Ukraine angriber: Russerne mangler brændstof og situationen er så kaotisk, at Putin har erklæret Krim i undtagelsestilstand

Russere holder i 10 kilometer lange bilkøer for at få benzin til bilen
Getting your Trinity Audio player ready...

Besættelsen af den store vigtige halvø Krim har været af afgørende betydning for Putin i hans krig mod Ukraine.

 

Men nu begynder denne bastion at smuldre for Putin.

 

Ukraines militære styrke er vokset, og deres angreb skaber kaos flere steder i Rusland og især på den russisk besatte Krim-halvø.

 

Fredag blev Krim erklæret i undtagelsestilstand.

 

Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet vurderer, at Ukraine har fået overhånden, og han uddyber: »Der er ingen tvivl om, at ukrainerne har udset sig Krim som et særligt sårbart område for russerne, hvor man virkelig kan gøre ondt«. (Politiken)

 

Stor mangel på brændstof

I ugevis har Ukraine angrebet broer, jernbanelinjer, veje og brændstofdepoter på Krim.

 

Elektricitet har været sparsom i flere dage, brændstofslagre er blevet ramt, og turismen er ødelagt, russerne, der elsker at holde ferie på Krim, bliver væk. De skal ikke holde ferie uden benzin og med fare fon ukrainske angreb.

 

Ukraines angreb har gjort situationen på Krim så usikker og kaotisk, at Krim fredag blev sat i undtagelsestilstand.

 

Den regionale administration, udpeget af Moskva, erklærede undtagelsestilstand! Den trådte i kraft fredag kl. 13.00 lokal tid.

 

“Jeg opfordrer alle til at forholde sig rolige og kun stole på officielle og pålidelige informationskilder,” sagde Sergej Aksyonov, den russisk udpegede guvernør. (BILD)

 

Tusinder flygter fra Krim

Vilkårerne er så vanskelige, at folk forlader Krim i stort tal.

 

På satellitbilleder kan man se uoverskuelige  trafikpropper! Biler holder i 10 kilometer lange køer for at komme væk fra Krim over Kertjbroen. Det anslås, at 1.500 køretøjer venter på at forlade halvøen. Se video her

 

Kertjbroen er den ene af to veje til Krim. Den anden vej til Krim går gemme områder der er besatte af russerne. Denne vej bliver konstant beskudt af ukrainere.

 

Kertjbroen er både symbolsk og strategisk vigtig for Vladimir Putin.

 

Kertjbroen blev indviet af Putin i 2018, er symbolsk og strategisk vigtig for Rusland.

 

Trafikforholdene er særligt vanskelige, fordi broen er stærkt beskadiget flere steder af de ukrainske angreb.

 

Dertil kommer, at strømmen har været afbrudt i dagevis. Infrastrukturen har været lammet. Brændstoflagrene brænder.

 

“Energiinfrastrukturen er blevet beskadiget af fjendtlige angreb, derfor vil der være midlertidige strømafbrydelser i hele Krim,” meddelte den regionale guvernør Aksyonov torsdag. (BILD)

 

Sevastopol, den største by på Sortehavshalvøen, oplevede onsdag strømafbrydelse som følge af ukrainske angreb.

 

Aksyonov understregede, at forsyningen af ​​fødevarer og essentielle lægemidler på Krim er sikker. Det interessante er, at han har behov for at understrege, at disse helt basale ting fortsat er tilgængelige.

 

Ukraine fortsætter angreb med droner
Den ukrainske sikkerhedstjeneste (SBU) hævder at have angrebet russiske flådefartøjer og luftforsvarsradarer i havnebyen Kerch på Krim, som Rusland annekterede i strid med international lov. SBU oplyste, at droneangrebet ramte to rekognoscerings- og mineudlægningsfartøjer samt en fragt- og passagerfærge.

 

De involverede skibe var “Volga” og “Vyatka” samt færgen “Petropavlovsk”. Ifølge SBU udløste angrebene en stor brand. Disse påstande kunne ikke i første omgang bekræftes uafhængigt.

 

Benzinmangel i hele Rusland

Det er ikke kun Krim, der kan mærke Ukraines voksende militære styrke.

 

I de seneste uger er store vigtige brændstoflagre ramt flere steder i Rusland.

 

De har været så omfattende, at de har ført til mangel på brændstof.

 

Brændstofmanglen er så stor, at der er indført rationeringer.

 

Og ved tankstationer flere steder i Rusland er der kilometerlange køer.

 

Rusland har udført næsten daglige luftangreb mod Ukraine i mere end fire år. For nylig har den ukrainske hær intensiveret sine modangreb. Ifølge Kyiv er den primært rettet mod russisk olie- og energiinfrastruktur, udover militære mål, for at svække Ruslands krigskasse.

 

Ukraine oplyste, at landet havde angrebet militærinstallationer og energifaciliteter på Krim under et af de kraftigste angreb på halvøen i de seneste måneder. Krim fungerer som en vigtig logistisk base for Moskvas fire år lange militæroffensiv.

 

Rusland annekterede Krim i 2014 og indlemmede det i sit territorium efter en folkeafstemning, der ikke var internationalt anerkendt. Ifølge det ukrainske luftvåben affyrede den russiske hær 90 droner og Iskander-missiler fra Krim ind i Ukraine onsdag aften. 83 blev opfanget.

Del på Facebook