|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af Flemming Jansen, fhv. borgmester og lektor emeritus. Klummeskribent. Mail: [email protected]
I skrivende stund venter den danske befolkning fremdeles på, at der dannes en regering i forlængelse af folketingsvalget afholdt d. 24. marts. Valgets største taber er udpeget som kongelig undersøger og bakser nu med at finde en løsning, hvis overordnede mål for undersøgeren er, at hun beholder posten som statsminister. Sådan tolker Mette Frederiksen åbenbart vælgernes ellers hårde dom over SVM- flertalsregeringen. Hvor længe vi skal vente på en ny regering står hen i det uvisse, men hvorfor ikke tage det på den positive måde? Som en satiretegning i et landsdækkende dagblad udtrykte det forleden: Lad os nyde dette lille fine pusterum uden regering i en tid, hvor blomster og løsgængere springer ud uden mening ellers dagsorden! Med andre ord – lad os nyde pausen fra politisk indblanding i borgernes liv og hverdag og den kendsgerning, at så længe en ny regering – formentlig med stærkt rødt islæt – ikke er dannet, så kommer der da ikke yderligere bud efter pengene i borgernes lommer bortset fra de prisstigninger, der følger af den internationale situation. Det er dog et lyspunkt i en ellers mørk og usikker tid (!)
Lysten til magt og ministerposter er stor
Men vi lever i et demokrati, hvor vælgerne selvfølgelig før eller siden skal opleve, at deres krydser omsættes til en lovlig valgt regering til at styre landet. Skal man lytte til vælgernes tale – og det er vel den dybeste mening med folkestyret, at man skal det – så har de vendt tommelfingeren ned, når det gælder en flertalsregering hen over den politiske midte, hvor den så ellers efterhånden må ligge. Alle tre partier i SVM-regeringen er gået markant tilbage. Fri os fra endnu et ”Midter-Monster” må således være det eneste klare budskab fra vælgerne. Alligevel har første prioritet i forhandlingerne indtil nu været igen at danne en flertalsregering, og da de tre partier langt fra kan mønstre et flertal, forsøger man da bare at tage nogle flere partier ind. Og man må sige, at der er nok at tage af, og lysten til magt og ministerposter er da også stor hos både SF og De Radikale. – Og formanden for det ideologisk og holdningsmæssigt kønsløse politiske parti Moderaterne, bruger da tydeligvis også partiets nøgleposition i den politiske midtes Ingenmandsland til i hvert fald at sikre sig ministerposter til sig selv og hans egne. Om det ender med en rød regering sikret af Moderaterne eller noget helt andet eller tredje står imidlertid indtil videre hen i det uvisse.
Flertalsregeringer er dræbende for et sundt og levende demokrati
Flertalsregeringer er undtagelsen og ikke reglen i Danmark . Og hurra for det. For flertalsregeringer hen over den såkaldte politiske midte er dræbende for et sundt og levende demokrati. I et frit folkestyre bør man kunne kende forskel på Per og Poul. Valget gav ikke noget klart svar på, hvad danskerne vil med deres land, javel, men det betyder ikke, at man så bare skal blande de politiske partier og deres holdninger til en uspiselig sammenkogt ret uden politiske vitaminer. I et levende og sundt demokrati skal der være en regering og en opposition, så vælgerne har klare valgmuligheder, når det gælder politisk retning. Uenighed politisk betyder nemlig, at ikke alt er ligegyldigt.En flertalsregering er ikke sundt for demokratiet. At det danske demokrati alle problemer til trods har fungeret så godt skyldes, at vi stort set altid har haft mindretalsregeringer, der hele tiden har skullet legitimere sig ved at søge kompromisser med politiske modstandere, ligesom en stærk opposition altid er med til at sikre, at regeringen ikke misbruger sin magt.
Mit håb er derfor, at det hele ender med den ene eller den anden form for mindretalsregering. Og for at eliminere enhver tvivl: Mit ønske er, at farven bliver blå!
