Indvandringen til Europa er mere og mere ude af kontrol.
Senest har Frontex, EU´s agentur for bevogtning af de ydre grænser i den europæiske union, meddelt tallene for illegale immigranter i tredje kvartal af 2013.
Tallet er altså kun for en fjerdedel af sidste år, juli, august og september. På disse tre måneder kom der 97.207 illegale indvandrere til Europa.
Det er det højest registrerede tal nogensinde. Selv under det såkaldte arabiske forår nåede man ikke op på så alarmerende cifre. Knap 400.000 om året vil det blive til, hvis tendensen fortsætter.
Det mest bekymrende er, at tendensen fremover langt snarere vil være, at tallet uafladelig vil vokse.
Ikke for hver måned eller hvert kvartal, der går. Der vil være bevægelser frem og tilbage, men det samlede billede vil være en voksende illegal indvandring. Årsagen hertil er enkel.
Udsigterne for Afrika
Afrikas samlede befolkning er sat til at vokse til 2,5 milliarder mennesker i 2050 fra de nuværende ca. 1,1 milliard. Ikke mindst på grund af handel med Kina, som har stor interesse i Afrikas naturressourcer, vokser de afrikanske økonomier med i omegnen af fem procent årligt.
Denne vækst er dog åbenbart ikke i stand til at afholde flere og flere afrikanere fra at søge lykken i Europa samtidig med, at kontinentet fortsat mange steder er hærget af blodige borgerkrige mellem etniske og religiøse grupper.
Udsigterne for Mellemøsten
Billedet i Mellemøsten (uden Nordafrikas arabiske lande) er ikke helt så voldsomt, men også her forudses en vækst i befolkningerne på i omegnen af 300 millioner frem mod år 2050.
Da det arabiske forår ikke har været nævneværdig præget af spirende håb, må det også her befrygtes, at konflikter med blodsudgydelse vil være et tilbagevendende tema. Borgerkrigen i Syrien behøver næppe en nærmere introduktion. Konsekvenserne for f.eks. Sverige har været modtagelsen af tusinde og atter tusinde syrere.
Fælles for Mellemøsten og Afrika er, at utalte millioner ønsker at flytte sig mod Europa enten af fattigdom eller som følge af etniske og religiøse stridigheder.
Befolkningerne i de europæiske lande er imod
I de europæiske lande er der massiv modstand mod den accelererende strøm af indvandrere, hvad enten disse påkalder sig asyl eller ej. En stor schweizisk avis, Blick, gennemførte for ganske nylig meningsmålinger i Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
Målingerne viste, at henholdsvis 61,8, 69,7 og 77,5 procent af de tre landes befolkninger ønskede at begrænse indvandringen.
Tilbage i oktober udtalte formanden for EU-parlamentet, den tyske socialdemokrat Martin Schulz, efter en alvorlig drukneulykke ved den italienske ø Lampedusa:
”Det er en katastrofe. En fordeling af ansvaret er nødvendig. Vi kan ikke have, at et par lande står alene med problemet. Det er et europæisk problem og jeg må gentage min opfordring til EU-landene om at påtage sig ansvar for denne flygtningetragedie. Jeg accepterer ikke, at der er medlemslande som siger “vi har ikke mere plads.””
Fronten mellem befolkningerne og ‘eliten’
Ret præcist sådan er fronterne mellem befolkninger og de politiske eliter i EU trukket op. Europas folk ønsker, at strømmen af ikke-vestlige indvandrere og flygtninge bremses alvorligt, men de får det svar af deres politikere, at det ikke kan lade sig gøre. Tværtimod må europæerne indstille sig på at tage imod, så længe der er behov for det.
Sagen er blot den, at dette behov ikke stopper. Intet tyder på det. Presset på Europas grænser vil vedvare, fordi Europa er omgivet af stater, der på en lang række områder er mere eller mindre fejlslagne.
Man kan spørge sig selv, om der på lang sigt kan eksistere dette misforhold mellem politikerne og de befolkninger, der har valgt selvsamme politikere.
