|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Højskolen i TV2
Af Morten Dreyer
Afrah al-Jabouris leg med billeder på nettet fra TV2’s Højskolen fik mig til at erindre Safia Aoude. Hun var i 2007 et velmenende og estimeret medlem af den konservative partibestyrelse på Frederiksberg. På et valgmøde som FT kandidat blev jeg svinet til af hende. Ret groft i grunden.
Da jeg senere så efter hende på nettet, oplevede jeg en mere farverig konservativ end de fleste. Som sand islam troende var hun inviteret til
Libyen af oberst Gaddafi til at fejre årsdagene for diktaturet i Libyen. Specielt for en almindelig konservativ dame.
På Frederiksberg nørklede hun ligesom Afrah al-Jabouri med billeder på internettet.
Her havde hun bl. skabt fotos af journalist på Berlingske, Lars Hedegård udklædt som nazist. Som nazi officer med sort SS uniform,
ridestøvler og med skrårem og med Hagekors armbind.
Da jeg beskrev den gode konservative i en lokalavis, reagerede de promte og smed hende ud.
Frk Aoude kvitterede med at stævne mig for byretten med krav om kr 50.000,- i erstatning for, at jeg havde ruineret hendes politiske
fremtid.
Det er i grunden ejendommeligt, at indvandrerkvinder er så forgabt i diktatorer.
https://nyheder.tv2.dk/2007-04
https://www.avisen.dk/ekspert-
************
Spørgsmål
Af Arne W Petersen
1 : Er det racisme at påpege koranens ord om vold, undertrykkelse og had mod anderledes troende?
2 : Er det racisme at påpege og dokumentere muslimers kriminalitet og adfærd mod det danske samfund?
Repatriering har intet med hudfarve at gøre, men alene personers adfærd og handlinger. At negativ adfærd så typisk falder sammen med hudfarve, skyldes personernes afstamning!
************
Den forvirrede Folkekirke
Af Visti Christensen
Hvad er vigtigst i livet og i kirken? Utallige ting i nutiden skaber tvivl herom. En stakkels Bedemand kommer ½ time for sent til kirken med en person i kiste, der skulle bisættes og tages afsked med. Det skabte ramaskrig, og kirkens folk, som ikke syntes at have vigtigere ting at tage sig for, foreslår nu, at der indføres en statsautoriseret uddannelse af Bedemænd, så der ikke længere sker så utilgivelige ting.
Hovedsagen
Sagen er grotesk. Når man har været præst i mere end en menneskealder, og aldrig har været ude for, at en bedemand kom for sent eller gjorde noget forkert, så er det forstemmende, og yderst afslørende, at man i kirken vil lave en ny og større omorganisering i elefanternes dagsorden pga. en enkelt myg. Og at en Bedemand kommer godt en halv time for sent, kan der jo være utallige undskyldelige grunde til.
Hvad er vigtigst i tilværelsen, livet eller døden? Glæden eller sorgen, heldet eller uheldet? Eller som i tilfældet her: Bisættelseshøjtidelighedens ydre omstændigheder eller Evangeliets forkyndelse også i en begravelsessituation? Eller rettere sagt: Hvor detaljeret nærtagende og forlangende kan man tillade sig at være, i sine krav til omgivelser, der varetager det praktiske og tager hånd om én i specialsituationer?
Bedemænd og Bededage
Men der er åbenbart meget, der kører skævt, når det har med bøn, bedemænd og Bededag at gøre. Det har Regeringen så endelig besluttet sig for at ville rette op på. Selvom vi endnu ikke har kunnet få at vide, hvem pokker i luften, der fandt på den sindssyge idé at afskaffe Store Bededag. Officielt var det for at skaffe penge til Nato-forpligtelser, selvom 2 ½ mia. jo ikke batter ret meget i kravet om mindst 60 mia. yderligere til forsvarsbudgettet. Til kugler, kanoner og renovering af ’nedslidte’ kaserner.
Der er løbet meget vand i stranden, siden man som rekrut blev installeret i træbarakker, hvor der var rim på det sengetæppe, fra éns eget åndedræt, der udgjorde dynen i 1960erne, og hvor der ikke var indlagt varm vand, men blot en lille brændeovn, der kun gav varme til de fire nærmest i køje sovende rekrutter. Ud af godt en snes stykker. Hvis nogen ellers gad have ulejligheden med at forsyne den med brænde hver anden time. Og selvfølgelig: det kan man ikke byde nutidens ’bedre vante’ unge.
Provster og bisper
Provst Kirsten Jørgensen håber, at en folketingspolitiker vil fremsætte lovforslag i Folketinget, da det jo ikke føles særlig rart, at den eneste mulighed, vi har for at tage afsked med én af vore kære, bliver forstyrret af menneskelige fejl. For det gør jo, at det måske ikke bliver en knap så værdig afsked, hvis der skabes forvirring pga. en unødvendig venten i forbindelse med kisters placering i kirken.
Det samme håber man i brancheforeningen Danske Bedemænd. Foreningen har tidligere forsøgt at få en statsautorisation af deres fag, men forslaget blev ikke vedtaget. Så i dag er det stadig kun halvdelen af landets bedemænd og medlemmer af ’Danske Bedemænd’, der har taget branchens egen uddannelse. Med en statslig autorisation vil alle skulle gennem samme uddannelse og leve op til samme standarder.
Bisper og Bededag
Bededagens genopstandelse er vedtaget. Men halvdelen af biskopperne ønsker nu, at Dagen placeres i efteråret, hvor der ikke er så mange helligdage, som mellem Påske og Pinse. Anden halvdel af bisperne ønsker fortsat Bededagen placeret i foråret, som den har været i århundreder, og fordi den traditionelt er blevet den helt store Konfirmationsdag. Og pigernes tynde tyl-kjoler sidst i oktober er ikke så heldigt. Så jo, der er både små og store grinagtige problemer med Bedemænd og Bededags placering.
