Ulovlig demonstration i Gellerup mod Israel – har politiet mistet kontrollen med området?

Demonstration i København mod Israel/skærmprint Youtub

Af Jakob Søgaard Clausen, kandidat til Århus Byråd for Dansk Folkeparti

 

Hundredvis af demonstranter med palæstinensiske flag var fredag på gaden i Gellerup i Aarhus Vest.

 

De demonstrerede mod Israel som følge af konflikten mellem Israel og Palæstina.

 

I København var der demonstrationen ved den israelske ambassade. Her blev politiet sat ind med kampklædte betjente, blandt andet fordi der blev kastet med sten mod ambassaden og mod politiet.

 

I Aarhus valgte Østjyllands Politi en noget anderledes tilgang.

 

De valgte nemlig ikke at gribe ind over for demonstration i det vestlige Århus tæt på det store ghettoområde Gellerupparken.  De greb ikke ind på trods af, at det var en ulovlig demonstration. Det skriver Lokalavisen Aarhus

 

I den ulovlige demonstration deltog over 100 gående personer og omkring 40 biler, som dyttede og flagede med palæstinensiske flag, mens de rundt om i det vestlige Århus brød færdselsloven med utallige forseelser.

 

Østjyllands Politi valgte dog ikke at skride ind. Den ansvarlige vagtchef forklarer til Lokalavisen Aarhus, at det var et bevidst valg, og at »man skal vælge sine kampe«.

 

Man kan frygte, at politiet har mistet kontrollen

Med den slags udtalelser fra Østjyllands Politi kan man blive bekymret for, om politiet har mistet kontrollen i området.

 

Det er afgørende for tilliden til politiet, at vi kan stole på, at de sætter ind mod lovovertrædelser, når de sker. Især når det sker i så omfattende grad, som tilfældet var til den ulovlige demonstration i Gellerup.

 

Som det fremgår af billeder fra demonstrationen, så var det primært unge mænd med ikke-vestlig baggrund, som deltog.

 

Og man forstår da godt, at Østjyllands Politi ikke har lyst til at stå ansigt til ansigt med årtiers forfejlet udlændingepolitik. Men der er bare ingen vej uden om. Begynder politiet at vende det blinde øje til, så har vi først for alvor tabt kampen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…