Siden sidste valg har det meste af den politiske kamp mellem rød og blå blok drejet sig om økonomisk politik.
Den økonomiske politik spiller fortsat en stor rolle og vil få en meget central placering ved folketingsvalget. Men samtidig fylder værdipolitikken nu mere og mere.
Det har især været opgøret om velfærdsydelser i EU, der har bragt værdipolitikken op på dagsordenen. Til syvende og sidst drejer dette opgør sig om national selvbestemmelse – hvor meget skal EU bestemme, og hvor meget skal vi selv bestemme?
Værdipolitikkens opblomstring er en væsentlig del af forklaringen på, at Dansk Folkeparti er gået så kraftigt frem på det seneste. Både i de almindelige meningsmålinger og i de målinger, der vedrører valget til Europa-Parlamentet.
Samtidig ser det ud til, at også indvandringen fra de ikke-vestlige lande rykker op på den politiske dagsorden. Det er et emne, der tidligere har afgjort valg i Danmark.
Nu tegner det til at blive eksplosivt igen.
Thulesen Dahl
Der er kommet nye tal, som viser, at den danske befolkning ændrer sig markant. Befolkningen vokser, og det skyldes i det store og hele indvandring. Af denne indvandring kommer cirka halvdelen fra ikke-vestlige lande.
En stadig større del af befolkningen vil således have ikke-vestlig baggrund. Erfaringsmæssigt vil det føre til flere parallelsamfund og forstærkede integrationsproblemer.
Disse opsigtsvækkende tal kan meget vel give Kristian Thulesen Dahl yderligere politisk medvind.
Hvor stærk denne effekt bliver, afhænger ikke mindst af, hvordan de andre partier håndterer problemet.
De nye tal
De nye tal findes i et svar fra Indenrigsministeriet til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
De viser, at den danske befolkning i de seneste fem år er vokset med 115.000 personer. De 100.000 – 86 procent af væksten – kommer fra indvandring. Den er nogenlunde ligeligt fordelt på vestlige og ikke-vestlige lande. (Jyllands-Posten)
Sidste år faldt antallet af borgere med dansk oprindelse med 789 personer. Til gengæld voksede antallet af indvandrere (flygtninge og indvandrere) med over 25.000.
Det har hidtil været sådan, at en betydelig del af indvandrerne fra ikke-vestlige lande har haft problemer med at fungere i det danske samfund – målt på arbejde, uddannelse, kriminalitet, social kontakt og tilegnelse af danske værdier. Sandsynligvis vil det mønster fortsætte.
Problemerne med integrationen har store økonomiske konsekvenser.
Forskningsleder Torben Tranæs fra Rockwoolfondens Forskningsenhed henviser til beregninger, der viser, at 5.000 ekstra indvandrere fra ikke-vestlige lande med det nuværende integrationsniveau vil koste det danske samfund 2,1 mia. kr. årligt. (Jyllands-Posten)
De cirka 50.000 indvandrere, der i de seneste fem år er kommet hertil fra ikke-vestlige lande, skulle således give samfundet en ekstra regning på omkring 20 mia. kr. årligt.
Regeringen
Disse tal sætter først og fremmest regeringen under pres. I dens tid er tilstrømningen af både flygtninge og familiesammenførte steget kraftigt.
Det giver nye bidrag til parallelsamfund og integrationsproblemer. Og mens regeringen siger, at den vil lade de offentlige udgifter vokse med 0,6 procent af hensyn til velfærden, så er kendsgerningen, at der vil blive brugt langt mere end det på ekstra udgifter til indvandring.
Regeringen kan så håbe på, at politisk korrekte medier vil søge at nedtone emnet. Men selv hvis det sker, er det ikke sikkert, at det virker på befolkningen. Debatten om EU og velfærdsydelserne lod sig således ikke stoppe.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti er på hjemmebane i udlændingepolitikken. Det har altid gavnet partiet, når dette emne kom højt på dagsordenen.
Man skal dog ikke forvente, at Dansk Folkeparti under Kristian Thulesen Dahl vil lade udlændingepolitikken dominere partiets profil i samme grad som under Pia Kjærsgaard.
Thulesen Dahl har målrettet gået efter, at hans parti skulle spille på flere strenge, herunder den økonomiske politik. Men Dansk Folkeparti ville ikke være Dansk Folkeparti, hvis det ikke markerede sig kraftigt i anledning af de nye tal.
Venstre
I 00’erne, lagde Venstres daværende leder og statsminister, Anders Fogh Rasmussen, en vis dæmper på Dansk Folkepartis fremgang ved selv at lægge en stram kurs.
Hvor stærk en partipolitisk medvind Kristian Thulesen Dahl kan få på de nye tal, vil således også afhænge af, hvordan Lars Løkke reagerer. Mange vælgere, der stemmer på Venstre eller kunne finde på det, er til en stram udlændingepolitik.
Under alle omstændigheder kan det yderligere styrke Løkkes muligheder for at blive statsminister, hvis udlændingepolitikken bevæger sig op på den politiske dagsorden. For Socialdemokraterne har altid været sårbare på det punkt og er det stadig.
Socialdemokraternes problem
En del af de socialdemokratiske vælgere og specielt en stor del af de midtervælgere, som Socialdemokraterne skal forsøge at vinde tilbage, hælder mod en stram udlændingepolitik.
Partiet har i de senere år forsøgt at slippe af med sit image som slap på området. Men i regering har man lempet udlændingepolitikken sammen med De Radikale, og det kan nu hævne sig.
Bedre bliver det ikke af, at partiet har en ordfører (Mette Reissmann), som på alle måder
er egnet til at skræmme ”strammere” blandt vælgerne væk.
Imens står Kristian Thulesen Dahl i vinden. Medvinden.
