En modig præst har fået nok og forlader Danmark

Ulrich Vogel har i 23 arbejdet for at gøre Tingbjerg til et godt sted at være.
Han er præst i Tingbjerg, der er et indvandrertæt område i udkanten af København.
Han har været et samlingspunkt for de kristne i området, men også for andre, der kunne lide det sociale liv, han byggede op i tilknytning til kirken.
Han har talt de svage og sårbares sag. Dem der ikke bare har råd og mulighed for at flytte fra Tingbjerg. Men det er ikke mennesker, der normalt ytrer sig i offentligheden.
Han har flere gange advaret mod den udvikling, der sker i Tingbjerg, hvor asocial adfærd, kriminalitet og parallelsamfund vinder frem. Helt på linje med andre ghettoer i Danmark.
Tog bladet fra munden
For fem år siden blev han angrebet af bøller i området. Han flyttede væk fra Tingbjerg men blev som præst. I fem år var han næsten tavs i offentligheden. Men for nylig tog han bladet fra munden og fortalte om de problemer, han oplever med parallelsamfund og kriminalitet. Det skete i et interview i Berlingske.
48 timer senere fik han en brosten gemmen vinduet til sit kontor. Han blev undsagt af flere bogmestre, og politiet lagde også luft til hans beskrivelse af Tingbjerg.
Men nu har han fået nok. Ulrich Vogel har sagt sin stilling op. Han flytter tilbage til Tyskland, hvor han stammer fra. Han er blevet ansat som præst syd for grænsen. Det oplyser en person, som står ham nær, til Den Korte Avis.
Ulrich Vogel har i dag et indlæg i Berlingske. Overskriften lyder: “Nej, det går ikke bedre i Tingbjerg”
Indlægget slutter:
“Jeg har nu valgt at opsige min stilling per 1. februar for at prøve »nye udfordringer«, som det hedder så smukt og mærker stor lettelse over igen at tilgå et mere almindeligt liv.
»Good news« for dem, der gerne vil af med en ubekvem røst i bydelen, fair nok. Jeg forventer bestemt ikke, at hverken socialborgmesteren, købmand Bent eller Yildiz Akdogan kommer til min afskedsgudstjeneste for at drive ligegyldig symbolpolitik.
Derimod forventer jeg fortsat, at der bliver gjort noget ved problemerne herude, for de forsvinder ikke af sig selv. Det er ikke i orden, at cirka 100 kriminelle ødelægger det for de 5.000 gode borgere i Tingbjerg (tallene har jeg taget fra Yildiz Akdogans indlæg her i bladet – de skal nok tages med et gran salt, men det er trods alt en rimelig vægtig indrømmelse fra Socialdemokratiets side af, at der er problemer, og at de er større som end som så).
Mange af Tingbjergs borgere er nærmest stavnsbundet til deres kvarter og bopæl, idet de af økonomiske årsager ikke bare kan gøre som jeg og flytte. Det er de mennesker, det er synd for – navnlig når de atter engang kan se, hvilken behandling man får, når man står frem med noget så almindeligt som et rimeligt ønske om, at retsstaten træder i karakter og sætter sig i respekt.
Men dette er mere end blot endnu en Tingbjerghistorie. Det er også synd for hele vort land, når kriminalitet nærmest er gratis.”
Del på Facebook