Pinligt: Lars Løkke vil ikke kritisere domstol, der sidestiller det demokratiske Israel og terrororganisationen Hamas

Getting your Trinity Audio player ready...

EU og hele den vestlige verden er splittet efter krav om arrestordrer mod ledere i Israel og Hamas.

 

Det har skabt opsigt og vakt voldsom vrede blandt den vestlige verdens ledere, at der er rejst krav om arrestordre mod Israels leder Benjamin Netanyahu.

 

Men ikke i den danske regering med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen.

 

Det er chefanklageren ved den internationale straffedomstol i Haag, Karim Khan, der har bedt om arrestordrer på den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og på den israelske forsvarsminister, Yoav Gallant, i forbindelse med mulige krigsforbrydelser. Khan har også anmodet om arrestordrer på tre Hamas-ledere: toplederen Yahya Sinwar samt Mohammed Deif og Ismail Haniya.

 

Den Internationale Straffedomstol (ICC), der har hovedsæde i Haag i Holland, er en permanent international domstol, der efterforsker og dømmer enkeltpersoner anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

 

Grundlaget for Khans anmodning om en arrestordrer skal nu vurderes af et dommerpanel. Men det kan bestemt ikke afvises, at de godkender kravet og udsteder arrestordrerne.

 

Det har vakt stor vrede, at Straffedomstolen har bedt om en arrestordre på Netanyahu på linje med med tre ledere af Hamas.

 

Hamas er en islamistisk terrororganisation, der bekæmper demokrati. Hamas har som mål at udslette Israel.

 

Hamas udviste en bestialsk voldsparathed, da de trængte over grænsen fra Gaza ind i Israel den 7. oktober og myrdede israelere og tog andre som gidsler.

 

Det var en regulær krigserklæring, og Israel svarede igen for at forsvare sig selv.

 

Det er gået hårdt ud over civilbefolkningen i Gaza, fordi Hamas terrorister og de ansvarlige for krigen mod Israel gemmer sig i Gaza.

 

Det betyder på ingen måde, at man kan sidestille den islamistiske terrororganisation Hamas med Israels demokratisk valgte ledere, der forsvarer deres land.

 

Men det er reelt det, straffedomstolen gør.

 

USA’s præsident Biden afviste da også prompte kravet om en arrestordre mod Netanyahu. Han kaldte det skandaløst i en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus. Desuden afviste han kravet i en tale til de studerende på hans gamle universitet.

 

Præsidenten fyrede denne salve af mod Karim Khan:

 

“Lad mig slå fast: Der er ingen – overhovedet ingen – lighed mellem Israel og Hamas. Vi vil altid stå ved Israels side, når deres sikkerhed trues”.

 

Storbritanniens premierminister Rishi Sunak har også gennem en talsmand taget skarpt afstand fra kravet om en arrestordre.

 

Det samme har Østrig og Tjekkiet.

 

Tysklands udenrigsminister har også en skarp kommentar. Men hun betoner samtidig op bag domstolens uafhængighed.

 

Andre lande som Frankrig, Spanien og Belgien giver en stort set fuldtonet opbakning til domstolens uafhængighed. (Politiken)

 

Danmarks udenrigsminister er reelt på samme linje. Han meddelte i går, at han tager Straffedomstolens ønske om en arrestordre “til efterretning”.

 

“Vi står vagt om ICC’s uafhængighed, og vi har jo ikke for vane som tilhængere af retsstatsprincippet at diskutere med domstolen,” sagde Løkke, da han tirsdag ankom til ministermøde i Bruxelles.

 

Han kom dog med denne tilføjelse:

 

“Selv om det selvfølgelig forekommer mig lidt prekært, at der er en samtidighed, og at lederen af en demokratisk stat nævnes ligeværdigt med lederen af en terrororganisation”.

 

Men denne tilføjelse gør næppe nogen forskel, hvis der rent faktisk bliver udsted en arrestordre på Netanyahu.

 

Beslutter Straffedomstolen at udstede en arrestordre mod Netanyahu, så vil han blive arresteret, hvis han rejser ind i Danmark.

 

Det fastslår Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Forsvarsakademiet i EkstraBladet.

 

Han siger, at han forventer, at der kommer en arrestordre, men at Netanyahu i den situation vil holde sig væk fra Danmark og de 123 andre lande, der har tilsluttet sig Straffedomstolen.

 

Danmark slækker opbakning til Israel

Lars Løkkes stærke opbakning til Straffedomstolen er ét blandt flere udtryk for, at Danmark har ændret holdning og at Danmark ikke længere bakker fuldtonet op bag Israel.

 

Danmark har ellers en lang tradition for at bakke det demokratiske Israel op i deres kamp for at overlevet blandt fjendtlige antidemokratiske islamiske lande i Mellemøsten. En tradition som Mette Frederiksen tilsluttede sig efter Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober.

 

Men det er altså ved at ændre sig, mener flere.

 

“Løkke har drejet Danmarks Israel-politik for meget”. Sådan lyder overskriften i den ledende artikel i dagens Berlingske.

 

Danmark stemte for resolution i FN

Holdningen til Straffedomstolen er ikke det eneste eksempel. Danmark har også ændret holdning i FN.

 

Danmark stemt for nylig for en resolution i FN, der siger, at Palæstina opfylder alle krav til medlemskab i FN og at FN’s sikkerhedsråd nu bør optage staten Palæstina i FN – dog uden stemmeret.

 

Dermed ændrede Danmark holdning og stillede sig på linje med Israel-kritiske lande som Spanien, Belgien og Irland, som også stemte ja.

 

Andre lande bakkede Israel op og stemte blankt. Det var lande som Sverige, Finland, Holland, Storbritannien og Tyskland.

 

Sådan burde Danmark også have stemt. Nu bidrager vi til at give en islamisk terrororganisation med tråde til Iran vind i sejlene. Samtidig kan man frygte, at vi bidrager vi til at svække Israel, der er en lille demokratisk ø i et hav af antidemokratiske totalitære stater.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…