hans familie, venner og omgangskreds uden at komme mysteriet om den forsvundne 51-årige mand nærmere.

 

Ligeledes har politiet konstateret, at der ikke er hævet på den forsvundne Søren Søgaard Nielsens bankkonto, samt at både hans mobiltelefon og pas er efterladt på hans bopæl. (Den Korte Avis)

Del på Facebook