|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Først og fremmest burde det være en øjenåbner for mange, at islamisk indflydelse i skolerne i det hele taget er et problem, som lovgiverne i Folketinget behøver at beskæftige sig med.
Negativ social kontrol overfor andre muslimer og dominansadfærd overfor alle andre udøvet af børn overfor børn, burde slet ikke eksistere i det danske samfund.
Men det gør det – i udpræget og ødelæggende grad for både de unges frihed og skolernes mulighed for at skabe trygge miljøer for læring, udvikling og dannelse. Og derfor er det både nødvendigt og velkomment, at Danmarksdemokraterne i dag leverer konkrete forslag til at bekæmpe uvæsenet.
Problemet kendt – løsninger udebliver
Dominanskulturen og den negative sociale kontrol er efterhånden velbeskrevet. Blandt andet kan man orientere sig i en omfattende og grundig rapport fra tænketanken Unitos skrevet af forskeren Tina Magaard. Problemerne diskuteres også ofte blandt politikere og fagfolk, men der er ingen, der har vist mod eller vilje til at tage et opgør.
Berøringsangst og frygt for at blive sat i bås med prædikatet islamofob eller racist holder generelt mange tilbage fra at gå forrest og foreslå løsninger, der rent faktisk kan virke. I stedet strander det på forslag om imødekommende forebyggelse, samtaler og inklusion.
Det er derfor også svært at finde eksempler på, at en skole har handlet resolut i mødet med den muslimske dominans og kontrol. Det sker ikke. Dér må nogen rive plastret af, opgive naiviteten og “godheden”, selvom det rykker lidt på ens selvbillede som et velmenende og tolerant menneske.
Islam vokser også i indflydelse
Danmark har igennem årtier modtaget indvandrere fra de muslimske lande. Islam i Danmark er vokset samtidig. Antallet af moskeer har nok rundet 200, og antallet af muslimer er vokset til op mod en halv million. Ingen kender de præcise tal, for det registrerer vi ikke.
Det, vi ved, er dog, at de muslimske indvandreres børn knytter sig tættere til islam end deres forældre. Så i stedet for at problemet med islam skulle blive mindre over tid, kan vi forudse, at det vil vokse. Islam vil søge indflydelse i samfundet, muslimer vil kræve, at samfundet tilpasser sig deres værdier og livsførelse, og når de er mange nok, vil det ske af sig selv, hvis ikke samfundet sætter tilstrækkelige værn op.
Forsvarspolitik indadtil
Det er i det lys Danmarksdemokraternes 15 forslag skal læses. Danmark opruster i disse år militært for at kunne forsvare landets grænser mod en invasion udefra. Det er mindst lige så nødvendigt, at vi opruster indadtil for at kunne forsvare vores værdier og livsførelse mod islam.
At sætte værn op mod, at islam kan opnå indflydelse i samfundet, er forsvarspolitik i en hybrid form, men formålet er det samme som med soldater og kanoner. Vi skal forsvare vores levevis og nationale fællesskab på den jord, som er vores.
Nedenfor kan du læse et sammendrag af de 15 konkrete forslag fra Danmarksdemokraterne. Hvis et flertal i Folketinget ville bakke op, ville det kunne begynde en bevægelse i retning af, at islam skal fylde mindre og ikke mere i samfundet – og i det her tilfælde på ungdomsuddannelserne.
1. Nultolerance – elever skal smides ud for at udøve negativ social kontrol og dominanskultur
Ungdomsuddannelser skal have nultolerance over for negativ social kontrol og dominanskultur. Elever, der overvåger, presser eller kontrollerer andre elever, skal kunne smides ud med det samme. Formålet er at sikre den enkelte elevs frihed til selv at vælge livsstil, religion og omgangskreds.
2. Elever, der ikke taler dansk i skoletiden, skal smides ud
Elever skal tale dansk i timer, pauser og kantine. Overtrædelser skal kunne føre til bortvisning og i sidste ende udskrivning. Et fælles sprog skal styrke integrationen og gøre det muligt for lærere og ledelse at forstå, hvad der foregår mellem eleverne.
