Svenskerne har fået nok: Det indvandringskritiske parti, SD, stormer frem i ny måling – S går tilbage

Alle politiske partier og medier har med alle midler forsøgt at kvæle det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna (SD).

 

Men svenskerne har fået nok af masseindvandring.

 

I en ny opsigtsvækkende måling er Sverigedemokrarterne Sveriges største parti.

 

Nummer to er det store borgerlige parti, Moderaterne.

 

Og først på tredjepladsen kommer Socialdemokraterne.

 

Det viser en ny måling fra Sentio, offentliggjort i NyheterIdag.

 

Næsten hver fjerde vælger ville stemme på Sverigedemokraterne, der får 23,9 procent i målingen. Det er en fremgang på 2,2 procent fra sidste måling.

 

Det er en stor personlig sejr for Jimmie Åkesson, der har været udsat for grov personforfølgelse i mange år, fordi han var leder af Sverigedemokraterne.

 

Det store borgerlige parti, Moderaterne, ligger stort set uændret på 22, 7 procent.

 

Partiet har for nylig vendt 180 grader og er begyndt at samarbejde med Sverigedemokraterne i Rigsdagen.

 

Og det er de altså ikke blevet straffet for.

 

Socialdemokraterna har mistet 3,3 procent og ligger kun på en tredjeplads med 21,1 procent.

 

Svenskerne reagerer tilsyneladende på den forfærdelige udvikling, der er sket under skiftende regeringer de sidste mange år.

 

Sverige ødelagt

Sverige er i et kapløb med tiden. Landet er ved at blive ødelagt.

 

Svenske politikere har i flere årtier åbnet landet for indvandring fra ikke-vestlige ofte muslimske lande.

 

Det betyder, at en voldskultur er ved at tage over.

 

Den tyske avis BILD har netop beskrevet Sverige som Europas farligste land.

 

To dage før skrev det store tyske magasin, Der Spiegel, om Bullerby, der er blevet fortrængt af klanvold.

 

Der har på fem år været 800 tilfælde af mennesker der er døde eller sårede af skud.

 

270 tilfælde af skud og 40 døde alene i år.

 

Kriminelle bander er ved at sætte sig på magten i Göteborg.

 

“Vi kan ikke magte opgaven”, siger politiet.

 

Samtidig med voldskulturen er der en stigende islamisering.

 

I løbet af to år har der været 4500 æresrelateret tilfælde af kriminalitet.

 

38.000 piger og kvinder i Sverige er kønslemlæstede eller omskåret, ifølge Socialstyrelsen.

 

To muslimske skoler er netop blevet lukket.

 

Og det er nyheder fra de allerseneste dage.

 

En betydelig del af indvandrerne forsørger ikke sig selv, og de kommer heller aldrig til det. De lever hele deres liv på offentlig forsørgelse, siger eksperter.

 

I en befolkning på over 10 millioner er det de to millioner, der forsørger den øvrige befolkning.

 

Der er meget at rette op på for en borgerlig regering med støtte fra Sverigedemokraterne.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…