Danskerne blev lovet, at syrerne skulle tilbage til Syrien: Men det var fup – nu får de permanent ophold på stribe

Modelfoto: Privat

Der er et skisma mellem befolkningen og de fleste politikere. De mennesker, som befolkningen hjertens gerne ser, at de slår sig ned i Danmark, bliver afvist eller smidt ud, mens der hele tiden vedtages nye love, der gør det muligt for udlændinge, som størstedelen af befolkningen ikke ønsker her i landet, at bosætte sig for altid.

 

 

De syriske migranter

Den 16. februar skrev Anders Redder i JP (betalingsmur), at antallet af syrere på permanent ophold er steget til nye højder, og at flere vil følge. Eksperter vurderer, at gruppen ikke kan sendes hjem, selv om der kommer fred i det borgerkrigsramte land.

 

”Tallet, der er blevet sendt til Folketinget af Udlændinge- og Integrationsministeriet, viser, at 192 syrere sidste år fik permanent ophold i Danmark. De kan dermed blive i Danmark, uanset om Syrien en dag bliver fredeligt.”

 

Nu står mere end 34.000 syrere til at få permanent ophold. I 2017 vedtoges en lov, hvorefter migranter, der har været i Danmark i 8 år og opfylder visse betingelser, kan få permanent opholdstilladelse. Der røg midlertidigheden.

 

”I 2018, mens han endnu var udlændingeordfører og ikke minister, gjorde Mattias Tesfaye ellers hjemsendelser til en hjørnesten i Socialdemokratiets udlændingepolitik. Vi er inde ved det helt centrale i flygtningeproblematikken her. Lykkes det ikke at sende syrerne hjem, mens de er her på en midlertidig beskyttelsesordning, er flygtninge vel reelt blevet til indvandrere”, sagde han til Kristeligt Dagblad.

 

Den udtalelse vidner om magtesløshed: Vi kan intet gøre. Danmarks internationale forpligtelser står langt over beskyttelsen af den danske befolkning. Det strejfede tilsyneladende ikke Tesfaye, da Socialdemokratiet kom til magten i 2019, at skærpe loven. Med de langvarige krige i Mellemøsten burde de 8 år være mindst 15 år (eller aldrig).

 

Og for at føje spot til skade besluttede Tesfaye, da han blev minister, at migranter, der havde haft arbejde i 2 år, kunne blive. Det gjaldt også de, der allerede havde fået inddraget deres opholdstilladelse og var på vej hjem.

 

Hvad skete der med ”midlertidighed”?

Er der overhovedet noget voksent mennesker, der troede på, at de syriske migranter, der fik midlertidigt ophold i Danmark, reelt ville være her midlertidigt? JPs leder (betalingsmur)

 

Næh, det gjorde formentlig kun de, der løj for sig selv og os andre.

 

Venstrefløjen stejler, hver gang der er tale om at sende de migranter, der har fået flygtningestatus, hjem. Det er jo nye vælgere, der smutter mellem fingrene på dem.

 

De antager tilsyneladende, at det er specielt farligt at rejse fra Danmark til sit hjemland (her Syrien), end det er at forlade et land i Mellemøsten og vende tilbage til fædrelandet (se nedenfor om syrere, der rejser hjem).

 

Permanent opholdstilladelse er næsten lige så godt som et statsborgerskab, for man skal være kriminel for at blive smidt ud (naturligvis først efter betinget udvisning en del gange, før det omsider lykkes at slippe af med dem).

 

Permanent opholdstilladelse er nu ikke godt nok til Venstrefløjen, for hvem skal så stemme på de partier, efterhånden som danskerne dør ud på grund af de manglende fødsler?

 

Så venstrefløjen vil stampe imod hjemsendelser med hænder og fødder med de tåbeligste argumenter. Især ”børnene taler kun dansk” tager kegler. Men også alle de ”hænder” vi mangler. Desværre sidder hænderne på folk, der slår sig i tøjret, hvis de tvinges i arbejde. Især ”ondt i ryggen” er et hit. Men ellers er der en masse udefinerbare sygdomme, som der jo så heller ikke er behandling for.

 

Syrere i Mellemøsten vil hjem

Syrere i titusindevis i nabolandenes lejre er allerede vendt hjem, kan Daham Alasaad oplyse (Information 2017). Men et land i Mellemøsten er næppe heller den lune rede, som Danmark er.