3. Alle elever skal på første skoledag give håndtryk til rektor ved ankomst
På første skoledag skal alle elever give hånd til rektor og et medlem af ledelsen af det modsatte køn. Nægter en elev at give hånd til begge køn, kan vedkommende ikke begynde på uddannelsen. Ordningen skal markere ligestilling mellem mænd og kvinder.
4. Elever skal underskrive en erklæring om at overholde danske værdier
Alle elever skal underskrive en erklæring om at respektere danske værdier som ligestilling, dansk som fælles sprog og Grundlovens forrang frem for religiøse regler. Erklæringen udformes af Undervisningsministeriet. Elever, der ikke vil underskrive, kan ikke optages.
5. Taxameterordningen skal ikke stå i vejen for at smide elever ud for negativ social kontrol og dominanskultur
Skoler skal ikke miste penge på at smide elever ud for negativ social kontrol. Staten skal derfor kompensere ungdomsuddannelsen fuldt ud for det tabte taxametertilskud. Skolernes økonomi må ikke være afgørende for, om de griber ind.
6. Forkortet høringsproces ved udskrivning for negativ social kontrol og dominanskultur
Sager om udskrivning skal behandles hurtigere. Den lovpligtige partshøring skal gennemføres inden for syv dage. I høringsperioden skal eleven være bortvist fra skolen.
7. Ingen pligt til at anvise elever, der er smidt ud for negativ social kontrol og dominanskultur, til en anden ungdomsuddannelse
Skoler og kommuner skal ikke være forpligtet til at finde en ny uddannelse til elever, der er smidt ud for negativ social kontrol eller dominanskultur. Den pågældende elev må selv søge en anden ungdomsuddannelse.
8. Obligatorisk forældremøde om dansk kultur, ligestilling og dannelse
Forældre eller værger skal deltage i et obligatorisk møde om dansk kultur, ligestilling og dannelse. Hvis de ikke møder op, kan eleven ikke begynde på uddannelsen.
9. Påklædningskodeks på ungdomsuddannelserne
Ungdomsuddannelser skal kunne indføre et påklædningskodeks, hvor det vurderes nødvendigt for at modvirke dominansadfærd. Det kan eksempelvis omfatte forbud mod dunjakker, kasketter og tørklæder.
10. Etnisk optagsloft på 25% med ikke-vestlig baggrund
Ungdomsuddannelser skal kunne afvise ansøgere med ikke-vestlig baggrund, når denne gruppe allerede udgør 25 procent af eleverne. Afviste elever må søge en anden uddannelse. Formålet er at undgå meget høje koncentrationer af elever med ikke-vestlig baggrund.
11. Ingen islamiske særhensyn på ungdomsuddannelsesinstitutioner
Ungdomsuddannelser skal ikke tage særlige hensyn til islamiske religiøse skikke, eksempelvis ved at tilpasse arrangementer til ramadanen. Institutioner, der gør det, skal kunne mødes med økonomiske sanktioner.
12. Forbud mod at faste på ungdomsuddannelser
Elever skal møde ernærede og undervisningsparate. Faste, hvor elever i mange timer hverken spiser eller drikker, skal betragtes som en overtrædelse af skolens ordensregler. Gentagne eller alvorlige overtrædelser skal kunne føre til udskrivning.
13. Forbud mod bederum på landets ungdomsuddannelser
Gymnasier og andre ungdomsuddannelser må ikke stille særlige lokaler til rådighed for religiøs praksis. Overtrædelse af forbuddet skal kunne medføre bøder eller reduceret statstilskud.
14. Obligatorisk undervisning i at identificere negativ social kontrol og dominanskultur
Lærere på ungdomsuddannelser skal som en del af deres uddannelse lære at genkende negativ social kontrol og dominanskultur. De skal samtidig kende mulighederne for at indberette problemerne til relevante myndigheder.
15. Øget statsligt tilsyn af negativ social kontrol og dominanskultur
Staten skal føre et mere systematisk tilsyn med ungdomsuddannelsernes håndtering af negativ social kontrol og dominanskultur. Skoler med problemer skal kunne sættes under skærpet tilsyn, og manglende efterlevelse skal kunne føre til økonomiske sanktioner.
