Indlæg fra læserne: Islamisk politik i Tyskland # Statsautoriseret samfundsopløsning

Getting your Trinity Audio player ready...

Islamisk politik i Tyskland – Tyskland får et antivestligt parti

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

 

De er er flere politiske partier på vej i Tyskland. Udover den indsigtsfulde 2.generationsindvandrer Sahra Wagenknecht, der har erkendt hvor lidt venstrefløjen ved om almindelige midtsøgende menneskers værdier og deres ønsker om at slippe for at leve kompromisfyldt i en multi-kulti stat, så drejer  det sig om Dava-partiet. Dava kan oversættes henad islamisk mission. Partiet vil faktisk søge at repræsentere den tyrkiske præsident Erdogan, der  hepper både på Det muslimske Broderskab og på Hamas. Ifølge Weekendavisen 03.02.24  præsenterer den politiske ekspert Ali Ertman Toprak ” Dava -partiet er som et tyrkisk AFD”. Ifølge ham er det ”antidemokratisk, hader Israel, opfordrer til en ny kulturkrig og forsøger at fremmedgøre muslimer fra Vesten.” Der er ca. 2 millioner tyrkere i Tyskland. Og de fleste er ikke vestligt sindede. Når man importerer Mellemøsten til Europa, så får man kulturligvis også Mellemøstens ideer og mentalitet med.

 

Læs om det ny tyrkisk-muslimske parti i Tyskland i Den Korte Avis 28. januar

https://denkorteavis.dk/2024/islamisterne-tager-et-nyt-skridt-mod-mere-magt-et-erdogan-parti-i-tyskland/

————————————————————————————————————————-

Statsautoriseret samfundsopløsning

Af Visti Christensen

Samfundsopløsningen skrider hastigt frem. Ikke kun pga. udefrakommende voldsparate kulturer, men også indefra, hvor Forsvarsadvokater, Flygtningenævn og Kriminalforsorg trækker på samme hammel.

 

Isolationsfængsling
I en nylig Tv-udsendelse havde man fundet et eksempel frem på, at en enlig mor sad varetægtsfængslet i isolation, hvad der fremstilledes og var alt for lang tid. Og det var næsten ikke til at bære at høre og se på den rekonstruktion, der bød på tårer, både fra den indsatte og dennes søn, der måtte lide afsavn. Men det var en manipulerende udsendelse, der énsidigt fokuserede på det følelsesmæssige. Ikke et ord eller vinkel på hendes fraskilte mand, der var dømt for narkokriminalitet. Og måske uden kvindens vidende.

 

Forsvarsadvokater
Dagen efter blev udsendelsen fulgt op i pressen af formanden for forsvarsadvokaterne, der fordømte en retspraksis, der tillod, at varetægtsfængslede endnu ikke dømte, skulle være indespærret under skrappe, miserable forhold. ”For selvom folk så måtte vise sig at være kriminelle, så skal de placeres i et fængsel med resocialiseringsmuligheder,” hed det. Og dette er jo fuldstændig som talt ud af Kriminalforsorgens mund og gentagne ufravigelige meninger, DNA og ABC. Men måske kunne der nemt findes eksempler på, at det var godt med isolation, mens undersøgelser stod på. Hvis Mediehusene ellers ville det.

 

Moralsk skred
Mange ældre er tavse, men formentlig ikke enige i, at kriminelle skal stryges med hårene, bl.a. ved at have fokusflyttende privilegier under opholdet i ’Forbedringshusene’. Det strider med, hvad man har lært, og tidligt blev opdraget til, nemlig at alle altid er personligt ansvarlig for sine handlinger, og at det er forkert at tale udenom, men blot ’belønner’ og prioriterer de kriminelles velfærd og evt. forbedring mere end at være en straffeperiode, hvorunder man fik tid til at overveje sine fremtidige aktiviteter.

 

Syndernes tilladelse
Det er, som om man i misforstået næstekærlighed mener, at syndernes forladelse skal omdefineres til syndernes tilladelse. Men en sådan indstilling kan være ret farlig. Kun yderst få rovdyr kan tvinges til at opføre sig pænt, og undertvinge deres naturlige instinkter i overskuelige cirkusmaneger. Men denne mening er umoderne. Og derfor blev Justitsminister Hummelgaard straks overfaldet og udskældt, fordi han ikke på stedet straks gav Tv-udsendelsen ret i en ensidig, human indstilling til isolationsfængsling.
Alle ved, at vort Retssystem er overbebyrdet. Måske fordi det er nemt at anke og erklære sig uskyldig.

 

https://www.altinget.dk/artikel/hummelgaards-udtalelser-om-varetaegtsfaengslinger-burde-udloese-en-fyreseddel?SNSubscribed=true&ref=newsletter&refid=forsiden-morgen-050224&utm_campaign=Altinget.dk&utm_content=Forsiden%20morgen%20050224&utm_medium=e-mail&utm_source=nyhedsbrev

Del på Facebook