|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Hvor er det hyklerisk, at regeringen på den ene side hævder at ville ”passe på Danmark og danskerne” og på den anden side fortsætter på fjerde/femte årti med at lukke de menneskemasser ind, der vil gøre alt for at ødelægge vores land og gøre danskernes liv miserabelt.
Efter Løkke Rasmussens leflen for islamiske diktatoriske lande og hans forsøg på at indskrænke vores ytringsfrihed, leverede juristen Jacob Mchangama på TV en bandbulle, der burde give Løkke Rasmussen røde ører. Heller ikke juraprofessor Jens Elo Rytter lagde fingrene imellem over denne leflen.
Det er for Danmarks skyld
Løkke Rasmussen vil være sikker på, at den danske befolkning ikke tror, at hans knæfald for diktatoriske islamistiske lande er for deres skyld. Næh, det er skam for Danmarks skyld.
Al den pludselige omsorg for Danmark og det danske folk er vi sandelig ikke vant til fra hverken hans eller tidligere regeringers side.
Det er nogle postgange for sent. Vi må ikke glemme 1983- og 1992 lovene, diverse særlove for at sikre muslimer evigt ophold i Danmark, ratifikation af konventioner, der varetager migranters menneskerettigheder eksemplarisk, underkaster os EU, Europarådet, FN, og hvad der ellers er af værktøjer til at ødelægge et af de mest succesrige lande i verden. Og som om det ikke var nok: Underskrivelsen af (den helt betydningsløse!) Migrantpagt, så invasionen af afrikanere lettes mest muligt.
Så for ”Danmarks skyld” er han og Justitsministeriet gået i tænkeboks for at få noget strikket sammen, der (måske) kan holde alverdens islamistiske diktatorer i ave.
Og selvfølgelig samtidig redde vores økonomi, velfærd og andet godt. Mon ikke de fleste af os hellere ville undvære smør på brøddet.
Deadline den 3. august var med to forfattere, den ene dansk, den anden muslimsk. Hvad den danske mente, fandt jeg ikke ud af. Han afbrød sig selv uafbrudt, startede på en ny sætning, hvor han igen afbrød sig selv. Han burde nøjes med at skrive, for tale sammenhængende kan han ikke. Den muslimske forfatter leverede et eklatant selvmål, da han ikke ville have afbrændingerne forbudt på grund af religion, men på grund af sikkerheden!
Mer’ vil have mer’
Ubegribeligt, at Løkke Rasmussen endnu ikke har erfaret, at eftergivelse for ét krav, straks efterfølges af et nyt.
Og hvad skete? Aldrig så snart havde Løkke Rasmussen bebudet, at Danmark skulle give efter for truslerne fra menneskerettighedskrænkende diktatoriske stater, kom diverse imamer i Danmark på banen og krævede, at det ikke var nok med, at folks egen indkøbte og betalte koran ikke måtte afbrændes foran ambassader, næh, det skulle totalt forbydes.
I sin bog ”Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark” citerer Ahmed Akkari et islamisk ordsprog: ”Man skal få så meget som muligt ud af en bøjet nakke” (E-udgaven s. 209).
Det skrev han i forbindelse med, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen under muhammedkrisen ikke gav sig en tomme over for de muslimske landes trusler. Akkari oplyste, at havde Fogh Rasmussen givet efter, ville nye krav ingen ende tage.
Og overalt i Danmark kunne man se flere og flere, der bøjede nakken og til fulde levede op til det nye ord, der blev introduceret i det danske sprog: dhimmi.
Som imam Monzer Abdullah har udtrykt det: ”Presser du islam, slår den tilbage. Lader du den være, spreder den sig.”
Man bandt os på munden
Og Løkke Rasmussen vil såmænd gå endnu videre for at stille Danmarks fjender tilfredse: ”Derfor har vi besluttet i regeringen, at vi vil se på, hvordan vi i helt særlige situationer kan sætte en stopper for forhånelser af andre lande, som er i direkte modstrid med danske interesser og danskernes sikkerhed,” siger han til DR.
Da 1983-loven (verdens bedste udlændingelov) blev forhandlet i Folketinget, vidste politikerne godt, at det ville være nødvendigt at lukke munden på befolkningen. Det skete ved forhånelser, intimideringer og advarsler om kritik af politikernes politik. Det var så effektivt, at familier og venskaber blev splittet ad, ligesom man kunne miste sit job, hvad en lønmodtager erfarede, da han udtalte kritik af en i firmaet ansat ”hættemåge”. Vi skulle opdrages, skulle vi!
Kritik måtte ikke være offentlig, og som bekendt holdt medierne op med at være den 4. statsmagt og lagde sig fladt ned for politikernes diktat. Der ses dog nu også en lille sprække her.
Så i stedet sad vi inden for vores egne fire vægge i gode venners lag og rasede over det forræderi, vi havde været udsat for fra politikernes side.
Det er nok slut med at holde enhver kritik inden for folks fire vægge. Jeg er ikke sikker på, det går så glat denne gang, nu hvor Løkke Rasmussen vil lovgive imod, at vi offentligt kritiserer og forhåner menneskerettighedskrænkende lande, som normale mennesker kun kan se på med afsky.
Hvis Løkke Rasmussen med regeringen og de to medløberpartier tror, at eftergivenhed over for disse fanatikere vil dulme dem til ro, så tager de alle fejl.
Politikernes ansvar
Hvad er årsagen til, at politikere er ude af stand til at forstå islamisternes fremgangsmåde, hvor der efter salamimetoden konstant over næsten fem årtier er blevet stillet flere og flere krav. Krav, der alle er blevet imødekommet. Og hvis en enkelt gang ikke, er de blevet mødt med trusler eller infantile klynk: Alle er imod os, vi er ofre i den krig, der føres mod muslimer.
Bemærk, at alt efter situationen, er de skiftevis en stakkels minoritet i de europæiske lande, og en brovtende menneskemængde på 1,5 milliarder.
Jeg ser her bort fra de mange unge politikere, som næppe har haft en eneste skoletime i historie og derfor ikke ved, hvordan det begyndte med krav om et badeforhæng, så halal i butikker, skoler, hospitaler og børneinstitutioner. Herefter kønsopdelt tid i svømmehallerne og tildækkede vinduer, uvaskede kroppe inden svømning og badedragter udskiftet med dykkerdragter eller sorte telte med flere lag klude om hoved og hals. Kun få svømmehaller accepterer ikke disse forureningskilder.
Selv småbørn indhylles. For ikke at krænke nogen accepteres, at de muslimske børns knogleopbygning ødelægges.
I verdslige institutioner ansættes muslimer, der anser det som deres pligt at promovere islam, såsom socialforvaltninger, ministerier, skattevæsenet, hospitaler – steder, som vi ikke kan vælge fra.
Og den medbragte voldskultur er blevet mere og mere bestialsk. Selv om jeg er klar over, at islamister overvejende slår hinanden ihjel, som de har gjort det i 1400 år, så er der danskere, der er myrdet, overfaldet, voldtaget og lemlæstet af politikernes gæster.
Et godt råd
Da vores venlighed og imødekommenhed betragtes som svaghed, så er det på tide at slå igen.
Vil islamistiske totalitære stater lovgive i de vestlige lande, så gengælder vi gerne ulejligheden.
Hver gang en dansk ambassadør bliver indkaldt af et diktatorisk land, så indkalder vi det pågældende lands ambassadør og lader personen stå skoleret, og vores krav oplistes.
Vi kræver indførelse af love, der medfører ophør af dødsstraf, stening, piskeslag, flerkoneri, barnebrude, undertrykkelse af minoriteter, slaveri, børnearbejde, vilkårlige fængslinger af kritikere, nedbrænding af kirker, mord på kristne, jøder og andre troende, mord på homoseksuelle, tvangsægteskaber, brudebrænding, terror og likvidering af familiens kvinder, der nægter at lade sig kontrollere.
Dertil kræver vi love, der indfører menneskerettigheder, demokrati, lighed mellem kønnene, frihed til at tro eller ikke tro på hvad som helst og beskyttelse af de svage i samfundet.
Vi tvinges til at ligge i den seng, vi ikke selv har redt
Der findes næppe en eneste dansker, der ønsker at gå rundt i frygt for deres eget eller deres kæres liv ved islamiske terrorangreb, men tro ikke, at leflen for disse jihadister/islamister/terrorister vil hjælpe en døjt.
Dét, Løkke Rasmussen bereder for os alle sammen, vil uundgåeligt ske før eller siden: Krig. For nu er det de mest hardcore islamistiske diktatoriske lande, der bestemmer lovgivningen i Danmark ellers….
Han ved det formentlig godt, men det skal helst ikke ske på hans vagt. Så ro på nu, og så må Fanden tage kommende generationer.
