DR fremstillede Socialdemokratiets udlændingepolitik som inhuman – men det slap journalisten ikke godt fra

Ved sidste folketingsvalg fik Socialdemokratiet som bekendt regeringsmagten. Efter sigende på grund af et løfte om en stram udlændingepolitik. På baggrund af dette løfte skrev flere journalister: ”Socialdemokraterne vender nu hjem” – underforstået efter en tur omkring Dansk Folkeparti.

 

Når Mette Frederiksen kunne danne en mindretalsregering, skyldtes det, at de tre venstrefløjspartier Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre blev støttepartier til Socialdemokratiet.

 

Men støtte koster. Og for sin støtte til mindretalsregeringen krævede venstrefløjen oprettelsen af et såkaldt forståelsespapir, hvor det blev skrevet ned, hvad man ønskede, regeringen skulle gøre eller ikke måtte gøre, hvis den fortsat ønskede venstrefløjens støtte.

 

Forståelsespapiret synes at kollidere noget med regeringens udlændingeudspil.

Stram udlændingepolitik og venstrefløjen er to modpoler, der aldrig kan mødes.

 

Lempelser og stramninger

Måske derfor ser vi, at regeringens stramme udlændingepolitik er blevet en slingrevals. Det ene øjeblik lempelser. Det næste øjeblik standhaftighed over for det løfte, der var givet til vælgerne.

 

Ikke så snart regeringen havde sat sig på magten, før vi så de første lempelser.

Bl.a. fik somaliere, der havde besked på at forlade landet af den tidligere regering, pludselig opholdstilladelse, bare de havde haft arbejde i 2 år – altså bidrog.

 

Erhvervslivet var begejstret, da det aldrig har interesseret sig for, hvilken indflydelse det har på Danmark som nation.

 

I udsendelsen Indefra med Anders Agger, der sender fra udrejsecentret Kærshovedgaard, ses (min. 36:14 – 38:58), at en syrer, der skulle rejse hjem, af Udlændingestyrelsen har fået midlertidig opholdstilladelse i 2 år. At syreren er glad for at kunne føle sig i sikkerhed er fuldt ud forståeligt.

 

At danskerne også gerne vil føle sig i sikkerhed i deres eget land, er der til gengæld ingen forståelse for.

 

Her ses lempelser og stramninger i 2019 og 2020.

 

Deadline den 24. juli om dansk flygtningepolitik

Titlen på Deadline var ”Er dansk flygtningepolitik human?”

 

Man kunne stille spørgsmålet: ”Human mod hvem?”

 

Skulle man få den tanke, at udsendelsen nok ville dreje sig om, hvorvidt det er humant mod den danske befolkning at blive ved med at lade fremmede med en inkompatibel kultur slå sig ned i landet og undlade at sende de migranter hjem, der ikke længere behøver beskyttelse, så har man tænkt forkert.

 

Der var i stedet tale om, om det er humant at bede migranter, som vi i henhold til Flygtningekonventionen slet ikke havde behøvet give beskyttelse, rejse tilbage til de lande, de kom fra, når de nu ikke vil.

 

Aftenens vært Bjarne Steensbeck var ikke i tvivl. Flygtningepolitikken er inhuman, hvilket med al tydelighed fremgår af alle dem, der kritiserer Danmark. Danmark er at ligne med Ungarn, for det er de eneste to lande, der fratager syrere deres opholdstilladelse.

 

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, var  placeret i den varme, ja nærmest rødglødende, stol.

 

Danmarks omdømme

Steensbeck indledte (min. 00:46) med at tale om Danmarks omdømme, der åbenbart er blevet så belastet, at Shakespeare må tages i brug for virkelig at beskrive, hvor galt det slår til med omdømmet: ”Der er noget råddent i Danmark”, skrev den norske generalsekretær Jan Egeland i en norsk avis. (Egeland har vi stiftet bekendtskab med før – se DKA).

 

Endvidere har mere end tusind kirkefolk ifølge Steensbeck skrevet et åbent brev, som kom i kølvandet på kritikken fra Socialdemokratiets bagland, som et ”bredt udsnit af befolkningen” er enig i. Også internationale NGO’er, såsom Amnesty International og FNs Flygtningehøjkommissariat, er ude med riven.

 

Sidstnævnte mener, at det kræver stabile og vedvarende forbedringer i hjemlandet, hvis flygtninge skal miste deres flygtningestatus, og det er ikke tilfældet i Syrien.

