|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det var et historisk og helt usædvanligt EU-topmøde, der sluttede torsdag aften.
27 regeringslederes blev enige om en gigantisk plan for oprustning af af Europa.
Resultatet af topmødet
Der skal afsættes 800 milliarder Euro over de næste fire år (6000 mia kr.).
Gældsloftet skal lempes, og der skal åbnes for nye lån på 150 milliarder kroner, så alle lande har økonomisk mulighed for at øge deres forsvarsudgifter.
Selv tilbageholdende lande som Tyskland står bag den store plan om oprustning.
Det Putin-venlige Ungarn stemte også for at opruste Europa. Men Ungarn stemte imod øget støtte til Ukraine.
De afholdt ikke de 26 andre lande fra at gå videre med løfter om støtte til Ukraines kamp mod Rusland.
Ukraine skal støttes lige så længe det er nødvendigt, lød der fra Ursula von der Leyen.
Men Europa skal også opruste for at kunne forsvare os selv mod angreb fra Rusland.
Europa betragter Rusland som en fjende
Europa oplever et voksende antal angreb på sin infrastruktur. Det underbygger billedet af, at Rusland er en trussel og en reel fjende af Europa. Det har Mette Frederiksen fremhævet flere gange.
Samtidig kan Europa ikke længere regne med militære opbakning fra USA, hvis vi bliver angrebet.
USA har sat den militære støtte til Ukraine er sat på pause.
Der er skabt en usikkerhed om USAs vilje til at forsvare Europa, samtidig med at Rusland opfører sig stadig mere aggressivt.
Berlingske har i dag fredag i en måling stillet spørgsmålet, om man ser USA som en allieret eller en trussel mod Danmark. 41 procent svarer, at de ser USA som en trssel.
92 procent siger ja til at Danmark skal satse mere på Europa end på USA, når det handler om Danmarks sikkerhed.
Den samme holdning findes blandt danske og europæiske politikere. Det er erkendelser, der betyder at Europa nu opruster, så man kan forsvare sig selv.
Da topmødet sluttede blev det samtidig offentliggjort fra USA og Ukraine, at repræsentanter for de to parter skal mødes mandag i Saudi-Arabien.
Oprustning med atomvåben
Onsdag aften holdt den franske præsident Macron en TV-tale til nationen. I talen sagde han, at han har indkaldt forsvarschefer fra de europæiske lande til møde i næste uge.
Macron sagde også, at han er parat til at udvide den franske atomparaply til at gælde andre lande end Frankrig.
Det vil betyde, at Frankrig er parat til at forsvare for eksempel Danmark med atombevæbnede fly, hvis vi bliver angrebet af Rusland.
Det kan også betyde at franske atomvåben kan blive placeret i andre europæiske lande som for eksempel Danmark.
På vej ind til mødet blev Mette Frederiksen spurgt, hvad hun sagde til forslaget om deltagelse i en europæisk atomslagstyrke. Mette Frederiksen svarede, at det var ikke noget, der var diskuteret.
“Men jeg afviser ingen ting”, sagde hun til TV2. Og det var i sig selv en historisk bemærkning.
Hun svarede også, at hun heller ikke afviste atomvåben på dansk jord eller en europæisk produktion af atomvåben.
“Det eneste, jeg er optaget af, er at forsvare Europa med afskrækkelsesvåben”, lød det.
“Atomvåben er en meget, meget vigtig del af en afskrækkelse”, sagde hun.
Det er en opsigtsvækkende melding. En melding, der bryder med traditionel dansk politik siger flere militæranalytikere til TV2, og det må man give dem ret i.
Denne debat om atomvåben er den seneste udløber af Putins angreb på Ukraine og Trumps eftergivenhed overfor Putin.
USA har siden Anden Verdenskrig været Danmarks og det øvrige Europas tætte allierede. Vi har været beskyttet af NATOs musketered i artikel 5 og af USAs atomvåbenparaply.
Men denne beskyttelse er blevet væsentlig mere usikker efter Donald Trumps tiltrædelse som præsident.
Trump lægger i stigende grad op til at samarbejde med Putin, som vi i Europa betragter som en trussel mod vores sikkerhed. Al erfaring tyder på, at Putin har aggressive hensigter – også i forhold til et land som Danmark.
Allerede i dag oplever Danmark hybridangreb på blandt andet kabler i Østersøen.
