Indlæg fra læserne 15. september: Folkeskolen halter nu igen, igen, igen # PISA-undersøgelsen # Arne-pensionen

Getting your Trinity Audio player ready...

Folkeskolen halter nu igen, igen, igen

Af Svend E. Just

 

Så er der til en forandring igen problemer med folkeskolen. Eleverne kan i stort antal hverken læse eller skrive eller regne. De gider ikke skolen og keder sig. Mistrives hedder det også for at øge bevillinger til omfavnelse. Lærernes muligheder for at bede nogen om at tage sig sammen eksisterer ikke.  Karaktergivning er vel nærmest et fyord. Ikke noget med pligter. Alt skal være sjovt hele tiden. Kun rettigheder. Forældrene har ikke tid. De skal tjene penge til en umættelig offentlig sektor gennem beskatning alle vegne. 

 

Folkeskolen er fyldt op med gøremål, som intet har med uddannelse at gøre. Væk med den slags. Det må børn og forældre  selv finde ud af i fritiden, hvis de ellers kan lægge mobilen og spille-tv-konsollen til side. 

 

Det ser fortsat ud til, at folkeskolen fremdeles ejes af Danmarks Lærerforening og en ubestemmelig flok af mennesker ansat i og omkring uddannelse og pseudoforskning samt rundkredspædagogik. Det er ihf.  ikke mindst dem, som bruger undersøgelser til at himle op.  Så intet nyt synes at være  i vente.  

 

Der lægges i sædvanlige ord fra højtstående personer i organisationer og politiske partier op til, at der igen skal bevilges mere af det, som i dag ikke virker. I skolen bekæmper man over tid  problemer på en måde, der svarer til at bekæmpe tørke med mere sol. 

 

Efter min opfattelse skal der startes helt forfra med en analyse af uvildige, hvis de findes, gående ud på, hvad folkeskolen skal beskæftige sig med.  Væk med alle nuværende fine planer og beskrivelser. Vi starter forfra med at rydde op og finde det nødvendige frem. Måske skal der ske en deling af klasserne efter 4-5 år, som vi kendte det med mellemskolen i sin tid. Ikke alle behøver at være boglig kloge – tvært imod. 

 

Der var ro i klassen i sin tid. Lærerne havde sanktionsmuligheder. Og der var ikke så mange her og der, som

 

havde tid til at finde på nye gøremål i uddannelsessektoren hver og hver anden måned. Og det var accepteret, at skolearbejde kan være krævende. 

************

 

PISA undersøgelsen

Af Morten Dreyer

Forhenværende lektor Steen Laugesen Hansen til Mette Frederiksen: Regeringens PISA pressemøde om skolens faglige var til dumpekarakter

 

PISA er ikke en karakterbog for Dragør. Men den er en advarsel, vi skal tage alvorligt. Det skriver udvalgsformand Henrik Løwenheim fra Dragør.

 

“I dag er PISA 2025 offentliggjort. Det er det laveste faglige niveau, danske elever har leveret i PISA, siden målingerne begyndte i 2000.
Læsningen falder mest- 29 point på tre år. Næsten hver tredje 15-årig læser nu under det niveau, man skal have for at kunne begå sig. Og det gælder ikke kun de elever, der har det svært fagligt. Også de dygtige er gået tilbage.

 

Det skal siges ligeud: Det er alvorligt.”

 

Danske elevers PISA-resultater fortsætter med at falde. Pisa undersøgelsen er en treårig kontrol over hvordan det er gået. Det katastrofale resultat kan ændres. Genindfør de tidligere tiders karakter bøger.

 

Tænk hvis man 3 gange i årets løb giver forældrene et standpunkt over deres barns nuværende niveau fra skolen, som forældre og barnet
derpå kan drøfte sammen. Fra første til tiende klasse. Derved får forældrene en direkte respons på sit barns læring, og ikke bare et henkastet svar fra barnet, at det går godt. Her kan de se deres skoles vurderede niveau set fra skolens synsvinkel.

 

Og ikke mindst kan det give børn og forældre mulighed for aktion, inden de alt for mange elever dumper til 9. klasses afgangs eksamen. Uden reel mulighed for en ungdoms uddannelse.

 

Pisa undersøgelsen er en konstatering over hvordan det er gået. 3 årlige karakterbøger giver mulighed for at ændre kurs inden det er for sent.

************

Arne- pensionen

Af Niels V. Casse

 

Det er en skændsel og hån mod den de hårdt plagede skatteydere, at statsministeren egenhændig hæver den såkaldte ‘Arne pension’ med
kr. 3200,- pr måned, og samtidig giver modtagerne mulighed for at have et ‘sidejob skattefrit.

 

Hvis modtagerne af denne pension er i stand til at påtage sig et betalt arbejde sideløbende med pensionen, kan de også påtage sig et lettere
fuldtidsarbejde.

 

Man bør tage i betragtning, at ‘arne pensionen’ udbetales til det, der beskrives som personer på arbejdsmarkedet, der er NEDSLIDTE. Hvis
nedslidningen ikke er voldsommere end at de stadig kan arbejde, lever de ikke op til pensionens intention om arbejdsduelighed! Hvilket må
medføre bortfald af ‘arne pensionen’.

 

Dette er endnu et bevis på statsministerens magtfuldkommenhed og forsøg på at købe sig til stemmer, nu da hendes popularitet er
stærkt dalende!

 

I statsministerens ivrige forsøg på, at købe sig til stemmer, glemmer hun hendes proklamerede ‘ældrebyrde’, hvorfor skal den ikke tilgodeses med et klækkeligt tilskud til dets sparsomme folkepension? Som folkepensionist føler man sig som 3. rangs borger i Danmark, hvis borger overhovedet.

 

Inden gennemførelsen af ‘arne’ pension brugte statsministeren sloganet: ‘Nu er det Arnes tur’ med en let omskrivning kan man bruge den igen som: ‘nu er det pensionisternes tur’

Del på Facebook