Fra 1990 til 2020 er der blevet 1,8 mio. km2 mindre skov i verden svarende til 4 gange Danmarks størrelse (minus Grønland). Samtidig er verdens befolkning vokset fra 5,3 mia. i 1990 til næsten 8 mia. mennesker i dag. Flere mennesker breder sig, har brug for landbrugsjord, byggegrunde og brænder skove af som biomasse. Hvis vi fjerner verdens skove vil det ende med mere ørken og flere golde områder, og vor natur og biodiversitet kan risikere at uddø.
Sidst i 1700 tallet var Danmarks skove ved at forsvinde pga. overforbrug, hvilket man fik lidt styr på. I dag importerer vi træ bl.a. til afbrænding som biomasse i vore kraftvarmeværker fra Amazonas og mange andre steder, hvor man ikke ser så nøje på bæredygtighed. Biomasse af træpiller og -flis kommer fra skove, og den form for skovrydning medvirker til den globale opvarmning. I 2019 brændte Ørsteds 4 værker i Herning, Studstrup, Avedøre og Fredericia i gennemsnit 6.000 t træpiller og træflis af om dagen for at kunne forsyne forbrugere og erhvervsliv med el og varme.
Denne sommers hedebølge med mindre blæst har fået vindmøllerne til at levere mindre strøm, så der er brugt mere biomasse af træpiller som backup til den vedvarende energi. Sammen med manglende gas fra Rusland er det med til at drive elpriserne i vejret. Nu er der mangel på træpiller og -flis til de 100.000 danske hjem, der opvarmes ved træpiller, så brancheforeningen Associationen Dansk Biobrændsel vil gerne have politikerne til i en periode at lempe på bæredygtighedskravene for biobrændsel. Der kan så ryddes endnu flere skove i Amazonas, USA, Estland og andre steder.
Tyskland og Danmark har indgået en aftale om at udveksle energi via de nye danske energiøer for at imødegå den usikkerhed om energi, som er forbundet med manglen på gas. Men i nabolande blæser vinden ofte på samme måde, så er der vindstille i Danmark, vil der også ofte være det i Tyskland, så man må nok i fremtiden satse på at kunne lagre energien, men teknologien mangler.
Vi skal prioritere også mht. arbejdskraft, og en ny dansk klimaaftale med fordobling af vindkraft vil efter sigende betyde behov for 4000 mand flere i branchen, hvorimod man med de kommende minireaktorer med atomkraft kunne nøjes med få hænder. De mange flere i vindindustrien er sikkert bedre lønnet end en sygeplejerske eller en sosuassistent på en plejehjem, så de får sikkert nemt ved at suge arbejdskraft til sig. I Esbjerg søger man 400 personer i energisektoren til de nye energiøer.
På klimakonferencer har man ofte diskuteret nødvendigheden af tilpasning til et ændret klima og til den globale opvarmning. Man bør dog først og fremmest prøve at stoppe klimaændringerne, men en tilpasning vil blive nødvendig. Det største problem er overbefolkningen, som man stadig ikke vil drøfte men forværrer klimaet, øger verdens sult og nød og skaber endnu flere flygtninge. I Singapore kan man godt få flere end to børn, men så skal man selv betale de ekstra udgifter. I fattige lande bør man hjælpe kvinderne, for ingen mor ønsker at få 10 børn og kun have mad til to.
Den engelske naturforsker David Attenborough (1926-): Alle vore miljøproblemer ville være lettere at løse med færre mennesker, og sværere og til sidst umulige at løse med stadig flere mennesker. Han er protektor for Population Matters og er især optaget af den biodiversitet, der forsvinder, for man kan ikke genskabe vilde dyr. Menneskepligternes artikel 18 bør følges: Familieplanlægning er ethvert pars ansvar.
Thorium Energy Alliance afholder en konference 13-14 okt. 2022 (TEAC 11) i Albuquerque, New Mexico i Museum of Nuclear Science and History, og en af talerne er danske Thomas Jam Pedersen fra Copenhagen Atomics, der skal fortælle om sin waste burner, en minireaktor, hvor der indgår atomaffald sammen med thorium som brændstof. Ed Mc Ginnis fra firmaet CURIO taler om Nuclear Recycling and HOPE Reactor, hvor netop atomaffaldet bliver fremlagt som et stort brændselspotentiale, så det bliver en energiressource i stedet for et problem. Som Ed Mc Ginnis siger. De 86.000 tons af det højniveau radioaktive materiale skal forvandles til energi og værdi igen.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com
