Masser af asylansøgere, der er kommet ind i EU via Italien, strømmer til Danmark og andre nordeuropæiske lande.
Flere hundrede tusind asylansøgere har inden for det sidste år nået Italien – en stor del af dem i både fra Nordafrika.
Hvis asylansøgerne har været i kontakt med de italienske myndigheder og fået taget deres fingeraftryk, kan Danmark sende dem tilbage til Italien, hvis de kommer her.
Det ligger i EU’s såkaldte Dublin-konvention, der siger, at en asylsag skal behandles i det EU-land, som asylansøgeren kommer til først.
Men Dublin-konventionen ser nu ud til at gå i opløsning efter en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Dermed kan Danmark blive tvunget til at behandle disse asylansøgeres sager i Danmark i stedet for at sende dem tilbage til Italien.
Det vil betyde et yderligere pres på det danske asylsystem.
Det nye
En stor gruppe af de asylansøgere, der er kommet ind i EU via Italien, er smuttet uden om de italienske myndigheder og er rejst direkte op gennem Europa til Danmark.
Dem kan vi ikke sende tilbage i dag, fordi Danmark er det første EU-land, hvor de bliver registreret som asylansøgere.
Men det nye er altså, at vi heller ikke kan sende de asylansøgere, der faktisk hører under Italien, tilbage dertil.
Dommernes begrundelse
Dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol drejer sig om en afghansk familie med seks børn.
Familien søgte asyl i Schweiz (efter først at have prøvet i Østrig) for tre år siden. Men de schweiziske myndigheder sendte simpelt hen ansøgningen til Italien, da det var her, at familien var kommet ind i EU og var blevet registreret.
Men domstolen slog fast, at det stred mod Menneskerettighedskonventionens artikel tre at sende dem tilbage til Italien. Det skriver avisen The Local.
Begrundelsen er, at asylansøgere får en så dårlig behandling i Italien, at det er et brud på menneskerettighederne. Domstolen taler om meget ringe indkvarteringsforhold. Man henviser til, at FN’s flygtningekommissariat flere gange har ytret bekymring over Italiens håndtering.
Politiserende domstol
Dermed træffer Menneskerettighedsdomstolen endnu engang en beslutning, der i høj grad har politisk karakter.
Den artikel tre, som man henviser til, er helt generelt formuleret og fuldstændig åben for fortolkning. Men dommerne vælger en fortolkning, der i meget høj grad forhindrer landene i at træffe deres egne beslutninger om disse forhold på god demokratisk politisk vis.
I stedet er det i høj grad dommerne selv, der kommer til at bestemme asylpolitikken. De tiltager sig en meget stor politisk indflydelse.
Domstolen slår fast, at dens afgørelse er endegyldig og kan bruges som rettesnor for andre asylansøgere i samme situation.
EU’s asylsystem bryder sammen
Facit er flere asylansøgere til Danmark. Det står ikke klart, hvor mange Danmark modtager, som vi ifølge Dublin-konventionen har haft ret til at sende tilbage til Italien. Men det er formentlig et antal af en vis størrelse.
Reelt sætter Menneskerettighedsdomstolen Dublin-konventionen ud af kraft. I Grækenland har den i forvejen ikke fungeret i de senere år.
Dublin-konventionen har været hovedhjørnestenen i asylsamarbejdet inden for EU. Undermineringen af den betyder, at EU’s asylsystem bryder sammen.
Sådan synes nogle dommere ved Menneskerettighedsdomstolen, at det skal være.
Hvad siger den danske regering? Hvad siger de andre EU-regeringer?