Man diskuterer mangel på arbejdskraft, men der er et hav af indvandrere, som ikke er parate til at arbejde – så sig dog ligeud, hvorfor det er sådan

Modelfoto - tilfældigt gadebillede

Der er tryk på dansk økonomi, og det fører til akut mangel på arbejdskraft i mange danske virksomheder. Derfor er der nu gang i de politiske forslag til, hvordan man får flere mennesker i arbejde.

 

Senest har De Konservative og De Radikale fremlagt et fælles forslag: Topskattegrænsen skal hæves. Skatten skal lettes i bunden (øget beskæftigelsesfradrag). Og man skal sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, så flere udlændinge kan komme ind på det danske arbejdsmarked.

 

Det skal give økonomiske incitamenter at tage et arbejde og til at arbejde mere.

 

Så er det, at man naivt kan spørge: Hvorfor hedder det sig, at vi mangler arbejdskraft? Der er jo masser af ikke-vestlige indvandrere, der går ledige på overførselsindkomst.

 

Hvorfor strømmer de ikke ud på arbejdsmarkedet nu, hvor det skriger på arbejdskraft?

 

Det siger De Konservative og De Radikale ikke noget om. De fleste andre partier gør det heller ikke.

 

Problemet er, at der er noget helt skævt i debatten om øget beskæftigelse.

 

Som om vi bare skal dreje på nogle økonomiske skruer

Debatten føres, som om man bare skal dreje på nogle økonomiske skruer, og så vil flere mennesker få lyst til at arbejde mere.

 

Det er rigtigt et stykke ad vejen. Økonomiske incitamenter kan få flere til at finde et arbejde eller arbejde mere.

 

Men det er langt fra hele historien. Med til denne historie hører, at vi nu har fået en stor gruppe ikke-vestlige indvandrere i vores samfund. Og i denne gruppe er der mange, der bevidst holder sig uden for arbejdsmarkedet – i hvert fald det ’officielle’ arbejdsmarked.

 

Man ved ikke, om man skal grine eller græde

Der er ikke bare økonomiske barrierer for, at de tager et arbejde. Der er også store kulturelle barrierer. For eksempel muslimske mænds enorme kontrol med deres koner og døtre. Disse mænd vil ikke have, at familiens kvinder færdes på arbejdsmarkedet blandt fremmede mænd.

 

Kvinderne i familien er ikke selvstændige kvinder. De er familieoverhovedets kvinder. Han bestemmer, om de skal tage et arbejde. Og meget ofte forhindrer han konen eller døtrene i at tage et arbejde.

 

Man ved ikke, om man skal grine eller græde, når man ser en samfundsdebat, der foregøgler, at bare disse kvinder får tilstrækkelige økonomiske incitamenter, så skal de nok gå fra passiv forsørgelse på det offentliges regning til aktivt arbejdsliv.

 

Der er lavet endeløst mange projekter for at få ikke-vestlige indvandrerkvinder i arbejde. Der er for eksempel ’opkvalificeringskurser’, hvor somaliske kvinder skal bruge deres evner til at lave somalisk mad som et springbræt til arbejdsmarkedet – uden nogen mænd i nærheden.  Så går der tid med det.

 

Kultur og paralleløkonomi

Der er to hovedårsager til, at de mange anstrengelser for at få ikke-vestlige indvandrere i arbejde giver så beskedne resultater:

 

Den ene er den kultur, som er medbragt fra den muslimske verden. Med ekstrem social kontrol fra mændene parret med ringe kvalifikationer og måske ringe motivation hos kvinderne.

 

Den anden årsag er, at hel del indvandrermænd har deres helt paralleløkonomi ved siden af den officielle økonomi. Denne paralleløkonomi foregår for en væsentlig dels vedkommende uden for myndighedernes rækkevidde.

 

Man kan få et vist indtryk af disse aktiviteter ved at læse politirapporterne. Man får også en fornemmelse af, at det er en verden for sig, når man hører om indvandrere, der ikke har nogen officielt synlig indtægtskilde.

 

Den enorme sociale kontrol med kvinderne og den livlige paralleløkonomi (sorte økonomi), som en del af  mændene tjener penge på, er helt centrale for at forstå, hvorfor ikke-vestlige indvandrere bidrager så forholdsvis lidt til den officielle samfundsøkonomi.

 

Masser af jobs – ingen interesserede

Det er samtidig en vigtig del af forklaringen på, at virksomheder henvender sig til jobcentrene med tilbud om arbejde – hvorefter de oplever, at kun meget få ledige er interesserede i at få dette arbejde.

 

I dag kan Berlingske således berette om rengøringsfirmaet De 5 Stjerner, der meddelte Jobcenter København, at man havde job til 450 ledige. Men ifølge avisen resulterede det kun i … 2 nye medarbejdere!

 

Det er helt absurd. Og denne absurditet finansieres af de danske skatteydere.

 

Økonomisk dødvægt og samfundssind

Selvfølgelig skal vi have en debat om, hvilke økonomiske incitamenter der kan trække flere ud på arbejdsmarkedet. Det er fint, at De Konservative og De Radikale inviterer til fornyet debat om dette – selv om man må være uenig i en del af det, de foreslår.

 

Men frem for alt er det afgørende at slå fast, ikke-vestlige indvandrere udgør en kæmpemæssig økonomisk dødvægt på det danske samfund. Det kan man ikke bare passivt acceptere.

 

Dette handler ikke om højere topskattegrænse og øget beskæftigelsesfradrag – i hvert fald ikke primært.

 

Dette handler i høj grad om kultur og samfundsværdier.

 

Det handler om samfundssind eller mangel på samme.

 

Det handler om arbejdsmoral.

 

Det handler om et kvindesyn, der er undertrykkende, samtidig med at det unddrager det danske samfund en arbejdskraft, der kunne og burde have gjort nytte i vores samfund.

 

Nogle ikke-vestlige indvandrere gør en god indsats på det danske arbejdsmarked – det skal vi glæde os over. Men alt for mange gør det ikke.

 

De hænger fast i en kultur, som skaber alvorlige problemer for det danske samfund.

 

Man leder forgæves

Det er helt uhyrligt, at det danske samfund bliver ved med at finde sig i det. Det er helt uhyrligt, at en virksomhedsleder tilbyder arbejde til 450 personer – hvorefter kun to (2!) stiller sig til rådighed.

 

Problemet drejer sig ikke kun om indvandrere. Der er også danskere, der smyger sig udenom at gøre en indsats på arbejdsmarkedet.

 

Men det er åbenbart, at vi har store problemer med indvandrere, der vender ryggen til det danske samfund – herunder det danske arbejdsmarked.

 

Man leder dog forgæves, hvis man vil læse noget om dette i det fælles oplæg fra De Konservative og De Radikale.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…