Putin angreb Ukraine for tre år siden. Det fik USA og Europa til at sende penge og militært udstyr til Ukraine.
Ukraine blev støttet, fordi det var en suveræn, demokratisk stat, som blev angrebet.
Desuden blev angrebet på Ukraine set som et angreb, der kunne blive fulgt op af angreb på andre frie demokratiske lande. Det er til fulde blevet bekræftet.
Ukraine kæmper også vores kamp, og vi skal støtte den så længe det er nødvendigt – det er den danske regerings holdning.
Det har Trump erklæret sig uenig i, og i valgkampen lovede han vælgerne at afslutte krigen på 24 timer. Det blev senere til 100 dage.
Men det er en meget dårlig ide at sætte en deadline på afslutningen af an krig, som Putin har startet for at erobre Ukraine.
Putin kan bare vente på at tiden går mens Trump bliver mere og mere presset af sin egen deadline. Et tidspres, der kunne rumme en risiko for, at Trump presser Ukraine til at indgå en fred på Putins præmisser.
Trump har så forsøgt at skabe sig resultater ved at hjælpe Putin med at få ukrainerne ned med nakken.
Ret hurtigt efter sin tiltrædelse begyndte han at give Putin en række indrømmelser. Han erklærede, at Ukraine ville være nødt til at afstå landområder, og han talte om at lempe restriktionerne over for Rusland.
Siden har han indledt møder om at genoptage de diplomatiske forbindelser til Rusland.
Der var ingen krav til Putin som forudsætning for en fredsaftale.
Som det sidste og ganske afgørende meddelte Trump, at han midlertidigt stopper den militære hjælp til Ukraine. Dette stop omfatter også de meget vigtige oplysninger fra det amerikanske efterretningsvæsen.
Samtidig kritiserede Trump og andre i hans regering Europa for at gøre alt for lidt for at forsvare sig selv. Han kom også med bemærkninger som kan tolkes som trusler om, at USA ikke vil komme Europa til undsætning i tilfælde af en trussel udefra.
Donald Trumps USA har altså ændret indstilling til Rusland, Ukraine og Europa. Man er slået ind på en stadig mere prorussisk, Putin-venlig linje.
Det har på det seneste medført en hastigt voksende europæisk erkendelse af, at Europa skal være i stand til at forsvare sig selv. Det lægger op til meget betydelige ændringer i Danmarks politiske og militære selvforståelse.
Danmark og andre europæiske lande fastholder, at USA er vores nære allierede.
Men der er dyb uenighed i vurderingen af Putins Rusland.
Trump siger, at han stoler på Putin. Danmark og andre europæiske lande fastholder, at Rusland er en voksende trussel mod de europæiske lande. Derfor opruster Europa, og derfor kræver de europæiske lande, at der skal gives sikkerhedsgarantier til Ukraine som led i en fredsaftale. Det vil Trump ikke deltage i.
Danmark og andre europæiske lande ser helst at Ukraine kommer med i NATO, men det vil USA ikke høre tale om. Som et alternativ har Frankrig og Storbritannien sagt, at de er parate til at sende tropper til en fredsbevarende styrke i Ukraine som led i en fredsaftale.
På flere møder har europæiske ledere givet tilsagn om at bruge langt, langt flere penge på forsvaret. Danmark er et af de lande der er gået i spidsen. Og nu er tøvende lande som Tyskland for alvor ved at følge efter.
Som led i denne udvikling bliver der nu altså også diskuteret atombevæbning i Europa.
Presset fra Putin har sat et kraftigt skred i gang i dansk forsvarspolitik. Danmark er klar til at bruge langt flere penge på forsvaret. Og vi er nu åbne over for at blive del af en atomslagstyrke.
En voldsom forandring. Men også en nødvendig forandring. Der skal sættes hårdt mod hårdt over Putins militære aggressioner.
Det er en stor ændring i dansk forsvarspolitik. Men det er en nødvendig ændring. Danmark skal gøre sig selv klar til – sammen med vores allierede – at kunne tage kampen op mod demokratiets fjender.
Det er en stor og vanskelig opgave. ikke mindst, fordi lande, der skulle forestille at være vores allierede, plejer skræmmende tætte relationer til lande, som af fjender af de frihedsidealer, som vi kæmper for.
https://nyheder.tv2.dk/2025-03-06-det-sagde-mette-frederiksen-ord-for-ord-i-dag
opdateret 22.35 …
