|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det er slut med Assad-regimet i Syrien. Mange syrere jubler, som vi har kunnet følge på TV.
Men nu hænger spørgsmålet i luften: Hvem skal overtage magten?
I første omgang har den islamistiske bevægelse HTS (Hayat Tahrir al-Sham) trængt sig frem i forreste række i kampen om opmærksomhed og magt. Bevægelsen har fået stor opmærksomhed i medierne, hvor dækningen har været omfattende og til tider ret medløbende.
Der har også været betydelig TV-dækning af jublende menneskemængder i de syriske gader. Men det har været småt med en kritisk dækning af de rabiate holdninger, som præger HTS og deres og deres sympatisører.
Dette til trods for, at HTS og beslægtede organisationer er – for nu at sige det på dansk – langt ude på overdrevet. De har stærke ideologiske bånd til en terrorbevægelse som Al Qaida.
HTS har før magtovertagelse været betegnet som en terrororganisation, men det nævnes stort set ikke længere.
Det har været pinligt at følge TV-reportager med ukritisk mikrofonholderi om befolkningens begejstring for de nye magthavere.
Ingen tvivl om, at selve Assad-regimets fald udløser begejstring hos mange syrere. Men efter alt at dømme er befolkningens holdning til de kræfter, der nu har stillet sig i spidsen, væsentligt mere sammensat, end det fremgår af jubelscenerne på TV. Mange er usikre og en del er skeptiske – og bange.
De ny magthavere har sagt, at de vil give alle grupper en fair behandling, og de er flere gange blevet sagt, at HTS er blevet mere moderat og stræber efter at blive en normal statsleder.
Men allerede onsdag morgen begynder der at komme beretninger om vilkårlige henrettelser af modstandere på byernes torve.
Frygten for rabiate islamister
Frygten er især fremtrædende hos de kræfter, der forudser, at HTS vil give en rabiat islamisme stor magt i Syrien.
Disse kræfter er således bange for, at Assad-hærens store våbendepoter nu skal falde i hænderne på islamistiske grupperinger som HTS – med risiko for, at disse våben vil få en væsentlig rolle i kommende interne syriske magtopgør.
Hvis kemiske våben, panservåben, krigsskibe og raketter med stor rækkevidde ender i hænderne på bevægelser som HTS, kan det få store konsekvenser for hele regionen. Det vil skabe meget alvorlig ustabilitet.
Dette bekymrer ikke mindst Israel, som islamisterne ser som deres ærkefjende. Det var baggrunden for, at det israelske luftvåben mandag slog til med voldsom kraft i Syrien for at opnå ét mål: Man ville ødelægge særligt farlige våben, før de kom i hænderne på, hvad man kalder “uberegnelige aktører”.
Det beretter den amerikanske avis Wall Street Journal på baggrund af centrale efterretningskilder. Den israelske efterretningstjeneste holder naturligvis et vågent øje med det syriske militær.
Og efter mandagens angreb på Syriens flåde gik det stærkt.
80 procent af det militære udstyr er ødelagt onsdag morgen
Israel har på to døgn rettet 480 angreb mod militære installationer. Det oplyser Israels forsvarsminister onsdag morgen.
På to døgn har Israel ødelagt 80 procent af det militære udstyr i Syrien. Det der var Syriens hær under Assad er stort set udslettet. Det rapporterer Allan Sørensen fra Israel på TV2 onsdag morgen.
De israelske angreb har udslettet kamphelikoptere, kampfly, flåden, missildepoter, ammunitionslagre, siger Allan Sørensen.
Han siger, at det også er et signal til Iran om, at det samme kan ske for dem.
Der har ikke været den store opmærksomhed omkring Israels angreb i Syrien. Mange frygter også, hvad nye islamiske magthavere vil bruge Assads militære udstyr til.
Da den ny premierminister i landet talte på TV blev det med uro bemærket, at han ikke kun havde Det Frie Syriske flag men også den islamiske fane i baggrunden.
Desuden lever Islamisk Stat også i Syrien og vil forsøge at erobre magten i landet, siger Jacob Kaarsbo.
“Vi ødelægger Assad-hærens udrustning”
Den israelske journalist Amichai Stein har denne bemærkelsesværdige kommentar:
“Det er Israels mål at ødelægge alt fra Assads styrker, der kunne falde i oprørernes (altså HTS’) hænder – fra panservåben til raketter. Vi ødelægger Assad-hærens udrustning.”
I internationale sikkerhedskredse står der meget stor respekt om Israels skarphed og slagkraft i de militære/sikkerhedspolitiske vurderinger.
“Vi skal lytte til israelske eksperter”
Den legendariske leder af den årlige sikkerhedskonference i München, Wolfgang Ischinger, har ligefrem skrevet:
“Efter 2011 var israelerne de eneste, der bedømte konsekvenserne af Det Arabiske Forår rigtigt – nemlig negativt. Vi skal lytte til israelske eksperter.”
Han mente, at man skulle lære af, at israelerne som de eneste havde begrebet, hvad der foregik på den udenrigspolitiske scene. “Vi skal lytte til israelske fagfolk,” sagde han. “Alle andre lider af illusioner.”
Et tiltrængt opgør med naive forestillinger om en ‘revolution’ i de arabiske lande. Israel optræder med stor konsekvens, når det gælder om at uskadeliggøre farlige våben hos fjender.
Før fjenden får paraderne op …
Israelerne er meget konsekvente med at slå til og ødelægge våbnene hos mulige fjender, før de havner hos uberegnelige aktører.
Wall Street Journal kan således berette om ødelæggende israelske angreb mod alt, hvad der kan udgøre en trussel mod Israels (og Vestens) sikkerhed. Israelerne er meget konsekvente og dermed handlekraftige – angrebene falder, før fjenden har nået at få paraderne op.
Man har således sat det syriske militær ud af spillet, inden de kunne bringe farlige våben i spil – og efter omhyggelig forberedelse.
Det israelske militær følger meget opmærksomt de rabiate islamister i HTS, der stod bag den seneste opstand fra Assad-regimet. Selv om organisationen giver den som moderat, så stod den bag den seneste opstand mod Assad-regimet.
Hvis disse kræfter i højere grad forstår at skaffe sig tunge, langtrækkende våben, vil det naturligvis øge presset på Israel. Derfor reagerer israelerne hurtigt, hvis der er optræk til noget sådant. Wall Street Journal kan berette om en hurtig israelsk reaktion for nylig, hvor man frygtede massive angreb.
Den israelske reaktion kom hurtigt og hårdt, fordi man i høj grad havde gjort sit hjemmearbejde om fjendens forberedelser og aktiviteter.
Ikke bare en militær kamp,men en kultur- og værdikamp
Dette handler ikke bare om konkrete (israelske) planer. Det handler om mentalitet og kultur. Det er meget demoraliserende for Israels fjender, at israelerne tænker så stringent og systematisk og handler så konsekvent, inden fjenden finder sine ben.
Kampen mellem Israel og de arabiske lande er ikke bare en militær kamp. Det er i høj grad også en kultur- og værdikamp.
Her er Israel stort og stærkt.
