|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Franskmændenes antal svinder ind. Antallet af indvandrere vokser dramatisk.
Frankrig som vi kender det, ændre sig dramatisk til det værre.
Udviklingen får Brochand til at advarer om en farlig udvikling. Brochand er forhenværende chef for efterretningsvæsenet.
Det er avisen Le Figaro, der har skrevet om de seneste tal om befolkningens ændrede sammensætning.
Tallene kommer fra det franske statistikbureau INSEE. Det viser:
1. generations immigranter udgør nu syv millioner mennesker, altså 10,3 procent af Frankrigs samlede befolkning. Omkring halvdelen er af afrikansk oprindelse.
Derefter følger 2. generation, som udgør 10,9 pct.
3. generation 10,2 pct. Det svarer til 31,4 procent, det vil sige næsten præcis en tredjedel af befolkningen.
Samtidig har 40 procent af børn i alderen 0-4 år indvandrerbaggrund.
Omkring halvdelen af 1. generation er af afrikansk oprindelse.
Og så er de illegale indvandrere, der opholder sig ulovligt i landet, slet ikke talt med.
Den voldsomme ændring af den franske befolkning kan få andre ødelæggende konsekvenser for Frankrig, som vi kender det i dag.
Det siger Pierre Brochand, der er forhenværende direktør for efterretningstjeneste.
Sudhedsvæsenet forfalder
Den voldsomme immigration fra lande uden for Europa har ikke mindst ført til, at Frankrig, der havde et af verdens bedste sundhedssystemer for et par årtier siden, ikke længere kan give befolkningen et generelt godt nok sundhedsvæsen.
Antallet af nye patienter og andre brugere af sundhedssystemet vokser dramatisk:
I 2022 fik 320.000 nye immigranter ophold. Ud over dem har 156.000 asylansøgere og 400.000 illegale immigranter adgang til skattefinansieret lægebehandling. Derudover vurderes det, at flere hundrede tusinde er på vej ind i det offentlige sundhedsvæsen.
Alle illegale migranter får en opholdstilladelse efter fem års ulovligt ophold på fransk jord, ifølge direktøren for det franske kontor for immigration og integration.
Voksende kriminalitet
Mange migranter kommer fra samfund præget af en voldskultur.
Brochand har tidligere kaldt indvandring for den vel nok største “trussel mod vores fredelige samfund”. Han sammenligner det, der sker i Frankrig, med udviklingen i lande som Libanon og Jugoslavien.
Brochand har advaret om, at hvis Frankrig ikke radikalt ændrer sin immigrationspolitik, vil landet blive fattigere og fattigere, og der vil være risiko for borgerkrig.
NB
Den kulturelle kløft mellem os og de nytilkomne har ingen ækvivalent i vores historie. De kommer alle fra den tredje verden, fra fejlslagne samfund, hvor respektløshed, vold og korruption hersker. Flertallet er muslimer. Dette genopliver en religiøs uenighed, som vi troede, vi var færdige med.
Bølgen udløst af det arabiske forår har ført til, at antallet af muslimer er steget 25 gange siden 60’erne.
– Islam udgør en stolt, krigerisk, offensiv, militant civilisation, som har oplevet sig ydmyget af Vesten to gange før, siger Brochand.
Det har gennem globaliseringen givet muslimer en ny mulighed for at tage kampen op mod den vestlige civilisation, mener han.
Opgav politisk kontrol
Brochand er særligt skeptisk over for retsvæsenet og den internationale lovgivning, der tilsidesætter den nationale politiske vilje.
– For mig er det vigtigste at tage kontrollen over vores juridiske instrumenter tilbage. Vi er bundet af det, der fejlagtigt kaldes retsstaten, og som kun tjener individuelle rettigheder implementeret af de højeste domstole, der faktisk dømmer de folkevalgte til impotens. Ukontrolleret immigration er underlagt overnational lovgivning og dommere.
Brochand mener, at det er “staten, der skal ordne hegnene, bestemme, hvem der kan komme ind”. Det mener han bliver forhindret af retsvæsenet, siger han til tidsskriftet FDS .
Det samme problem, eller politisk afmagt, gælder naturligvis for hele Europa. Nationalstaterne har opgivet deres ret til politisk autonomi til alle verdens konventioner og deres egne og internationale dommere.
Brochand karakteriserer den immigration, Frankrig har oplevet gennem det sidste halve århundrede, som “ikke drevet af politiske beslutninger eller økonomiske aktører, men af advokater og dommere”.
Hertil kommer bølgen af immigration gennem de sidste 50 år fra fejlslagne stater. Det har selvfølgelig en stærk indflydelse både i forhold til en kulturel forringelse, fremkomsten af en militant islam på fransk jord og forringelsen af den offentlige forsørgelse til befolkningen og infrastrukturen.
Immigration fører ifølge Brochard til et lavere lønniveau for franskmænd, der arbejder på “gulvet”, mens de nye immigranter fra Afrika og Asien mangedobler deres indkomst i forhold til, hvad de havde i forhold til løn i deres oprindelseslande. Arbejdsgiverne profiterer på lønpresset, mens immigranter sender enorme beløb til deres hjemland, hvilket HRS igen for nylig dokumenterede , hvor især somaliere, pakistanere og afghanere i Norge skiller sig ud med meget høje transaktioner til deres hjemlande.
Brochard vurderer, at pengestrømmen ud af Frankrig beløber sig til svimlende en billion euro siden 1970’erne.
Et samfund i stejl tilbagegang
Tallene viser i første omgang, at befolkningsændringer i Frankrig er et ubestrideligt faktum. Det er netop det, der får Brochand til at bekymre sig om fremtiden for sine børn og børnebørn i Frankrig. Den sociale tillid til landet vil smuldre, livskvaliteten falder parallelt med, at tilliden forsvinder.
– Når jeg siger det, tænker jeg på mine børn, mine kommende børnebørn og den fremtid, der er forbeholdt dem, især når vendepunktet er passeret, og den muslimske immigrantbefolkning bliver større end den franske.
Brochand mener, at den lovlige immigration skal bremses, og det samme gælder uddelingen af statsborgerskab og visa til personer fra dysfunktionbelle stater. Han ønsker også, at Frankrig skal gøres mindre attraktivt ved at holde op med at belønne snyd og stoppe med at yde skattefinansieret sundhedspleje til illegale immigranter. Derudover ønsker han, at Frankrig reducerer den nyankomne immigrantbefolkning ved ikke at forny opholdstilladelser og skaber betingelserne for at øge den oprindelige befolkning.
Brochand kalder brugen af begreberne racisme og fascisme i immigrationsdebatten for ideologisk baseret afpresning. Men han er ikke optimistisk med hensyn til, at vinden vil vende: “Så foreløbig ser der ikke ud til at være håb om en bedring fra Europas immigrationssyge mand”, siger Brochand .
Ingen skal kunne sige, at både franske politikere og politikere i, ja, hele Vesteuropa, ikke har fået at vide, hvad skriften på væggen ikke hvisker, men råber til dem, og efterfølgende har givet kloge råd om, hvordan at løse de voldsomme skader, vores nationalstater er påført i de seneste årtier.
