|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af Flemming Jansen, fhv. borgmester (V) i Pandrup Kommune. Fhv. lektor. Freelance journalist og debattør. Mail: [email protected]
Nu skal man ikke bygge et politisk liv på meningsmålinger. De går op og ned, og somme tider kan man undres over, hvor overfladiske og let bevægelige store dele af vælgerkorpset er. – Selv har jeg lige siden min ungdom været rodfæstet i en borgerlig liberal tradition. De værdier har jeg stået fast på, selv om det var svært som studerende på Aarhus Universitet fra 1968 – 74, hvor munkemarxismen dominerede på de humanistiske og samfundsvidenskabelige studier. Men jeg stod det igennem. Jeg har aldrig været medlem af en politisk ungdomsorganisation – den slags politiske kravlegårde har aldrig tiltrukket mig trods min tidligt vakte politiske interesse. At stå op imod tidsånden er altid svært, men det er besværet værd og en demokratisk og menneskelig pligt, hvis tidsånden strider mod de basale værdier, man tror på og bygget sit liv på. Det gælder for det enkelte individ, og det gælder for et politisk parti med dybe rødder i en demokratisk og kristen frihedstradition.
Frihed under ansvar – eller værdinihilisme og rodløshed?
Her er vi ved Venstre og partiets aktuelle situation. Da jeg meldte mig ind i Venstre, var partiet på det tidspunkt nede på 19 mandater, så det har partiet prøvet før i dag (!). Til gengæld var det dengang en af de absolut stærke og trofaste støtter i blå blok, hvilket da også gav statsministerposten i indtil flere borgerlige regeringer. I hele mit politiske virke har jeg været inspireret og følt mig forpligtet af Venstres basale frihedsværdier med rødder i kristendommen og grundtvigianismen. Sloganet ”Frihed under ansvar” er genialt, fordi det indirekte fastslår, at frihed uden ansvar intet har med frihed at gøre. Det er derimod udtryk for troløshed, værdinihilisme og rodløshed.
Man skal kunne se sig selv i spejlet
Og hvorfor nu al den snak? Fordi mit parti gennem et langt liv, Venstre, de senere år har svigtet så fatalt, at jeg meldte mig ud i forbindelse med partiets regeringsdeltagelse i SVM-regeringen. Her løb Venstre i den grad løb fra alt, hvad partiet havde lovet i valgkampen. Jeg kunne efter det svigt ikke gøre andet end melde mig ud, selv om det var en beslutning, der gjorde ondt langt ind i mit borgerligt liberale politiske hjerte. Man skal imidlertid også kunne se sig selv i spejlet. Fordi Venstre svigtede sine løfter og centrale dele af partiets identitet, behøvede jeg jo ikke være en del af det svigt. I dag ser vi, hvordan den magtfulde statsminister profiterer af den ene krise efter den anden. Først Corona-krisen og nu den sikkerhedspolitiske krise efter valget af Trump til præsident, der har giver rystelser i hele den frie vestlige verden. Og Venstres leder udgør sammen med dansk politiks renegat, Lars Løkke Rasmussen, hendes to trofaste løjtnanter, der har sat sig mellem to stole ved at have solgt sig selv for nogle ministerposter. Mette Frederiksen tog sig betalt ved at blive fri for at blive stillet til ansvar for minkskandalen.
Eventuelle liberale ”sejre” drukner i helhedsindtrykket
Lige nu fører Venstre en massiv kampagne, hvor de peger på, at partiet via sin regeringsdeltagelse har bragt Danmark i en mere borgerlig retning. De resultater, der fremføres, er valgt med selektiv omhu, men de virker ikke overbevisende, når man ser på helheden. – Er opkrævning af stigende ejendomsskatter med tilbagevirkende kraft en liberal sejr? Er den nyligt vedtagne abortlov en liberal sejr? – Hvis ja, så er Enhedslisten, SF, Alternativet De Radikale og Socialdemokratiet blevet liberale (!). Eller hvad med et kommende forslag om en PET-lov, som giver staten øget adgang til at overvåge danskernes privatliv? Eller det voldsomt voksende bureaukrati – er det endnu en liberal sejr? Listen er lang, og flere adfærdsregulerende skatter og afgifter venter givetvis forude i landet med verdens i forvejen højeste skattetryk.
Hårdt brug for et reelt borgerligt liberalt alternativ . hvad vil Venstre?
De seneste meningsmålingerne peger på, at det åbenbart er sådan, mange danskere vil have det. Mette Frederiksen har med bl.a. Venstres hjælp bragt sig i en situation, hvor hun kan vælge og vrage mellem en ren rød regering eller måske en fortsættelse af den nuværende hybridregering, hvor hun svinger taktstokken og nyder det! Venstre har forladt den blå familie. De forladte blå partier og de mange borgerlige vælgere, der ligesom jeg føler sig svigtet af Venstre, har imidlertid hårdt brug for et stærkt og realistisk borgerligt liberalt regeringsalternativ. Det er absolut en mulighed, men kun hvis Venstre gør op med at have valgt at være et rød-blåt hybridparti. Det er menneskeligt at fejle – også for et politisk parti. Men det gives der tilgivelse for. Hvis Venstre igen vil blive det førende borgerligt liberale parti i Danmark, kræver det en ærlig selvransagelse og en efterfølgende tilbagevenden til partiets oprindelige identitet. Jeg og mange andre ser frem til den dag, Venstre når dertil. Vi er mange, der håber, at den dag er på vej. Så genvinder partiet sin styrke og ikke mindst sin politiske troværdighed….!
