I går talte Trump og Putin i telefon i 2 time. Hele verden ventede på resultatet.
Men da det kom, var det magert.
Putin fik endnu engang lov til at trække spørgsmålet om en våbenhvile i langdrag, så han kan fortsætte sine angreb på Ukraine.
Foreløbig handler det hele om processen og meget lidt om pres på Putin, der har sagt nej til en betingelsesløs våbenhvile i 30 dage.
Trump og Putin sagde efter samtalen, at de er enige om, at Ukraine og Rusland nu går i forhandlinger om en våbenhvile.
Trump siger at forhandlingerne skal begynde med det samme og tirsdag foreslog han, at forhandlingerne skal foregå i Vatikanet.
Putin har reageret henholdende.
Putin er kun interesseret i at trække enhver forhandling i langdrag, så kan erobre så meget af Ukraine som muligt.
I en sætning i russisk TV efter telefonsamtalen afslørede Putin, at han i virkeligheden fortsat ikke har rokket sig en tøddel, og at han ikke er indstillet på kompromisser.
Putin holder fast i de vidtgående krav, som blev fremsat, da Rusland angreb Ukraine for 3 1/2 år siden.
Putin sagde ordret: “Jeg vil gerne understrege, at Ruslands holdning i det store og hele er klar: det vigtigste for os er at eliminere de grundlæggende årsager til denne krise.”
De årsager, som Putin ønsker at eliminere, er selve Ukraines eksistens som selvstændig nation. Desuden er “årsagerne” til krigen også, NATOs tilstedeværelse i lande, der grænser på til Rusland.
I februar 2022 begrundede Putin invasionen af Ukraine med en påstand om, at landet blev styret af nazister, der blev støttet af Vesten. Volodymyr Selensky blev kaldt en illegitim præsident.
Derfor ville Putin med sin krig mod Ukraine afnazificeres og demilitariseres landet. Ukraines demokratisk valgte regering skulle erstattes af et pro-russisk marionetregime, og den ukrainske hær skulle afvæbnes – så landet ikke længere kan forsvare sig mod Rusland.
Samtidig sagde udenrigsminister Lavrov, at målet var at indskrænke NATO til det, det var, får 1999.
Det er disse mål Putin holder fast i som forudsætning for en våbenhvile.
Putin ønsker ikke en våbenhvile her og nu. Han ønsker at fortsætte sin erobringskrig mod Ukraine.
Men Trump tror tilsyneladende på Putin.
På et pressemøde sagde Trump, at han tror på, at Putin vil fred.
Trump sagde intet om kravene til Putin i forhandlingerne om en våbenhvile.
Og han sagde intet om konsekvenserne for Rusland, hvis de ikke stoppede angrebene på Ukraine og efterkom Trumps krav om en våbenhvile.
Han vil ikke gennemføre sanktioner mod Rusland, da det kan gøre situationen værre siger han.
Det er der dog kritik af i USA. Især Demokraterne mener, at USA skal gennemføre sanktioner mod Rusland, de har et forslag om massive sanktioner klar til vedtagelse i kongressen. Flere republikanere er enige, siger Lotte Mejlhede på TV2.
Trump derimod fremhævede udsigten til et økonomisk og handelsmæssigt partnerskab med Rusland.
Trump er meget interesseret i en normalisering af USA’s relation til Rusland, fordi der kan være store økonomiske gevinster at hente. Det siger Rasmus Brun Pedersen, lektor ved Aarhus Universitet, til TV2.
Han siger, at der intet nyt kom ud af telefonsamtalen mellem Trump og Putin. Den viste bare endnu engang, at Putin gør alt for at trække en våbenhvile ud, så han han fortsætte sin erobringskrig.
Det samme siger militæranalytiker Jacob Kaarsbo til TV2.
“Telefonsamtalen bragte os ikke nærmere en fred”.
Det er nemt at tale om fred, men realiteten er, at de ikke gør noget”, siger Kaarsbo om Trump og Putin.
Europa fortsætter med at samarbejde om støtte til Ukraine. På et møde for udenrigs- og forsvarsministre blev man enige om at arbejde videre med skærpede økonomiske sanktioner overfor Rusland.
Europa må stå mere sammen om støtten til Ukraine. Og vi skal øge vores egen oprustning, så Europa kan forsvare sig selv, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen.