Getting your Trinity Audio player ready...
|
Rasmus Paludan har fået påbud om ikke at nærme sig Allinge på Bornholm, mens der er Folkemøde på øen.
Det skriver TV 2 Bornholm, der citerer en afgørelse fra Bornholms Politi.
Det kan udgøre en fare for ham selv og for andre på folkemødet, der finder sted 14. – 18. juni. (Læs om forbuddet her)
Rasmus Paludan har gennem flere år gennemført demonstrationer, der provoker muslimer.
I en længere periode har han gennemført aktioner, hvor han har brændt koraner af. Det er sket i Danmark og i Sverige.
Politiet har tidligere ydet Paludan beskyttelse. Men det har været meget dyrt. Og politiet betragter det efterhånden som en umulig opgave.
Det har udløst kritik af Rasmus Paludan.
Men der siges intet om de islamiske holdninger, der gør danske myndigheder bange for, hvad muslimske kredse kan finde på. Sagens kerne er, at islamiske kredse nægter at acceptere, at deres ideologi kritiseres.
Hvis Paludan brændte bibler, ville det udløse hovedrysten og forargelse. Men i det store og hele ville det gå upåagtet hen.
Men islam er ikke kun en religion, det er en politisk ideologi, der giver regler for hele samfundets indretning. Sharia er Allahs ord, og det er en krænkelse, der kan udløse vold og død, at anfægte dem. Det kender vi fra muslimske lande.
Paludans provokationer afslører, hvordan voldsparathed forbundet med islam sætter vores samfund under pres. I en sådan grad, at dansk politi mener det nødvendigt at begrænse ytringsfriheden i forbindelse med et folkemøde, der skulle markere danske grundværdier som netop ytringsfriheden.
Man er simpelt hen bange for, at hvis Paludan bruger sin ytringsfrihed, så vil det blive straffet med vold fra demokratifjendtlige islamiske kredse. For at undgå dette opgiver man så at hævde ytringsfriheden.
Forbuddet mod Paludan på folkemødet er sikkert nødvendigt for at undgå blodsudgydelser.
Men problemet forsvinder ikke ved at stoppe Paludan.
Problemet viser noget om, hvordan vores samfund kan ændre sig, når rettroende muslimer udgør et voksende andel af befolkningen.
Men det taler de fleste politikere og medier stort set ikke om.