Tusindvis af knivangreb i Tyskland – men ingen vil tale om gerningsmanden baggrund

Modelfoto fra Tyskland/Skærmprint

Næsten 100 dødsofre efter tusindvis af  knivangreb i Tyskland i 2020. I ca. 40 % af tilfældene havde gerningsmanden indvandrerbaggrund. (27.01.23 Kristeligt Dagblad. Tal fra Die welt 2020)

 

En del tyske medier vil ikke nævne gerningsmænds baggrund. Sådan var det også herhjemme tidligere, hvilket ikke gjorde det ikke nemmere for os fagfolk, der forsøgte i dybden at analysere de nye fænomener af vold (æresdrab, pigers forsvinden, gruppevoldtægter, tvangsægteskaber) som nogle af os havde erfaret, havde med muslimsk indvandring at gøre.

 

Eksempelvis blev Ritzau rasende på mig, da jeg for 20-25 år siden bad mediet være mere specifik om hvem var “de unge” i mediets beretninger, der provokerede til kamp mod politi- og brandvæsen i Vollsmose og på Nørrebro. Jeg havde på fornemmelsen, at det ikke var Ida Marie og Benjamin.

 

I Storbritannien kunne seksuelt misbrug af  unge indfødte piger udført af pakistanske mænd uhindret foregå i mange år, da politiet  fx i Bradford var bange for at italesætte den etniske faktor.

 

Kræver åben debat

Den tyske psykolog og islamekspert Ahmad Mansour, som er født i Israel og er af palæstinensisk-arabisk oprindelse, skriver på Twitter, at “migranter er overrepræsenterede i disse statistikker. Kun med en åben debat kan problemet løses konstruktivt”.

 

Abdel-Hakim Ourghi, tysk-algeriske islamforsker, filosof og religionspædagog, Freiburg Universitet mener, at det er et importeret problem og forklarer: “Vi bidrager kun til løsningen ved at være ærlige i debatten og ikke skjule noget. Folk, der fokuserer på dette, skal ikke beskyldes for at være racister eller islamhadere.”

 

Det er indlysende rigtigt. Kun når vi ved hvem, der skaber problemet og hvorfor, er der er overhovedet en mulighed for at løse det.

 

Kulturen betinger opdragelsen

Psykologiprofessor Carsten René Jørgensen, der forsker i identitet, har fremhævet at det ikke er alle kulturer, der understøtter sund mental  udvikling og menneskets positive udfoldelse af egen natur.

 

“Religionens prægning [gælder] først og fremmest forholdet til livet og forholdet til andre mennesker” og  “når to verdensbilleder støder sammen er der også tale om en uligevægt i etik, adfærd og tænkemåde”, skrev religionshistoriker Mikael Rothstein i antologien Kultur og opdragelse (1996) Gyldendal. Den bog er læseværdig!

 

 I Sverige kiggede Dr.jur. Ann-Christine Hjelm for efterhånden en del år siden på baggrunden for domsfældelser ved grov kriminalitet  og da var Mohammed-faktoren stor, ligesom ære/hævnlyst spiller stærkt ind (se Hjelm www.respublica.dk).

 

Hvilke parametre er relevante?

Siden 2005 har Sveriges kriminalpræventive råd, Brå, ikke sammenholdt kriminalitet og personers baggrund (født i udlandet, forældre født i udlandet). Man annoncerede imidlertid, at det ville blive et fokus frem mod 2021, og i ny kortlægning vil man se på gerningspersoner og ofres baggrund i røverisager.

 

Men SVT fandt at personer født i udlandet udgjorde 58 procent af dømte for voldtægter og forsøg på voldtægter i Sverige mellem 2013 og 2018.

 

Tyskerne har ganske vist en særlig historisk grund til berøringsangst i forhold til etniske faktorer, og det er da ubehageligt at blive tilskrevet racistiske motiver, som jeg har været udsat for et par gange. Det interessante er at USA i mange mange år har kørt tværgående forskning af al slags   (økonomi, IQ, vold, boligforhold,skilsmisser, børnetal osv.) på sine mange etniske grupper. Uden et pip i protest. Hispanics holdes op overfor Asians. Indigenous People måles med Hvide og Afro-Amerikanere osv. Om de  kategorier man anvender, så er gode nok, må hver udredning tage højde for. Når majoritetsbefolkningen ønsker at fjerne et importeret problem, der optræder i dele af indvandrerbefolkningen, kræver  det stor kulturel indsigt – og  i denne woke-tid mere mod – at vælge hvor luppen skal sættes på.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…