|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Kan man have det samme land med en anden befolkning?
Nej, selvfølgelig ikke, vil mange sige.
Ikke desto mindre er man i en af Tysklands større byer i fuld gang med at ændre befolkningens sammensætning ganske dramatisk. Det har vidtrækkende konsekvenser for samfundslivet.
Det drejer sig om Düsseldorf i Ruhr-området. Byen ligger i Tysklands mest folkerige delstat, Nordrhein-Westfalen. Den er i dag stærkt præget af den massive ikke-vestlige indvandring, der har fundet sted i de seneste årtier.
Det sætter sig dybe spor. Mange tyskere har i dag svært ved at genkende det Düsseldorf, der var engang. Den ikke-vestlige indvandring har skiftet den gamle tyske befolkning ud med en ny, og den har et stadig kraftigere muslimsk præg.
Mere end halvdelen af byens befolkning har ikke-tysk baggrund. I 2019 var det 152.000 ud af 273.000.
En stor del har ikke-vestlig, ofte muslimsk baggrund. Mange er arabere.
Det præger byen i stort og småt.
Nu er man også begyndt at sætte gadeskilte op på arabisk. Det skriver flere tyske medier, som for eksempel her i BILD, derwestern og t.online.
Den nye skiltning finder man i Ellerstrasse, der har en stor befolkningsandel af marokkanere og andre arabere. Nu behøver de ikke nødvendigvis at lære de tyske gadenavne – de kan også få dem på arabisk.
Politisk korrekte kræfter vil gerne give indtryk af, at dette er et eksempel på integration. Men det er et eksempel på det modsatte: desintegration.
Ikke-vestlige indvandrere slipper for at skulle tilegne sig tysk kultur og sprog og tyske vaner. Alt bliver gjort for, at de skal kunne leve deres liv adskilt fra den tyske befolkning.
Og det gør mange af dem så. De lever i vidt omfang i deres egne parallelsamfund. Med autoritære værdier og kvindeundertrykkelse fra den muslimske verden. Med en voldskultur, der i den grad kan aflæses i statistikkerne. Og med katastrofale mangler i deres uddannelse.
Men for de politisk korrekte er hele dette fatale samfundsmæssige forfald en pris, de betaler for at kunne føle ‘rigtige’.
Mange af byens tyske indbyggere er næppe glade for denne udvikling. Meningsmålinger tyder på en voksende kritisk holdning blandt tyskerne til den ikke-vestlige masseindvandring.
Men de fleste tyskere foretrækker at gå stille med dørene med deres skepsis. Så slipper de deres mishag ud, når det kan foregå under anonyme former i meningsmålinger.
Men de politisk korrekte ser tavsheden hos det tyske flertal som udtryk for, at den voldsomme ændring i befolkningens sammensætning fører til integration.
De Grønnes rådmand Samy Charchira er begejstret, han siger:
”Tosprogede gadeskilte er også et symbolsk udtryk for social inklusion. De viser, at folk identificerer sig med deres bydel og mangfoldigheden i den,” forklarer ”Jo flere mennesker identificerer sig med deres distrikt, jo mere socialt ansvar kan og vil de påtage sig. Det er godt for folket, Oberbilk og for Düsseldorf.”
Bydelsborgmester Dietmar Wolf siger:
“De mennesker, der bor her, har været med til at opbygge vores land. Derfor fortjener de respekt, og de fortjener at være repræsenterede.”
Men gadeskiltene er udtryk for det modsatte af inklusion og respekt.
De er udtryk for, at man reelt har opgivet integration.
De er udtryk for at man ikke respektere de indvandrere, der gerne vil integreres. Dem svigter man.
De rettroende muslimer er da også yderst tilfredse.
Aiman a. Mazyek, der er formand for Muslimernes Centralråd, roste det nye arabiske skilt på Twitter og skriver: “Første gadeskilt i Tyskland på arabisk … Düsseldorf er udtryk for mangfoldighed og viser respekt for indvandrertyskere.”
Da de mange indvandrere for 50 år siden begyndte at komme til Vesteuropa var der bekymrede røster, der advarede mod konsekvenserne.
Til dem lød svaret, at indvandrerne var ligesom os, og at de hurtigt ville integrere sig i samfundet.
Det skete generelt ikke.
Og nu er man reelt ved at opgive integration.
I stedet for skal samfundet tilpasse sig indvandrernes kultur.
Og det betyder, at kulturen her i Tyskland forandrer sig mere og mere i takt med, at andelen af ikke-vestlige ofte muslimske indvandrere vokser.
Mange af de arabere, der bor i området, hvor der nu bliver sat arabiske gadeskilte op har boet mange år eller sågar i flere generationer i bydelen uden at lære tysk.
Det er altså ikke arabere og andre indvandrere, der generelt forandre sig og bliver mere vestlige i deres holdninger og adfærd.
Det er tysk kultur der forsvinder – i skolerne, i holdningen til myndighederne og velfærdsydelserne, i mennesker omgang med hinanden, i tilliden, samhørigheden og sammenhængskraften.
Det næste bliver vel, at man sløjfer gadeskilte på tysk, fordi der kun er få tyskere tilbage.
Erstmalig Straßenschild in 🇩🇪 auf Arabisch; mehrsprachig (wie es vielen Ländern der Erde gang und gäbe ist); #Düsseldorf zeigt Vielfalt und zollt eingewanderten Deutschen Respekt pic.twitter.com/6fwL31COTb
— Aiman A. Mazyek (@aimanMazyek) March 17, 2023
