Video: Fransk TV undrer sig over muslimer, der lægger blomster for terroristen

Fransk TV1 havde mandag en journalist på gaden i København. Journalisten spurgte først en tilfældig dansk kvinde, ved den jødiske synagoge i Krystalgade, om hvad der var foregået:

 

Hvad var under angreb her, det jødiske samfund, ytringsfrihed eller begge?

 

Alt, alt. Selv den muslimske tro blev angrebet, af folk der forvrider storslåede religioner, fortæller den danske kvinde.

 

Herefter gik turen til det sted hvor politiet dræbte den 22-årige terrorrist Omar Abdel Hami El-Hussein.

 

På stedet filmede TV-holdet de mange blomster og hilsner der var lagt til ære for den afdøde terrorist. Studieværten i Frankrig undrer sig og spørger:

 

Martin, vi ser nu blomster hvor attentatmanden blev dræbt, mange blomster for ham, kan du være venlig at forklare … det virker ret underligt?

 

Beboere i området ønsker at vise ham ære. Ja, det er virkelig ret underligt at lægge blomster for attentatmanden. Det forekommer helt vanvittigt, men vi har spurgt nogle unge mennesker som er enig i hans handlinger, fortæller journalisten.

 

Herefter spørger han tilfældige muslimer, hvorfor folk kommer for at lægge blomster på det sted hvor han blev dræbt?

 

A. De fleste der kommer her er muslimer. De kommer for at støtte deres unge bror.

 

Støtter du også hvad han gjorde?

 

A. Jeg fordømmer ikke denne bror. I islam siger profeten, at enhver der fornærmer ham skal dræbes. Det er islamisk lov. Jeg har en besked til det franske folk og mest til muslimerne. Her i Danmark holder muslimerne sammen.

 

Journalisten stiller det samme spørgsmål til en anden muslim på stedet, han svarer:

 

B. Den her mand han har et hjerte af guld. Som muslimer støtter vi denne mand. De rigtige terrorister er dem der fornærmer muslimerne. Det er de danske tegnere der er ansvarlige for at opildne til terror i Danmark. Det er dem der er terrorister. Denne fyr – han var ikke terrorist. Han er en helt.

 

Studieværten i Frankrig spørger så journalisten om det var svært at komme i kontakt med disse muslimer.

 

Tjaa, vi tog derhen hvor han blev dræbt, og her udtalte folk sig til TV. Så det var det ikke, fortæller den unge journalist.

 

I Frankrig ville ingen kendes ved terroristerne

Man må sige det er forståeligt, at man undrer sig i Frankrig. Da gerningsmændene efter Charlie Hebdo massakren og angrebet på det jødiske supermarked skulle begraves, var der ingen der ville kendes ved dem.

 

I Danmark er der selvsagt også mange der deler forbavselsen med franskmændene. Nu venter vi blot på at terroristen skal begraves, så bliver det interessant at se om der dukker nye sympatierklæringer op.

 

 

Del på Facebook