Hvordan kan det være, at stærke kræfter overalt på kloden, er så stålsat på, at få stækket den fri debat og i særdeleshed den, der vedrører islam ?
For et års tid siden bragte Den Korte Avis artiklen : “Islam – uforsvarlig og uforenelig”. denkorteavis.dk
I den artikel, er det primære formål, kort og klart, at redegøre for, at det er umuligt at forsvare islam, fordi så meget i islam er etisk og moralsk uforsvarlig.
Det er et problem for muslimer og alle de kulturradikale globalister, som arbejder på, at få menneskemasser, reproduktionsdygtige forbrugere, fra den arabiske verden og Afrika, til Vesten.
Det er et problem, for der kan ikke på sandfærdigt grundlag, argumenteres positivt for islam og islamisk indvandring. Man bliver nødt til at lyve, fortie og true.
Globalisering er det samme som islamisering
Med globalisering følger islam, og globalisering bliver synonymt med islamisering. Vi taler om en gennemgribende islamisering af Europa og resten af den vestlige verden.
Men der er en stor sten på vejen. Sandheden om islam.
Når islam ikke kan forsvares, så bliver ytringsfriheden et problem, for med ytringsfriheden kan man fortæller sandheden om islam, og det går ikke, når islams værdigrundlag er så helt og aldeles etisk og moralsk uforsvarlig.
For 10 år siden blev Elisabeth Sabbaditsch-Wolff idømt 120 dagbøder á 480 Euro ved en domstol i Østrig.
Hun havde i forbindelse med et seminar blandt andet sagt, at muslimernes profet Muhammed havde giftet sig med Aisha, da hun var 6 år gammel, og fuldbyrdet ægteskabet da hun var 9 år gammel.
På det grundlag konkluderede Elisabeth Sabbaditsch-Wolff, at Muhammed var pædofil.
Det blev hun dømt for, hvorpå hun skrev bogen : “Sandheden er ikke noget forsvar”. gatestoneinstitute.org
Des mere sandt – des mere forbudt
Formanden for “American Freedom Alliance”, Dr. Karen Siegemund, udtalte efter dommen, at det var en balancegang mellem retten til at kunne tale frit, og retten til ikke at få sine følelser såret.
Og retten til ikke at få sine følelser såret vandt.
I forlængelse heraf sagde hun : “Når sandheden med andre ord ikke slipper dig fri, men er en trussel, så har man måske tilsluttet sig et trossystem som er skadeligt frem for gavnligt”.
Efter Elisabeth Sabbaditsch-Wolff havde udgivet bogen, udtalte forfatteren Theodor Fontane : “Grunden til at folk bliver bragt til tavshed er ikke fordi de lyver, men fordi de siger sandheden. Når mennesker lyver, så kan deres egne ord blive brugt imod dem. Men når de siger sandheden, så er der ikke andre midler end vold”.
Elisabeth Sabbaditsch-Wolff blev frikendt for at opildne til had, men dømt for fornedrelse af en religion – “a legally recognized religion”.
Til det sagde Sabbaditsch-Wolff selv : “Redegørelse for “religøse overbevisninger af en i juridisk forstand anerkendt religion” på en faktuel og akkurat måde, kan konstituere “fornedrelse”, hvis den religion tilfældigvis er islam”. drrichswier.com
Når sandheden bliver en fornærmelse mod islam
Robert Spencer siger sådan her: “Stater som er regeret efter sharia forbyder fornærmelse af islam. Siden islamiske talsmænd anser fornærmelser mod islam som værende islamofobiske og kriminelle, så benytter de alle mulige midler til at underkue ytringsfriheden, og arbejder på at lukke den ned fuldstændigt.
Fornærmelse mod islam omfatter at fremsige sandheden om islam. Ingen debat er tilladt”. jihadwatch.org
Den Korte Avis læsere er informeret om balladen på den engelske skole i Batley, hvor nu tre lærere er suspenderet. Hver især, havde de på forskellig vis, et ansvar for, at illustrationer fra Charlie Hebdo’s Muhammedtegninger blev brugt i undervisningen.
I den forbindelse er ytringsfriheden nu kommet til undsætning fra uventet kant. Kirken.
Ærkebiskoppen fra Canterbury Justin Welby sagde : “Jeg kender ikke detaljerne i sagen om skolen i Batley. Men i dette land afskaffede vi blasfemilovene for lang tid siden, tyve år er nu passeret, og Kirken af England var blandt dem som dengang støttede afskaffelsen af blasfemilovene.
Fordi vi mener, at blasfemi måske nok kan være et moralsk dårligt valg, i den forstand, at andre menneskers tro fornedres på en dårlig måde, men det burde ikke gøres til et kriminelt spørgsmål.
Jeg syntes, at lukke ytringsfriheden ned når det gælder religion (læs : islam), hvilket sker i forskellige dele af Europa lige nu, er helt forkert. Vi bliver nødt til at kunne tale frit”. repubblica.it
Situationen er nu den, at hvis man fortæller om hvad islam er på sandfærdig og ærlige vis, ligeud, så er det fornedrende og i Østrig og sikkert flere andre steder i Europa, kan man blive dømt for at sige den sandhed.
Det er således, flere steder i Europa blevet kriminelt, at sige sandheden om islam.
At det er blevet sådan, må skyldes, at islams værdigrundlag, når det kommer for dagens lys, så er det så etisk og moralsk skidt og skammeligt – uforsvarligt – at sandheden, ytringsfriheden om islam, gøres forbudt. Det er vold.
Når islam ikke kan forsvares, så gøres der vold på ytringsfriheden, og de tidligere ellers så fri vesterlændinge.
Mange har forsøgt, at gøre noget ved det uantagelige – det uforsvarlige – i islam. Men det går dem alle ilde.
Alle som forsøger at reformere islam forfølges og straffes
Said Djabelkhir er akademiker i Algeriet, og har en doktorgrad indenfor “islamisk videnskab”. jihadwatch.org
Han sagde : “at der nu er behov for at gøre sig store anstrengelser i retning af nye reflektioner og fortolkninger af de tekster som danner grundlag for islam, fordi den traditionelle tolkning, ikke er i overensstemmelse med det moderne menneskes forventninger, behov og problemer”. noticiasaominuto.com
Også ham går det ilde. Sådan er det hver gang.
Djabelkhir kan nu se frem til mellem 3 og 5 års fængsel. Det er billigt sluppet. I mange andre muslimske lande straffes folk der fornærmer islam med døden.
Nye reflektioner siger Djabelkir, at der er behov for i et islam, hvor bare det at ændre et komma, er blasfemisk, og bare det at tvivle et øjeblik, er en synd.
Ikke engang det at fortælle sandt og ærligt om, hvad islam er, er tilladt længere. Det har længe været forbudt i islamiske lande, at illustrere Muhammed eller problematisere det islamiske værdigrundlag. Det er skidt. Det er sharia der gør det.
Men endnu mere skidt er det, at vestlige love nu gør det samme som sharia gør i muslimske lande. Kriminaliserer ytringsfriheden når det gælder islam.
Når man følger sager som den i Batley, som foregår lige nu, eller dommen mod Elisabeth Sabbaditsch-Wolff, som blev afsagt for 10 år siden, så må man spørge sig selv, om mon ikke sharia allerede har gjort sit indtog i Europa, og om ikke allerede sharia har været her længe.
Lyset dæmpes lige så stille år for år.
Steffen Wernberg-Møller
Den Korte Avis | Islam – uforsvarlig og uforenelig
https://www.gatestoneinstitute.org/2702/sabaditsch-wolff-appeal