BMW kørte ind i en gruppe mennesker – opgør mellem kriminelle storfamilier spreder skræk og rædsel i Tyskland

Getting your Trinity Audio player ready...

Tyskland er plaget af kriminelle storfamilier eller indvandrerklaner. Det har stået på i en årrække. Men storfamilierne er mange og stærke.

 

Meget tyder på, at det igen var disse nogle af disse storfamilier, der mandag aften skabte skræk og rædsel.

 

Mandag aften kørte en BMW bevidst ind i en gruppe mennesker i Neustadt am Rübenberge nær Hannover og sårede mindst fem personer, nogle alvorligt. Det skriver BILD, der bringer en video, der viser hvor voldsomt, det gik for sig.

 

Politiet åbnede ild mod køretøjet, men gerningsmanden/gerningsmændene undslap til fods.

 

Politiet mener, at påkørslen skete med vilje. Den efterforskes som drabsforsøg.

 

Poltiet: Det er klaner

Ifølge politiet handler bilangrebet på en gruppe mennesker i Neustadt am Rübenberge om stridigheder mellem store familier eller klaner. Storfamilier og klaner bliver normalt kun brugtom indvandrerfamilier.

 

Dermed har politiet nu har bekræftet mistanken om, at hændelsen involverede stridigheder mellem store familier, hvoraf nogle allerede er kendt af politiet i forbindelse med klankriminalitet .

 

Sebastian Lechner, leder af CDU i Niedersachsen, siger til BILD: “Familierne er velkendte i Neustadt. Vi ved, at vi har et problem med klaner i Neustadt am Rübenberge.” Lechner bor selv i byen.

 

Beboer: “Vi kastede os ned på jorden”
Hændelsen var så voldsom, at der blev beordret politibeskyttelse til de involverede familier , og deres hjem bliver i øjeblikket bevogtet af patruljevogne.

 

“Jeg blev vækket klokken 23:50 af høje skrig,” fortalte en beboer til NDR.

 

Hun ringede til politiet, efter at bilen kørte ind i menneskemængden. “Så lød der pludselig skud, og jeg var bange for, at vi ville blive ramt, fordi vi stod tæt på vinduet. Vi kastede os ned på jorden. Det var meget dramatisk,” fortsatte kvinden.

 

Politiet har anholdt tre personer på bilens ejers adresse. Det er stadig uklart, om de har forbindelse til forbrydelsen. Myndighederne har afvist at udtale sig til pressen om de nærmere omstændigheder.

 

Politiet sig dog, at de involverede storfamilier kendte hinanden. Men de nærmere omstændighederne er stadig fuldstændig uklare.

 

Politi, brandvæsen og ambulancetjeneste rykkede ud med talrige medarbejdere – tungt bevæbnede politibetjente sikrede gerningsstedet. En helikopter og en politihund blev også indsat. Gerningsstedet blev afspærret i flere timer for at sikre beviser.

 

Sådan er det ofte med ikkevestlige parallelsamfund. Samfundet bruger store summer som følge af kriminaliteten. Men meget bliver ikke opklaret, fordi det nærmest er lukket land for myndighederne. Problemerne vokser og myndighederne bliver mere rådvilde og magtesløse.

Del på Facebook