I Danmark er arbejdstiden 37 timer for en fuldtidsansat. Det gælder, uanset om personen er ansat i den offentlige eller den private sektor. Alligevel er der stor forskel på, hvor meget man rent faktisk arbejder i de to sektorer. Det skyldes, at der er langt mere betalt fravær og frihed i den offentlige sektor.
En gennemsnitlig fuldtidsansat medarbejder i en privat virksomhed får i løbet af et år løn for 50 dage (udover weekender), hvor han eller hun af den ene eller den anden årsag ikke arbejder. Til sammenligning bliver en offentligt fuldtidsansat betalt for 70 dage med betalt frihed – altså 20 dage mere end den privatansatte. Samlet betyder det, at en offentlig fuldtidsansat på en gennemsnitsuge arbejder 27,1 timer, mens en privatansat arbejder 29,9 timer ud af de betalte 37 timer om ugen, jf. figur 1.
Betalt frihed er eksempelvis ferie og feriefridage, sygefravær, seniordage og betalte pauser på jobbet. Altså på den ene side fridage, som alle medarbejdere har ret til via lovgivning eller overenskomst, og på den anden side fravær, der varierer fra medarbejder til medarbejder.
De lovgivnings- og overenskomstmæssige rettigheder giver både offentligt og privatansatte ret til 25 dages ferie og 5 feriefridage. Samtidig har ansatte i begge sektorer via deres overenskomster ret til en række fridage i forbindelse med f.eks. jul og påske. Desuden har offentligt ansatte adgang til omsorgs- og seniordage – frihed der generelt ikke findes for privatansatte på DA-området, jf. tabellen nedenfor.
Offentligt ansatte er mere syge end privatansatte. Også når der tages hensyn til forskelle i køn og arbejdsindhold mellem de to sektorer er sygefraværet størst i den offentlige sektor, jf. DA (2010), Arbejdsmarkedsrapport 2010. I gennemsnit er offentligt ansatte fraværende næsten 11 dage om året på grund af egen sygdom, mens privatansatte er fraværende 7 dage.
Den absolut største forskel mellem de to sektorer er dog i forhold til betalt frihed under spisepauser. Langt størstedelen – 90 pct. – af offentligt ansatte har betalt frokostpause. Retten til betalt frokostpause er i de fleste tilfælde ikke reguleret via overenskomst, men kutyme på de offentlige arbejdspladser.
Det samme gælder ikke for de privatansatte. På DA-området har 9,8 pct. af medarbejderne betalt spisepause. Altså knap 1 ud af 10 medarbejdere, jf. figur 2.
Omregnet betyder det, at en gennemsnitlig medarbejder i den offentlige sektor holder betalt fri i forbindelse med spisepause 1 time og 48 minutter på en 37-timers uge, mens en privatansat på DA-området i gennemsnit holder 12 minutters betalt fri pr. uge til frokost. Spisepausen har således en betydelig værdi for offentligt ansatte.
Forskellen i antallet af dage med betalt fravær i de to sektorer afspejler blandt andet forskelle i prioriteringer i forbindelse med overenskomstforhandlinger. I den offentlige sektor har man eksempelvis vedtaget omsorgsdage til personer med børn og seniordage til personer over en vis alder. Sådanne dage findes ikke på DA-området. Samtidig har offentligt ansatte op til 40 ugers barsel med løn sammenlignet med 33 uger på DA-området, hvilket alt andet lige tilskynder til en større barselsudnyttelsesgrad end på DA-området, jf. tabellen nedenfor.
Sådan har Agenda gjort:
Oversigten over betalt frihed og fravær er i hovedtræk en opdatering af en oversigt offentliggjort af Produktivitetskommissionen (2013). Visse kilder er dog anderledes, ligesom nye overenskomstelementer (primært øget løn under barsel) som følge af overenskomstforhandlingerne på DA-området i 2014 er medtaget.
Da der er tale om en række kilder, skal oversigten tages med de forbehold, der naturligvis er ved at koble forskellige datakilder sammen. Samtidig tager oversigten ikke højde for forhold, der medvirker til at øge det betalte fravær på anden vis, herunder f.eks. afspadsering, der ikke afholdes i forholdet 1 til 1. Nedenfor listes en oversigt over de enkelte kilder og metoder:
Ferie: Ifølge ferieloven har alle lønmodtagere ret til 5 ugers ferie om året.
Feriefridage: Ifølge overenskomsterne i både den offentlige og den private sektor har alle lønmodtagere ret til 5 feriefridage om året.
Helligdage og fridage: For den offentlige sektor kommer tallene fra Produktivitetskommissionen. Hver dag med frihed tæller som 5/7 dag, da helligdage og andre fridage med 5/7’s sandsynlighed ligger på en hverdag. Friheden er identisk i de to sektorer på nær for nytårsaftensdag, hvor det er beregnet, at ca. 1/5 af medarbejderne på DA-området har fri.
Egen og barns sygdom: Danmarks Statistiks statistik for sygefravær for 2012.
Barselorlov: Danmarks Statistiks statistik for samlet fravær i forbindelse med barsel/adoption for 2012. Heraf beregnes – i lighed med Produktivitetskommissionen – den lønnede del af barslen, som 80 pct. i den offentlige sektor. I den private sektor er tallet beregnet til 60 pct. på baggrund af analyser i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på DA-området i 2014. Der er her taget udgangspunkt i rettighederne for betalt fravær i barselsperioden som følge af OK2014.
Omsorgsdage: Findes ikke på DA–området. Produktivitetskommissionens tal for den offentlige sektor.
Seniordage: Findes ikke på DA–området. Produktivitetskommissionens tal for den offentlige sektor.
Betalt spisepause: I den offentlige sektor vurderer Moderniseringsstyrelsen, at 90 pct. har betalt frokostpause. Opgørelsen svarer til de tal, som Produktivitetskommissionen også benyttede. Opgørelsen for den private sektor omhandler alene DA-området og bygger på indberetninger i 2. kvartal 2014 fra virksomheder, der normalt indgår i DA’s KonjunkturStatistik (1.918 virksomheder med 550.000 medarbejdere). Der er tale om et spørgeskema til HR-chefer og lønmedarbejdere, og der er kommet svar fra 82 pct. af virksomhederne (svarende til 93 pct. af medarbejderne). Betalt frokost er defineret som skriftlige eller mundtlige aftaler om pauser af mindst 24 minutters varighed med løn. Samlet svarer virksomhederne, at 9,8 pct. af medarbejderne på DA-området har betalt spisepause. Ved tidligere opgørelser af betalt frokostpause har der været brugt et skøn for udbredelsen af frokostpausen i den private sektor, der bygger på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. Dette skøn har overvurderet omfanget af den betalte frokost i den private sektor. Derudover gælder, at de ansatte i pausen står til rådighed for arbejdsgiveren og efter konkret behov kan pålægges at udføre arbejdsopgaver i en del af eller hele pausen.
