Syrere har fået beskyttelse i Danmark – nu rejser de i stor stil på ferie i Syrien

Annonce for rejser til Beirut

Syrere rejser hjem på sommerferie via ny rute fra Billud. Det skriver jv.dk

 

Det libanesiske rejseselskab Nakhal i øjeblikket så stort på Syrien-rejser til syrere i Danmark, at selskabet nu har åbnet en ny rute fra Billund Lufthavn.

 

Selskabet har i to år tilbudt rejser fra Skandinavien til Beirut og derfra med bus til Syrien, og efterspørgslen fra syrere i Danmark er nu så stor, at selskabet som nævnt har oprettet en rute fra Billund.

 

I en annonce reklamerer selskabet med ”Kun fire timer fra Billund, Danmark. Hver fredag fra den 22. juni til 31. august,” samt:

 

”Busforbindelser fra Beirut Lufthavn til hele Syrien.”

 

Hundrede syrere med fra Danmark

Målgruppen er familiesammenførte syrere, oplyser firmaets regionale salgsansvarlige, Tarek Aridi, til Radio24Syv.

 

”Vi har haft i hvert fald hundrede syrere med fra Danmark,” siger han til radiostationen og fortsætter:

 

”Vores målgruppe er familiesammenførte syrere. De rejser meget, og før skulle de med en besværlig rute over Iran og Istanbul. Rigtig mange besøger så enten deres familier her i Libanon, eller de tager til Syrien.”

 

For familiesammenførte er det tilladt at tage på ferie i det land, de er flygtet fra, medens flygtninge i så fald vil få frataget deres opholdstilladelse.

 

Men det gælder ikke for syrere, viser det sig.

 

Udlændingestyrelsen lukker øjnene

Som nævnt risikerer flygtninge normalt at miste deres opholdstilladelse, hvis de rejser på ferie i det land, de er flygtet fra.

 

Men det gælder ikke for syrere, skriver Udlændingestyrelsen i et svar til Folketinget med henvisning til, at:

 

”De generelle forhold i Syrien i øjeblikket er af en sådan karakter, at det ville være i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser.”

 

Efter denne noget kryptiske udmelding oplyser Udlændingestyrelsen, ”at et vist antal syriske flygtninge foretager rejser af kortere eller længere varighed til dele af Syrien,” hedder det blandt andet i svaret til Folketinget, som også får at vide, at:

 

”Styrelsen registrerer ikke rejserne og ved ikke, hvor mange, der er tale om.”

 

Og således er der ved at blive indført et helt nyt begreb på asylområdet: asylturister.

 

Du kan læse mere her:

 

https://www.jv.dk/indland/Syrere-i-Danmark-rejser-hjem-paa-sommerferie-Selskab-aabner-ny-rute-fra-Billund/artikel/2625494

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…