Den hellige kriger vil lokke en bare 15-årig pige til at gifte sig med ham – men pigen har sin helt egen plan …

You Tube / Daily Mail

Videoen nedenfor viser et uddrag af en samtale på Skype mellem en tilsløret muslimsk pige og en hellig kriger i Syrien.

 

Pigen bor i Canada. Hun siger, at hun er 15 år. Krigeren befinder sig i Islamisk Stats ”hovedstad” Raqqa.

 

Han har i mere end en uge bearbejdet hende med tekstbeskeder og videosamtaler på Skype. Han har foreslået, at de kan blive muslimsk gift på Skype, og så kan hun flygte fra sine forældre og rejse ned til ham.

 

Hendes ekstremt unge alder er ingen hindring – mange IS-krigere tager piger, som bare er store børn, til kone.

 

På videoen forklarer han hende, hvordan hun kan slippe væk fra forældrene. Hun skal sige, at hun overnatter hos en veninde. I stedet skal hun tage et fly for at komme ned til ham. Han giver hende den rute, hun skal tage for at komme til Syrien.

 

Han slutter af med at sige: ”Når jeg henter dig, henter jeg dig som min kone.”

 

Han har været meget ivrigt efter at blive gift på Skype, fordi han frygter, at en islamisk dommer vil gifte hende med en anden, hvis hun kommer ugift ned til Raqqa.

Virkeligheden bag pigen

Hvad den hellige kriger ikke ved, er, at den angiveligt 15-årige muslimske pige har sin helt egen plan med kontakten til ham. Hun er i virkeligheden journalist på den canadiske TV-station Global News Network.

 

Journalisten, der ikke vil have sit navn frem, oprettede en falsk konto på Twitter for at se, hvor mange hellige krigere fra Syrien hun kunne lokke ud af busken. På ingen tid vrimlede det med henvendelser og tilbud. Manden på videoen var en af de første, der meldte sig.

 

Den canadiske journalist afbrød på et tidspunkt kontakten til manden. Resultatet af deres forbindelse blev et TV-program med titlen ”ISIS’ koner”.

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

 

En bogholder bliver hellig kriger

Den britiske avis Daily Mail har siden taget tråden op fra den canadiske TV-station. Man har blandt andet forsket i, hvem manden på videoen er.

 

Det viser sig, at han også skjuler sin rigtige identitet. Han kalder sig Abu Antar, men hedder i virkeligheden Ahmed Canter.

 

Han kommer fra London, hvor han er vokset op sammen med sin mor og fire søskende. Han var kun seks måneder, da de kom til England. Den fanatiske hellige kriger er med andre ord opvokset i det engelske samfund.

 

Inden han blev hellig kriger, var han såmænd noget så fredeligt og udramatisk som … bogholder.

 

Det er en ejendommelig tanke, at sådan en bogholder nu render rundt i en blodrus og slagter vantro i Syrien. Men det siger jo noget om, at man skal vogte sig for naive forestillinger om, hvornår folk er integrerede.

 

Læs også
Video: Hvalpen skal møde sin far for første gang – og så kommer overraskelsen

Familien til Abu Antar/Ahmed Canter siger til Daily Mail, at de tager fuldstændig afstand fra, hvad han laver.

 

Voldsom svada

Da det kiksede med at blive gift med pigen, som i virkeligheden var journalist, lykkedes det Ahmed Canter at lokke en purung pige fra Tunesien derned som sin kone i stedet for. Det fremgår af de sociale medier.

 

Daily Mail har skrevet til Canter og spurgt ham, hvorfor han prøvede at lokke en bare 15-årig pige til Syrien. Det udløste følgende voldsomme svada fra Canter:

 

”Dø i din rasen, din vantro. Jeg ville elske at sætte kniven til din hals. Jeg vil snart jage dig ned. Det er et spørgsmål om tid, før jeg får fat på dig.”

 

Det er sådan en type, som en 15-årig pige fra Canada skulle lokkes ned til. Nu eksisterede hun så ikke, men det gør andre helt unge muslimske piger, som skal tilfredsstille hellige krigere i Syrien.

 

Vi har nu fået kastet yderligere lys over, hvordan disse store børn lokkes derned. Takket være en ”pige”, der havde sin helt egen plan.

Læs også
Video: Hunden risikerer sit eget liv for at redde sine hvalpe ud i live

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…