 

Allerede i 2017 vendte syrerne dog i titusindevis tilbage til Damaskus og omegn fra Tyrkiet, og endnu flere internt fordrevne gjorde det samme. Men fra et velfærdsland som Danmark, hvor migranterne kan rejse hjem med en større sum penge på lommen, er Damaskus  altså et for farligt sted at opholde sig.

 

Den rigtige vinkling

Hvordan er Danmark dog kommet så galt afsted, så landet er lagt for had stort set alle steder?

 

Det skyldes (min. 1:27), at 500 syriske migranter med midlertidig beskyttelse i Danmark bliver frataget deres opholdstilladelse og skal sendes tilbage til Assad-regimet i Damaskus-området.

 

Og for at gå fra slemt til værre i tabet af vores gode omdømme, sidder danske børn stadig i kurdisk kontrollerede fangelejre i det nordlige Syrien, hvor deres sundhedsmæssige tilstand forværres.

 

Bemærk vinklingen ovenfor: Syrerne skal ikke sendes tilbage til Syrien, men til Assad-regimet.

Børnene sidder ikke i flygtningelejre, men i fangelejre.

 

Til det sidstnævnte punkt mente jeg, at problemet var blevet løst, så det ikke var nødvendigt at harpe mere løs på dette emne. Regeringen gav jo efter for venstrefløjen og accepterede, at også mødrene blev hentet tilbage sammen med børnene. Jeg erindrer i hvert fald Pia Olsen Dyhrs, Sofie Carsten Nielsens og Rosa Lunds mere eller mindre jublende udbrud – også vist på TV.

 

Men det var overhovedet ikke disse fjorten børn af tre danske mødre (to etniske og én med kun det danske statsborgerskab), der var tale om. Det er børnene af kvinder, der ikke har dansk statsborgerskab, men hvis børn alligevel på forunderlig vis bliver kaldt danske. Derfor bør disse børn naturligvis også hentes til Danmark – sammen med deres udenlandske mødre forstås.

 

To repræsentanter fra Socialdemokratiets bagland (min. 2:07) var hidkaldt så de over telefonen kunne understøtte venstrefløjens kritik af, at regeringen havde forladt humanismen og nu kun beskæftigede sig med politik.

 

Politik synes altså at være noget rigtigt skidt at beskæftige sig med for politikere.

 

Politik eller føleri 

Stoklund gjorde sit bedste for at oplyse Steensbeck om, hvordan systemet fungerer: Politikerne vedtager lovene. Flygtningenævnet med en dommer for bordenden vurderer hver enkelt asylsag og lader enhver tvivl komme asylansøgeren til gode.

 

Det er altså ikke politikerne, der fortæller Flygtningenævnet, hvordan en sag skal afgøres, forklarede Stoklund.

 

Det fremgik, at det var spildte Guds ord på Ballelars. For Steensbeck fremturede og ville vide (min. 16:39), hvordan Stoklund havde det med, at Danmark og Ungarn er de eneste lande, der fratager syrere opholdstilladelsen og sender dem tilbage.

 

Dette følelsesspørgsmål bed ikke på Stoklund. Han havde det fint med, at Danmark håndhæver den lov, der blev vedtaget i 2015/2016 af alle partier med undtagelse af SF og Enhedslisten, nemlig at når forholdene er ændret, så skal folk med midlertidig beskyttelse rejse hjem.

 

Steensbeck gav ikke op, men opsummerede (min. 17:55), at når Danmark havde fået kritik fra mange forskellige steder, mente Stoklund så alligevel, at det er humant at fratage syrere deres opholdstilladelse.

 

Stoklund anerkendte på ingen måde Steensbecks opsummering på baggrund af de i udsendelsen viste indslag og Steensbecks oplæsning af noget af det åbne brev fra de gejstlige. ”Jeg mener slet ikke, at du under dit oplæg har sået tvivl om den måde, vores flygtningesystem virker på”.

 

De ”danske” børn

Fra min. 18:48 kommer 2. runde om anklagen om at være inhumane, når det gælder børnene i Syrien.

 

Steensbeck vs. Stoklund

Her var der ikke tale om socialdemokratisk slingrevals. På trods af Steensbecks utallige forsøg på at afbryde fortsatte Stoklund uden at kere sig om afbrydelserne. Anklager om manglende humanisme, og Steensbecks manipulationer og følelsespres prellede helt af på ham.

 

Stoklund fortjener et 13-tal med pil opad for sin standhaftighed, og for et øjeblik var lempelserne glemt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…