USA: Nye tal for illegale migranter slår alle rekorder – Biden er rådvild og styrtdykker i meningsmålinger

Arkivfoto af illegale migranter, der krydser Rio Grande på grænsen fra Mexico til USA
Getting your Trinity Audio player ready...

Illegal indvandring er blevet et stort politisk emne i USA. Det kan koste Joe Biden posten som præsident.

 

Den illegale indvandring fra Mexico til USA har i flere år været meget høj og et varmt politisk emne.

 

Donald Trump vandt præsidentvalget ikke mindst på et krav om at bygge en mur på grænsen til Mexico.

 

Nu er den illegale indvandring højere end nogensinde og det kan afgøre præsidentvalget til fordel for Republikanerne.

 

I november forsøgte 130.000 at krydse grænsen ulovligt. Det tal er steget med 30 procent i december, hvor 167.000 har forsøgt at krydse grænsen.

 

Det er det højeste antal illegale migranter under præsident Biden – og det er langt højere end under Donald Trump, som det kan ses på grafen fra DailyMail, der kan ses i bunden af artiklen her.

 

Republikanerne har i hele Bidens præsidentperiode efterlyst en langt skrappere grænsekontrol og asylpolitik.

 

Det har Biden stort set afvist.

 

Men nu har det tårnhøje antal illegale migranter udløst panikagtige indgreb.

 

Flere grænsestationer på grænsen mellem Mexico og USA er blevet lukket. To jernbanebroer mellem Mexico og Texas er blevet lukket. De blev brugt til at smugle migranter ind i USA.

 

Men det handlede også om at omdirigere et stort antal ansatte til er bistå grænsebetjente med at behandle de illegale migranters sager.

 

Det skaber nye problemer for erhvervslivet og forbrugerne.

 

“Omkring 45 procent af alle tog fra Mexico kommer over de to grænseovergange ved El Paso og Eagle Pass”, siger et jernbaneselskab.

 

Migrationskrisen er ved at udvikle sig til en økonomisk krise.

 

Men det er kun en mindre del af de illegale migranter, der kommer over grænsen med tog.

 

Resultatet er, at det vælter ind i USA med migranter.

 

Det får store politiske konsekvenser.

 

Republikanerne vil kun stemme for en ny stor økonomisk hjælpepakke til Ukraine, hvis grænsekontrollen og asylpolitikken skærpes.

 

Demokraterne har indtil videre været negative.

 

Men det forlyder, at Kongressen nu forhandler forskellige stramninger.

 

Man kan genindfører den midlertidige regel fra Trumps tid, der gav mulighed for at afvise migranter uden asylscreening, øget brug af fængsling og hjemsendelser.

 

Men det trækker ud og imens vokser Joe Bidens problemer.

 

Flere demokratiske politikere kritiserer hans indvandringspolitik.

 

Og vælgerne er i stigende grad utilfredse. Joe Biden styrtdykker i meningsmålingerne. Donald Trump derimod fører i fem af de seks afgørende svingstater (Børsen).

 

Mens Kongressen slås, forbløder Ukraine.

Del på Facebook