|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Lotti O´Brièn fik lidt af et chok, da hun besøgte den store by i Midtengland, Leicester.
80 procent af dem, hun talte til på gaden, kunne intet eller kun lidt engelsk.
“Jeg forstår ikke”.
“Engelsk, nej”.
Dette var nogle af de reaktioner hun møde, når hun henvendte sig på engelsk til folk på gaden.
Næsten halvdelen – 43 procent af indbyggerne i Leicester – taler ikke engelsk.
Lotti, der er journalist på den britiske avis avisen express blev alligevel overrasket.
Hun gik rundt i Leicesters gade og prøvede at tale med nogle af dem hun mødte. Men der var ingen kontakt og ingen mulighed for samtale. Hun optog det på en video, som du kan se her i Express.
“Det var først, da jeg prøvede at tale med lokale beboere, butiksejere og byrådsmedlemmer, at virkeligheden for alvor slog mig. Da jeg gik langs hovedgaden, var det let at glemme, at jeg stadig var i England. Til venstre for mig lå Dipika’s skønhedssalon, Shiv Shaks spisested, Desi Sweet Centre og Szechwan Spice. “
“På den anden side af vejen var der skilte med teksten ‘Abdul Enterprise’ ved siden af Sabziiwala Cash and Carry, mens en gruppe unge mænd stimlede sammen inde i DFC, en halal kyllingebutik. Størstedelen af de samtaler, jeg overhørte, foregik på andre sprog end engelsk, og de fleste butiksfacader, plakater og reklamer fulgte trop. Tallet på 43 % føltes hurtigt som en underdrivelse. “
Jeg har haft mere flydende samtaler i butikker i udlandet, end jeg formåede her, i en engelsk by. For første gang i Storbritannien følte jeg mig som en outsider, og at jeg i stedet burde have kunnet tale punjabi.
Da jeg talte med et byrådsmedlem, forklarede han, at Leicester tidligere var en fabriksby. Det betød, at mange migranter kunne få et arbejde og leve i byen uden at behøve at tale engelsk.
I løbet af årtierne etablerede sig et stort sydasiatisk samfund, og andre grupper fra vestasien, arabiske og afrikanske lande begyndte i stor stil at slå sig ned i Storbritannien.
Hvide briter kommer i mindretal i 2060 – måske før
Denne tilstrømning betyder, at englænderne kommer i mindretal i deres eget land.
I den ene by efter den anden kommer englænderne i mindretal.
Denne tragedie har længe været undervejs.
I 2011 kom der således en rapport, som viste, at englændere var kommet i mindretal i tre store midtengelske byer Luton, Leicester og Slough.
Derefter kom englænderne i mindretal i flere andre byer herunder Manchester, samt i store dele af London.
I 2060 vil hvide briter være i mindretal i Storbritannien – måske endnu før.
Det fremgår af en fremskrivning, som den anerkendte Oxford professor David Coleman lavede i 2016.
Billedet af befolkningens ændrede sammensætning var alarmerende og befolkningen og flere medier var oprørte. (Den Korte Avis)
Hundrede tusindvis kom hvert år som arbejdskraft, familiesammenførte eller som illegale migranter – mange i små både over Den Engelske Kanal.
Politikerne lovede gang på gang at bremse tilstrømningen.
Men det var slappe, halvhjertede løfter fra politisk korrekte ligeglade politikere.
Og tilstrøningen er bare fortsat. Nu er befolkningens tålmodighed ved at være brugt op og det indvandringskritiske parti Reform UK stormer frem.
Men mange britiske byer, den engelske kultur og sproget er allerede så ødelagt og undergravet, at det er uopretteligt.
Leicester og andre engelske byer bliver aldrig de samme igen.