 

Det har tydeligt vist sig, at har man midlertidigt bosat sig i et land i Mellemøsten, hvor kultur, religion, sædvane og traditioner – ja, selv vejret – er nogenlunde det samme som i ens eget land, så vil migranterne hjem. Det er så langt at foretrække frem for at bo i det fremmede. Også selv om det er mere besværligt at skulle være med til at bygge sit land op igen.

 

Anderledes ser det ud, hvis det er lykkedes at nå frem til et kristent land, hvor migranterne får alt foræret af de glade givere, her de danske skatteydere. Så må man jo tage med, at man har den dybeste foragt for landets borgere samt deres kultur og traditioner.

 

Assad opfordrer alle syrere, som nu befinder sig spredt ud over det meste af Vesten, til at vende hjem og være med til at bygge deres land op igen.

 

Venstrefløjen advarer dog. Det er slet ikke for at få landet bygget op igen, at Assad vil have sine udrejste landsmænd tilbage. Han er kun ude på at pine og torturere dem.

 

Syrerne er nu ikke så bange for Assad som venstrefløjen er. De rejser i stor stil på ferie.

 

Ferieture til Syrien

Trafikken med at rejse hjem på ferie, så snart migranterne har fået flygtningestatus, har været offentligt kendt, siden palæstinenserne tog på ferie i Libanon, da opholdstilladelsen var i hus efter den katastrofale palæstinenserlovs vedtagelse i 1992.

 

Men migranter fra andre lande ferierer skam også i hjemlandet. De fleste skjuler  ferierejsens destination ved at tage fly til et naboland, hvorfra de så kan komme over en landegrænse uden kontrol. Således har bl.a. irakere kunnet feriere i Irak og somaliere i Somalia, selv om landet ifølge FN er for farligt at vende tilbage til.

 

Syrerne behøver ikke den slags hokuspokus. De kan frit tage på ferieture i hjemlandet. Det foregår helt åbent via det libanesiske rejsebureau Nakhals annoncering. Syrerne bliver fløjet til Beirut i Libanon og derfra med bus til Syrien. Se Den Korte Avis.

 

I Sverige flyver syrerne med Wings of Lebanon, der også har syrere fra Norge med i flyene.

 

Erfaringen viser, at der ikke fra de danske myndigheders side sker noget ved at tage på ferie i sit hævdede meget farlige fædreland.

 

Syrerne må gerne rejse på ferie til hjemlandet

Reglen er, at selv om det er tilladt for familiesammenførte at tage på ferie i det land, de er flygtet fra, vil de med flygtningestatus i givet fald få frataget deres opholdstilladelse.

 

En besynderlig skelnen. Et farligt land, hvor bomberne sprænger, er vel også farligt for familiesammenførte, al en stund bomberne nok ikke skelner mellem folk?

 

Alligevel skriver Udlændingestyrelsen i et svar til Folketinget, at reglen ikke gælder for syrere: ”De generelle forhold i Syrien i øjeblikket er af en sådan karakter, at det ville være i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser.”

 

Efter denne noget kryptiske udmelding oplyser Udlændingestyrelsen, ”at et vist antal syriske flygtninge foretager rejser af kortere eller længere varighed til dele af Syrien,” hedder det blandt andet i svaret til Folketinget, som også får at vide, at: ”Styrelsen registrerer ikke rejserne og ved ikke, hvor mange, der er tale om.”

 

Det er en elendig undskyldning/ansvarsfraskrivelse. I disse digitale tider, hvor stort set intet går myndighedernes næse forbi, kunne man jo anmode paskontrollen i lufthavnene om at oplyse om, hvor mange med syrisk pas, der rejser ud af landet (og nægte dem indrejse igen). Og Europol kunne vel gøre lidt nytte ved at lade informationer om ferierejsende syrere tilflyde de respektive lande.

 

Og så er der de uønskede

De, der så Deadline (1. afdeling, start 2:36) lørdag aften, troede sikkert ikke deres egne øren. En dansk-amerikansk professor i oplagring af grøn strøm fik en et-årig ansættelse som gæsteforsker ved DTU. Med sig havde han familien, bestående af 3 dansk-amerikanske børn og en amerikansk hustru. Først blev familien godkendt indrejse, indtil man opdagede, at han ikke kun var amerikaner, men også dansker. Så omgjordes tilladelsen, da hustruen ikke må komme med. Lyt selv. Afslagets begrundelse hører til i Afdelingen for Vanvid.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…