|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af Kirsten Damgaard , kulturpsykolog cand.pæd. psych.
Den tysk- tyrkiske muslim sociologen Necla Kelek, har fremsat den teori i sit værk Die Verlorenen Söhne 2011 (De fortabte sønner) at islamisk religiøsitet skaber voldstilbøjelighed. Det gør hun bl.a. på baggrund af en stor tysk undersøgelse der viser, at unge muslimer, som er religiøse, er dårligere integrerede i samfundet end ikke-religiøse muslimer.
De er mere tilbøjelige til at udøve vold, og de har færre tyske venner. Undersøgelsen omfatter 44.000 unge i 15-års-alderen i Niedersachsen. 70 pct. af de unge muslimer er meget religiøse eller religiøse, og 40 pct. har en dogmatisk holdning til islam. 40 pct. af de unge synes, at islam er vigtigere end demokrati, og 37 pct. mener, at sharialove bør gælde for muslimer i Europa.
Den tyske undersøgelse viste også at ikke-muslimske indvandrere er bedre integrerede end muslimer, hvilket jo er en gennemgående erfaring i de berørte lande.
En anden tysk forsker sociolog, professor Ulrike Ackermann peger på, at man statistisk har kunnet fastslå en sammenhæng mellem et stærkt religiøst arabisk-patriarkalsk miljø på den ene side og voldsberedskab på den anden.
Modkultur
I traditionel kultur er loven lig med moralen. Man skal gøre hvad loven siger, og bliver derved moralist. Men de skrevne love og de uskrevne diskurser er jo altid menneskeskabte.
Når mennesker anser love for gudens vilje er både motivationen og den mentale kapacitet til forandring alvorligt hæmmet. Der er ikke tradition for samtidig eksistens af afvigende meninger i mange muslimske kredse. Så splitter man sig hellere op og laver en ny kreds (en ny arabisk grundskole fx) ligesom fredeligt eksistens med ex’en efter skilsmissse er sjældent.
Hos rettroende muslimer anderkendes interessemodsætning og dissens ikke som legitimt, det ene må være gyldigt og udelukke det andet. Dialog, forstået som at justere sin indstilling efter en sokratisk samtale, der går ud på at begge bliver klogere, findes ikke. Ej heller det politiske begreb kompromis, for sandheden må og skal have ret hver gang.
